DLF er stadig godt polstret

Konflikten betød 395 ekstra medlemmer – kontingentet holdes i ro.

Publiceret

Kongres i denne uge

Danmarks Lærerforening holder kongres fra tirsdag den 10. tiltorsdag den 12. september i København - den første ordinære kongresefter lockout, lovindgreb og forlig om ny folkeskolereform.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På trods af lockouten i foråret er Danmarks Lærerforening stadig en fagforening med en god økonomi.

Virkningerne af lockouten begynder dog nu at kunne ses i det foreløbige budget, som hovedstyrelsen har behandlet, og som danner baggrund for at fastsætte kontingentet for næste år på DLF's kongres.

Godt 41.000 medlemmer fik tilbud om konfliktlån i forbindelse med konflikten, og cirka 24.500 sagde ja tak. I slutningen af juni havde omkring 600 betalt deres lån tilbage.

Pris: En halv milliard

I forbindelse med konflikten forventes foreningens egenkapital at falde med 7,3 millioner fra 183,6 til 176,4 millioner kroner ved udgangen af 2013. Med i budgettet er også indregnet udgifterne til nedsat kontingent til de medlemmer, som har været ramt af konflikten.

Særlig Fond, hvor midlerne til medlemslånene i forbindelse med forårets lockout blev hentet, havde inden konflikten en formue på 2,34 milliarder kroner. Konflikten har kostet omkring en halv milliard kroner.

Til gengæld har foreningen fået flere medlemmer. 395 ekstra personer har meldt sig ind i DLF op til konflikten. I alt er der cirka 64.000 aktive medlemmer i foreningen.

Folkeskolen lagt om

Bladet Folkeskolen blev i 2011 lagt om, så der kun udkommer det halve antal blade, 22 om året, og meget mere kommer på nettet. Det har hjulpet på økonomien, så tilskuddet i 2012 var på omkring 13 millioner kroner. Det lykkedes at få 84 procent af annonceindtægterne med over i de færre blade. Men oveni kommer en merudgift på omkring to millioner kroner om året til moms. Derfor ender nettoudgiften til Folkeskolen på omkring 15 millioner kroner i budgetperioden.