Efter hovedstyrelsesmødet talte Folkeskolen med fire af de mest aktive i debatten om kongressens størrelse.

»Vores opgave var at se på kongressens størrelse og sammensætning i lyset af både udviklingsprojektet og kommunalreformen. Ændringerne skulle sikre, at kongressen fortsat kan fastlægge foreningens overordnede politik og strategi«, siger Astrid Schjødt Pedersen, der er formand for hovedstyrelsens organisationsudvalg, efter hovedstyrelsesmødet. Hun mener, at forslaget om en mindre kongres var afbalanceret. Det sikrede, at alle kredse ville få mindst én delegeret, og at yderligere pladser i kongressen var afhængig af medlemstallet.

»Modellen ville frigøre resurser, så vi kunne fortsætte arbejdet med at styrke dialogen og kommunikationen i foreningen«, siger Astrid Schjødt, der vurderer, at arbejdet bestemt ikke har været spildt.

»Der flyttes holdninger, hver gang vi tager organisationen op til diskussion«.

Fordi kongressen er så stor

Mener du, at DLF er »en tidssvarende og effektiv fælles fagforening«, når I ikke kunne enes om en reduktion af kongressen svarende til det faldende kredsantal?

»DLF er tidssvarende og effektiv. Fordi kongressen er så stor«, svarer Vibeke Lynge.

»Det er vigtigt at have folk med, der underviser til daglig. Med færre delegerede ville vi reducere den almindelige lærers mulighed for at lade sig vælge til kongresdelegeret«.

Per Sand Pedersens svar på det samme lyder: »Medlemstallet er uændret, så det er ikke en naturlov, at vi skal reducere kongressens. Sidste år blev det vedtaget, at vi skulle se på kongressens størrelse, da vi gjorde hovedstyrelsen mindre. Siden har vi besluttet at spare en halv million kroner på kongressen«.

Men den økonomiske debat har været alt for dominerende, mener Per Sand.

»Vi ved knap nok, hvordan de nye kredse skal se ud, så folk siger: Hov, skal vi nu både lægges sammen med en anden kreds og miste kongresdelegerede? Hvis vi nu foreslog at reducere kongressen, risikerede vi, at den skulle bruge en halv dag på at diskutere det. Det er den for vigtig til«, siger han.

Lars Busk Hansen mener, at det ikke har noget at gøre med, om DLF er tidssvarende og effektiv, at hovedstyrelsen ikke kunne blive enig om at reducere kongressen.

»Men vi er udpræget konservative i spørgsmålet om kongressens størrelse«, siger han.

»En ledelse har til opgave at sørge for drift, tilpasning og udvikling. Vi sørger alene for driften, når vi ikke påtager os at komme med et forslag til, hvordan vi kan tilpasse kongressen«.

309 er ikke et guddommeligt tal

På spørgsmålet, om en kongres på 309 delegerede er mere demokratisk end 248 delegerede, svarer Vibeke Lynge.

»Det afhænger af synet på demokrati. Man kan også spørge, om det er demokratisk, at alle kredse skal have mindst en delegeret. Er det ikke lige så godt, at alle delegerede repræsenterer lige mange medlemmer? 309 er ikke et guddommeligt antal for mig, men vi skal ikke skære antallet ned for at spare en halv million kroner. De penge kan vi finde andre steder, for eksempel ved at droppe kongresfesten eller ved kun at holde kongres i København, så sekretariatets medarbejdere ikke skal bo på hotel i Jylland i en hel uge«.

Per Sand Pedersen vil ikke give et klart svar på, om det er mere demokratisk med 309 delegerede frem for 248.

»Hvor demokratisk er det, at en delegeret fra Læsø repræsenterer 24 lærere, mens en fra København tæller 477?« lyder hans modspørgsmål.

»Hvis vi skal lave et reelt demokrati, skal alle kredse have mindst to delegerede, så de kan sikre, at mindretal bliver repræsenteret. Eller at stemmerne vægter forskelligt på kongressen, alt efter hvor mange den delegerede repræsenterer«.

Lars Busk Hansen mener ikke, at en kongres med 309 delegerede er mere demokratisk end en med 248.

»Men«, siger han, »man kan heller ikke sige det modsatte. Statistisk set er det rigtigt, at det vil være sværere for almindelige lærere at komme med, hvis antallet af delegerede falder, men det er et spørgsmål om, hvordan kredsene vælger dem. I dag sidder de fleste delegerede også i kredsstyrelsen«.

Lars Busk ærgrer sig over, at kongressens størrelse ikke bliver tilpasset, så de sparede penge kunne være brugt til større glæde for medlemmerne for eksempel til kurser.

tt@dlf.org