Mere effektive møder

Arbejdsformen var til debat. Hovedstyrelsen skal være mere effektiv, når den holder møde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's hovedstyrelse skal hurtigst muligt gå efter at få stablet en anden arbejdsform på benene.

Det mener formand Anders Bondo Christensen, der på sit første møde som hovedstyrelsens mødeleder i sidste uge slog til lyd for, at møderne gøres mere effektive.

Der er for meget tomgang forbundet med mødeafviklingen. For eksempel tager punkterne meddelelser og indstillinger fra udvalg alt for lang tid i forhold til vigtigere punkter som at diskutere politik, sagde han.

Konkret foreslog han, at de enkelte punkter under meddelelser og indstillinger kun behandles, hvis der forud for mødet skriftligt er givet udtryk for et ønske om uddybelse.

'Vi skal kigge i krystalkuglen for at se, i hvilken retning politikken bevæger sig'.

Han gav et eksempel med forhandlingerne om en ny folkeskolelov.

'Hvis der var blevet set i krystalkuglen, havde vi haft mulighed for at være mere offensive på et tidligere tidspunkt'.

'Vi skal prøve at få noget mere dynamik ind. Der kan gå helt op til tre måneder, fra vi har rejst et problem, til det bliver diskuteret på et hovedstyrelsesmøde', sagde han.

Hvor futter vi hen Så tog hovedstyrelsens medlemmer fat på at diskutere oplægget fra formanden.

'Det slår en som ny i hovedstyrelsen, hvor lang tid der bruges på punkter som indstillinger og meddelelser. Det går ofte i tomgang', sagde Bjørn Rasmussen.

'Det er udmærket at få alle emner væk, der ligner fagbehandling. Det kan vurderes i udvalgene, også det rent juridiske. Det betyder, at vi kan koncentrere os om det politiske', sagde Kurt Abildgaard, der også mente, at flere kompetencer bør flyttes over i de enkelte udvalg. 'Det er vigtigt at diskutere, hvor det er, vi futter hen', tilføjede Astrid Schjødt Pedersen.

John Illum sagde: 'Det langsigtede er noget, vi skal have fat på i god tid. På kort sigt kan der være brug for at sende et politisk signal via indstillinger. Lokalt er der en forventning om, at ting bliver rejst politisk'.

Henrik Billehøj ville have opprioriteret temaarbejdet, og det fik støtte af Jon Kowalczyk, der foreslog, at man gjorde beslutninger og indstillinger færdige den første dag og så gik over til temaarbejde på andendagen.

Det fik opbakning af Anders Bondo Christensen, der dog understregede, at der skal komme konklusioner ud af temaerne.

Astrid Schjødt Pedersen mente, at temaer skal bruges til at samle viden, og at man derfor bliver nødt til at trække på kompetente folk.

Peter Hess-Nielsen fremhævede, at det skulle være mere klart, hvad man ønskede med temadebatter. Det måtte ikke udarte til cafémøder, mente han, og det var heller ikke nok, at der kom en person udefra for at holde et foredrag. Gode input Formanden konkluderede på debatten med at sige, at der var to elementer at uddrage. Det første var, at der skal formuleres en klarere politik, og det andet var, at der skal være en strategi med at holde temamøder. Han gav et eksempel med Ny Løn: 'Hvis vi når frem til en afklaring, hvilken strategi kan vi så lægge for at komme videre?' Anders Bondo Christensen mente, at debatten om hovedstyrelsens arbejdsform havde medført en mængde gode input, som vil blive diskuteret på næste møde, der holdes i november.

kac

Nyt medlem

Lisbet Skytte Skyum er nyt medlem af hovedstyrelsen. Hun var Anders Bondo Christensens suppleant og har efter hans valg til formand overtaget den ledige stol i kredsen af menige hovedstyrelsesmedlemmer.

Lisbet Skytte Skyum kommer som Anders Bondo fra Sønderborg og Omegns Lærerkreds og er eneste opstillede kandidat til ny kredsformand.

Powered by Labrador CMS