Debat

Anbefaling af Lars Søltoft Buur Holmboe

Lars er kandidat til hovedstyrelsesvalget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære kollegaer.

Der er snart valg om den ledige plads i hovedstyrelsen. Jeg er en af dem, som har stor respekt for hovedstyrelsens arbejde. Det er en gave, at vi har en gruppe mennesker, som brænder så meget for lærergerningen og de vilkår vi arbejder under. Tak for jer.

Nu er vi så heldige, at vi som medlemmer får mulighed for at sende et nyt medlem ind i hovedstyrelsen. Det betragter jeg, som lidt af en mulighed da vi har flere dygtige kandidater. Jeg vil i den forbindelse anbefale Lars Søltoft Buur Holmboe og jeg vil også godt fortælle lidt om, hvorfor I andre også burde kaste en stemme i nakken på ham.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg kender Lars fra DLF´s meningsdanneruddannelse, som vi sammen tog for nogle år siden. Lars har de sidste mange år været aktiv debattør og brænder for lærergerningen. Han er tillidsmand og har længe været en lokal stærk stemme i Vejle, ligesom han også er det på landsplan. Lars er en dem, der bruger sin fritid på at få hul igennem til politikere og andre med indflydelse for at forbedre vilkårene for både lærere og elever. Han er nok det man på godt gammeldags dansk kalder en ildsjæl.

Vil han så noget ham Lars og hvad mener han egentlig om fx reformen fra 2013? Reformen var noget møg. Kort og godt. Lars mener faktisk, ligesom undertegnede, at mange lærere er ret trætte af reformer og konstante forandringer. Lærere brænder for det meste for to ting. Eleverne og vores fag. Rækkefølgen kan skifte. Det falder meget godt i tråd med Lars og hans drøm om en fidusfri skole. Færre projektpenge og hurtige løsninger. Mere stabilitet og gode ressourcer.

Lars kæmper også for medlemsinddragelse og vil stille et kongresforslag om, at hovedstyrelsen skal sikre, at der aldrig skal være en proces omkring kravopstilling uden medlemmernes besyv. Der er desværre eksempler på tilfælde, hvor medlemmerne i DLF ikke bliver inddraget og det skal selvfølgelig stoppe. Lars har i et indlæg skrevet at ” vi i foreningen bør sikre, at der i forbindelse med hver eneste overenskomstforhandling ufravigeligt skal gennemføres en medlemsinddragende proces for opstilling af overenskomstkrav, og at der bør udarbejdes en nødprocedure, der med kort varsel kan iværksættes i det tilfælde, at den normale procedure ikke lader sig gennemføre.”

Lars er også en ivrig fortaler for samarbejdssporet. Det mener jeg selv også er vejen frem. Lars går op i at hovedstyrelsen kan og skal skabe værdi for os medlemmer. Skulle man være uenig i nogle af hans holdninger, tager Lars den gerne over Facebook eller mail. Han er nemlig tilgængelig.

Udover det ovenstående, så anbefaler jeg ikke kun Lars fordi han er flink. Det er han. Han ved faktisk noget om ”stoffet”. Det er i den grad vigtigt. Lars vil kunne løfte opgaven i hovedstyrelsen og kæmpe for endnu bedre rammer og vilkår for os lærere.

Skulle man blive i tvivl om det nu er Lars man skal stemme på, så er der også en mulighed for at stille spørgsmål d. 2. marts på hans facebookside, hvor han er på live. Du kan finde linket på hans hjemmeside.

Husk nu at stemme. Det gælder os alle sammen. Stem på Lars. Stem på en ildsjæl.

Søren Rønnov Madsen

Powered by Labrador CMS