Coronatræthed får konflikter til at bryde ud

Lærernes teamsamarbejde er sat under voldsomt pres af coronakrisen, som for længst er holdt op med at være ny og spændende. Det fortæller erhvervspsykolog og forfatter Stine Reintoft.

Publiceret

SMITTET I SKOLEN?

Smitten stiger blandt børn og teenagere, og mangelærere frygter at tage coronasmitte med hjem fra skolen. Meneksperterne beroliger med, at børn ikke smitter retmeget. Folkeskolen vil gerne kaste lys over,hvor mange lærere, der bliver smittet på skolen. Har du grund tilat tro, at du er blevet smittet med coronavirus på jobbet? Såkontakt redaktionen på folkeskolen@folkeskolen.dk eller klikher

TRE GODE RÅD

1. Tal om elefanten i rummet. Nogle teamtager et lidt længere møde, hvor medarbejderne samles til en snakom coronatiden og den aktuelle situation - eventuelt under ledelseaf en konsulent udefra - for at få luftet ud og give næring til detgode samarbejde. Andre tager det som en hurtig runde påteammøderne. »Det vigtige er, at man anerkender, at mange erpåvirkede af dette lange seje træk. At det er i rummet«, forklarererhvervspsykolog Stine Reintoft.

2. Giv plads til den uformellesamtale. Alt det uden om arbejdet har trange kår icoronatiden, og nogle savner den sociale dimension på arbejdet mereend andre, påpeger Stine Reintoft. »For nogle er det sociale samværpå arbejdet enormt vigtigt og energigivende. Andre finder forsøgenepå at genetablere det enormt påklistret, fordi omstændighederne er,som de er. Så man bør også snakke om, hvordan det sociale kit kanse ud under corona«.

3. Acceptér, at I føler forskelligt. Nogleer coronatrætte, nogle er bekymrede for smitte, andre er mereupåvirkede. Nogle er udfordrede af de konstante forandringer, andresynes, de er et krydderi i hverdagen, som ovenikøbet giverspændende muligheder. Lad forskellighederne stå så vidt muligt.Undlad for og imod diskussioner, og søg at rumme hinanden, råderStine Reintoft.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da foråret bød på først fjernundervisning, sidenhen anderledes nødundervisning på skolerne, stillede det store krav til lærernes omstillingsevne, og det var ikke kun af det onde. Det kan nemlig give energi pludselig at skulle gøre alt på nye måder. Men i løbet af efteråret er coronakrisen for længst holdt op med at være ny og spændende.

Coronatrætheden har meldt sin ankomst, og det sætter teamsamarbejdet ude på skolerne under voldsomt pres mange steder. Det fortæller erhvervspsykolog og konsulent Stine Reintoft, der er aktuel med bogen »Kort & godt om samarbejde«.

»Første halvår af coronakrisen havde et akut præg, hvor lærerne brugte megen mental energi på at orientere sig i det nye og omstille sig hurtigst muligt. Det hele blev vendt på hovedet, og det er både enormt overvældende og nyt og spændende at skulle gøre alt på nye måder«, siger hun og tilføjer:

»Det, der sker nu, er, at det akutte præg er aftaget, og man har fundet ud af, at vi er ude på et maraton i stedet for et 100-meterløb. Jeg kan se, at der mange steder begynder at indtræffe en coronatræthed, -udmattelse eller -mæthed. Kald det, hvad du vil«.

Sætter holdånden under pres

Nogle steder har coronakrisen styrket sammenholdet i teamet, fordi lærerne er »rykket sammen i bussen« og har være fælles om at skabe noget nyt i en svær situation. Andre steder har den slidt godt og grundigt på relationerne, fortæller Stine Reintoft.

Hun oplever for eksempel, at der mange steder indgås aftaler om, at man ikke vil lade de coronabetingede omstændigheder fylde i hverdagen, når man alligevel ikke har indflydelse på dem.

»Men så kommer de alligevel til at fylde, og det fører til dobbeltfrustration. De frustrerede føler ikke, at deres frustration tages alvorligt, og de resterende frustreres over, at man alligevel taler om corona, når man har aftalt at lade være«, siger hun.

Forskelligheder som disse kan være ilten, der puster til konflikter i teamet, som måske har ligget og ulmet lige under overfladen, fortæller erhvervspsykologen.

