Brevet fra Moderniseringsstyrelsen, hvori den nye timeregistrering bliver dikteret.
Gymnasielærerne skal tælle timer – men det er ikke ”timetælleri”
Som en konsekvens af gymnasielærernes nye overenskomst, bliver det sådan, at "den enkelte medarbejder skal registrere sin arbejdstid i tidsregistreringssystemet i overensstemmelse med ledelsens udmeldinger", skriver Moderniseringsstyrelsen i et brev til landets gymnasier.
Moderniseringsstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen er en styrelse underFinansministeriet. Man kan lidt forenklet sige, atModerniseringsstyrelsen er de statsligt ansattes HR-afdeling.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 1. august i år skal landets gymnasier indføre et nyt system, der registrerer medarbejdernes arbejdstid. Det fremgår af en skrivelse fra Moderniseringsstyrelsen til gymnasierne.
"Med de nye arbejdstidsregler har ledelsen på uddannelsesinstitutionerne fået ledelsesret - og dermed også ledelsespligt - over tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Tidsregistreringen er i den forbindelse et nødvendigt værktøj", skriver styrelsen i brevet "Etablering af tidsregistrering", som du kan læse i sin helhed via linket til højre.
Der findes ikke længere akkorder for arbejdet, forklarer Moderniseringsstyrelsen. Derfor skal ledelsen: "være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid".
Gymnasielærerne klæder Corydon af i reklamekampagne
En nødvendig forudsætning Tidsregistreringen skal bruges til at give input til den løbende dialog mellem leder og lærer om lærerens opgaveløsning og prioritering, skriver Moderniseringsstyrelsen.
"Medarbejderen skal altid gå i dialog med lederen, inden der påbegyndes og efterfølgende registreres tid for en opgave, hvor tidsforbruget vil indebære, at den forventede arbejdstid vil afvige markant fra den forventede arbejdstid set i forhold til at holde en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge på årsbasis".
Timerne bliver ikke gjort op på månedsbasis men i forhold til en årsnorm - derfor er tidsregistrering "en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning."
For gymnasielærerne gælder det: "Desuden kan skolens tidsregistreringssystem bruges af den enkelte lærer til at holde løbende styr på arbejdstiden", og medarbejderen skal: "registrere sin arbejdstid i tidsregistreringssystemet i overensstemmelse med ledelsens udmeldinger."
Gymnasielærerne siger klart nej til ny aftale
Ikke "timetælleri" Moderniseringsstyrelsen skriver, at den nye tidsregistrering kan afhjælpe en del af skolens øvrige administration, fordi den forventes at give overblik over fravær. Og den enkelte ledelse kan opdele arbejdstiden: "på fx opgavetyper eller projekter".
Lyder denne vidtgående og detaljerede registrering af arbejdstiden, som gymnasielærerne står overfor, som optælling af timer? Det forklarer Moderniseringsstyrelsen, at det ikke er:
"I den forbindelse skal det dog understreges, at det på ingen måde er forudsat eller intentionen, at der etableres en så detaljeret tidsregistrering fordelt på de forskellige arbejdsopgaver, at det får karakter af 'timetælleri'."
Moderniseringsstyrelsen anviser, at: "Ledelsen bør løbende godkende medarbejdernes tidsregistering, fx én gang månedligt, så ledelsen har indsigt i medarbejdernes tidsanvendelse".
Ligesom eventuelt merarbejde skal godkendes en gang årligt.
Rent teknisk får skolerne metodefrihed:
"Skolerne kan vælge at udvikle et simpelt regneark i fx Excel eller at købe et af de mange eksisterende systemer på markedet alt efter, hvad der passer bedst til de lokale ønsker og behov."
Folkeskolelærerne er af KL blevet foreslået en aftale, der minder om gymnasielærernes.
Bondo om nyt KL-udspil: Det er wild west
Læs mere
Læs hele skrivelsen fra Moderniseringsstyrelsen til gymnasierneher.