I modsætning til lønnen på det kommunale område, så er der lokal udmøntning af løn i staten, fortalte Lars Sørensen fra Københavns Lærerforening, der organiserer omkring 200 lærer på private gymnasiers grundskoler.

Lærere på gymnasie-grundskolerne sakker bagud i løn

DLF-medlemmer på det statslige område sakker bagud i lønudviklingen, fortalte hovedstyrelsesmedlem Lars Sørensen på Lærerforeningens kongres. Han opfordrede DLF til at gøre noget for lærerne på de private gymnasiers grundskoler.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bondo: Tættere samarbejde med friskolelærerne

"I modsætning til lønnen på det kommunale område, så er der lokal udmøntning af løn i staten. Og der er ingen udmøntningsgaranti. I København har vi omkring 200 medlemmer, der primært er lærere på private skoler med gymnasieoverbygning", fortalte Lars Sørensen og tilføjede, at nogle steder er der kun lokale lønmidler til de lærere, der har lavet særlige og enestående præstationer.

"Lønnen for de ansatte på de private skoler er også væsentlig lavere end den er i folkeskolen", siger han og opfordrede til, at DLF ser på, hvordan at også lærere på stastsoverenskomst kan sikres en løn, som rent faktisk bliver udmøntet.

"Jeg håber på, at vi med det tættere samarbejde der er lagt op til med frie grundskoler kan se på, hvordan lønnen udvikler sig over den her tre års overenskomstperiode".

Formand for DLF Anders Bondo Christensen var enig.

"Vi er udfordret på, at de statsansatte får en parallel lønudvikling med de kommunalt ansatte. Det skal være et fokuspunkt for os".

Formand for Overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen er enig i, at der på det statslige område er helt særlige problemer. Han fortalte, at DLF holder møder over hele landet, hvor der vil blive fokus på de statsansattes løn. 

Friskolelærere: En fusion ligger ikke lige på den flade

 

Powered by Labrador CMS