Veerne var langvarige, og bjerget barslede med en mus.

Sidste år besluttede DLFs kongres, at hovedstyrelsen til 2005-kongressen skulle udarbejde forslag om kongressens fremtidige størrelse og sammensætning. Forslaget skulle ses i sammenhæng med den reduktion i antallet af lokalkredse, der bliver en konsekvens af kommunalreformen, og det skulle samtidig være en del af bestræbelsen på at »sikre Danmarks Lærerforening som en tidssvarende og effektiv fælles fagforening«, som der står i kongressens vedtagelse.

Onsdag i sidste uge skulle hovedstyrelsen så tage stilling til et forslag fra organisationsudvalget. Antallet af delegerede skulle efter forslaget falde fra 309 til 254 en reduktion, der ville være næsten parallel med reduktionen i kredsantallet, som bliver på cirka 20 procent.

Diskussionen var engageret, entusiastisk og lang, men forslaget kunne ikke mønstre et flertal 12 stemte for, lige så mange imod. Og selv om det måske kunne have fået én stemme mere hvis det 25. medlem ikke havde været sygemeldt havde det nok ikke haft en kinamands chance på kongressen til september, for vedtægtsændringer kræver to tredjedeles flertal.

Argumenterne imod at foretage ændringer var mange. Det vigtigste var nok, at en reduktion i antallet af delegerede vil svække foreningsdemokratiet.

»Jo flere medlemmer man skal repræsentere, jo mindre bliver demokratiet«, sagde Per Sand Pedersen og foreslog en reduktion på 18 delegerede nemlig et tal, der svarer til nedgangen i kredsantallet.

Astrid Schjødt Pedersen mente ikke, man kan begrunde, at 309 eller 291 skulle være mere demokratisk end 254. Det er et valg, man tager.

»Når vi foreslår en regulering af ledernes, børnehaveklasseledernes og pensionisternes repræsentation fra ti til seks delegerede, er det blandt andet begrundet i, at lederne i dag får indflydelse ad andre kanaler, og at børnehaveklasselederne er langt mere integrerede i foreningen end tidligere«, sagde Astrid Schjødt.

På samme måde skulle pensionisternes delegeretantal beskæres, fordi færre og færre pensionistforhold i dag afgøres centralt. I stedet skulle der satses på en videreudvikling af fraktionens årsmøde og det lokale arbejde, argumenterede hun.

Organisationsudvalget havde indstillet, at de studerendes antal blev beskåret mindre, fordi det er de unge, der er foreningens fremtid.

Jens Færk tilsluttede sig forslaget på ledernes vegne, mens Lone Mygind Møller mente, at det var »uretfærdigt«, at pensionisterne skulle rammes så hårdt.

»Det er mit bagland, I skærer væk«, sagde hun. Hun kunne støtte det samlede forslag, hvis hver fraktion kun mistede én delegeret. Den model ville Randi Bøyesen »måske« være med på, men hun mente, at børnehaveklasselederne ikke er »fuldt integreret«, så længe deres løn og arbejdstid er ringere end lærernes.

Lone Myginds ændringsforslag blev vedtaget med 12 for og 11 imod. Men derefter faldt det samlede forslag, da lige mange stemte for og imod.

Et forslag om kun at holde kongres hvert andet år dog sådan at der altid indkaldes til kongres i forbindelse med overenskomstforhandlinger blev vedtaget med 14 for og ti imod.

Til september vil det så vise sig, om kongressen er enig med hovedstyrelsen i, at der ikke skal ændres noget.