Jeg har aldrig hørt om en kreds, der har indgået en aftale for aftalens skyld - de gør det for at skaffe medlemmerne bedre arbejdsvilkår, understregede Gordon Ørskov og mener ikke, det vil gavne med minimumskrav til, hvad man kan kalde en aftale.
Foto: Thomas Arnbo
DLF-top: Nej til minimumsstandard for lokale arbejdstidsaftaler
Der er stor forskel på indholdet af lokale arbejdstidsaftaler. Derfor ønskede flere delegerede på Lærerforeningens kongres, at man skal drøfte, om der er behov for minimumsstandarder for lokale aftaler.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I 77 kommuner har kreds og kommune sammen sat underskrifter på et papir, som beskriver rammerne for lærernes arbejdstid. I 21 kommuner er der ingen aftaler. Ud af de 21 kommuner er der dog otte, som lige nu er i gang med at forhandle lokale arbejdstidspapirer.
Men ikke alle aftaler er lige gode. En analyse af de lokale arbejdstidsaftaler viste i foråret, at der er meget stor forskel på, hvilke sikringer en lokal arbejdstidsaftale giver lærerne. Nogle steder får lærerne et maksimalt undervisningstimetal, andre steder sikres lærerne noget tid til forberedelse, mens nogle aftaler udelukkende består af enighed om fælles værdier.
