Debat

Hovedstyrelsesvalg 2019 Stem på Morten

Lyngby-Taarbæk Lærerforening anbefaler Morten til Hovedstyrelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lyngby-Taarbæk Lærerforening støtter Mortens kandidatur til Hovedstyrelsen

Jeg giver Morten min fulde støtte. Mit kendskab til Morten har jeg bl.a. fra samarbejdet i kredsregi, på hovedstyrelsesformøder, som kredsformand for Ballerup Lærerforening og som Hovedstyrelsesmedlem.

Morten er altid fagpolitisk dedikeret. Han byder ethvert samarbejde velkommen. Han bidrager aktivt med ideer og forslag, samtidig med at han indgår engageret og kritisk i enhver dialog. I alle sammenhænge præsenterer Morten gennemarbejdede indlæg og skarpe analyser. Udgangspunktet er altid de solidariske løsninger til gavn for alle medlemmer. Morten er desuden både pragmatisk og konstruktiv, når der skal findes løsninger, og han sætter ord på udfordringerne i debatten - og trækker også debatten op med blik for en større sammenhæng.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Morten har været en markant og intilligent stemme siden han blev valgt som formand i Ballerup. Han har et klart fokus på de fundamentale vilkår og grundlæggende forhold for medlemmerne, og han har viljen, modet og evnen til også at tage de vanskelige diskussioner. Morten kæmper for, at DLF skal fremstå som en stærk fagforening, hvor medlemmerne står sammen om fælles mål.For mig er der ingen tvivl om, at det vil være en stor gevinst for os alle, hvis Morten bliver valgt til Hovedstyrelsen (HS). Han kan i HS være med til at kvalificere beslutningerne, udvide debatterne, tage de grundige interne diskussioner samt være med til at definere, i hvilken retning DLF skal bevæge sig.

Morten arbejder solidarisk for en central arbejdstidsaftale (selv om Ballerup Lærerforening har opnået en af de bedste lokale arbejdstidsaftaler), som sikrer, at alle foreningens medlemmer har ordentlige arbejdsvilkår. Derfor er han ikke bange for at diskutere alle tænkelige strategiske senarier igennem. Han ønsker at fastholde professionstankegangen og vil kæmpe for ”den Danske Model”. Med en plads i Hovedstyrelsen kan og vil han uden tvivl bidrage til, at vi står godt rustet i fremtiden.

For at støtte Morten har jeg valgt at stille op, som hans suppleant.

Min anbefaling er klar - sæt kryds ved Morten.