»Lige nu ser vi nogle nye reaktioner, der opstår efter en tid med konstante tilpasninger og hurtige forandringer. Det handler om, at der er brugt rigtig mange mentale resurser på at tilpasse sig, og nu indfinder der sig en slags coronahverdag, samtidig med at tanken er ved at være tom. Det kan gøre, at konflikter bryder ud i lys lue«, siger Stine Reintoft.

På sine besøg på danske skoler og arbejdspladser observerer psykologen flere konflikter nu, der bunder i uretfærdighedsfølelser.

»Nogle føler, de har trukket et større læs i foråret end andre, fordi de har nogle særlige kompetencer. For eksempel i forhold til det digitale. Det kan føre til dømmende tanker og tale om kollegaerne, som virkelig kan splitte et team«, siger hun.

Følelserne er under pres

Det vil uværgerligt også sætte aftryk på teamsamarbejdet, hvis teamets medlemmer har haft meget forskellige følelsesmæssige reaktioner på coronapandemien, påpeger Stine Reintoft:

»Der er nogle, der har været under et voldsomt følelsesmæssigt pres, fordi de med god grund har været meget bekymrede. Det kan for eksempel være lærere i risikogruppen eller lærere, hvis nærmeste er i en udsat position. Andre har måske syntes, at forholdsreglerne er gået over gevind«.

Folk har haft det meget forskelligt med retningslinjerne, og det er en udfordring for mange ledere at håndtere, påpeger psykologen, men også for medarbejderne selv.

Nogle lærere har oplevet, at det var fantastisk at lave mere udeundervisning og få mere bevægelse ind i undervisningen. De har måske ligefrem syntes, at coronaskolen var bedre end den normale.

»Andre har følt, at det var en kæmpestor udfordring at skulle navigere i digitale møder og alle de andre ændringer. Særligt måske den ældre generation, der ikke føler sig så hjemmevant i det digitale, og som er mere helbredsmæssigt udsatte. Det kan ovenikøbet være de selvsamme, som måske stadig ikke helt har fundet sig til rette med dele af skolereformen endnu«, siger Stine Reintoft.

»Desuden har nogle en meget engageret fagpolitisk holdning til vilkårene, mens andre har en mere pragmatisk tilgang til, at det er en ekstraordinær situation. Der er alskens muligheder for, at coronasituationen kan blive en affyringsrampe til holdningsdiskussioner, der kan udvikle sig i en skinger eller polariseret retning. Det kan i værste fald gå ud over samarbejdsklimaet i teamet«.

Plads til usikkerhed giver tillid

Hvis teamsamarbejdet skal tilbage på rette spor, er det derfor først og fremmest vigtigt at give plads til at dele den faglige usikkerhed, nogle har ved at begå sig i så store omvæltninger, påpeger erhvervspsykologen. Også selv om det ved første øjekast kan virke som brok over noget, man alligevel ikke har indflydelse på.

»Det gode team er ofte kendetegnet ved, at man formår at opbygge en tillid til hinanden. Ikke den slags tillid, hvor man kan dele alt om sit privatliv. Det handler mere om, at man føler sig i stand til at dele faglig tvivl og usikkerhed. Hvor man er tryg ved at søge hjælp hos og rumme hinanden, også når man begår fejl. Det er vigtige dyder for team i krisetider«, siger Stine Reintoft.

»Usikkerhed og uvished er et fælles vilkår i denne tid. Hvis man i teamet kan tillade, at vi har det forskelligt med at leve i uvisheden og arbejde under de foranderlige vilkår, så kan vi måske få en god snak om, hvordan vi giver plads til alle forskellighederne«.

Det er vigtigt, at teammøderne ikke drukner i samtaler om drift og konkrete logistiske opgaver, understreger hun. Der skal være plads til, at man lige får vendt, hvordan man har det lige nu, uden at man søger en enighed:

»Det behøver ikke at være noget tungt og stort, som fører til lange drøftelser eller velmenende gode råd. Man kan med fordel etablere nogle lettere drøftelser, hvor man får tjekket ind med hinanden, hvordan situationen opleves lige nu. Kunsten er at lade det stå bagefter. Vi behøver ikke at søge konsensus her«.

Det vigtige er at få øjnene op for, at der under det, der ved første øjekast kan virke som kort lunte og retningsløse frustrationer, ofte ligger gode grunde hos hvert enkelt teammedlem til det reaktionsmønster, siger Stine Reintoft.

Powered by Labrador CMS