En højesteretsdom understreger, at det er på høje tid at ændre, hvad man administrativt og lovgivningsmæssigt forstår ved en arbejdsskade.

Dommen, der faldt i sidste uge, handler om en pædagog i en vuggestue.

Pædagogen havde taget en treårig dreng i hånden for at gå ud på badeværelset og skifte ble på ham.

Undervejs hoppede drengen op, svingede fremad og slap med benene, hvorved pædagogen fik et træk i armen, der gav ham en skulder- og rygskade.

Tre ud af fem dommere fandt, at Den Sociale Ankestyrelse havde handlet rigtigt ved at afvise, at pædagogen var berettiget til erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, fordi 'drengens handling ikke var gået ud over, hvad der måtte anses for sædvanligt forekommende i den ganske dagligdags arbejdssituation'.

Afgørelsen finder Jørgen Bruun Christensen, socialrådgiver i Danmarks Lærerforening, helt forkert. 'Dermed har et flertal af dommere endnu en gang markeret, at der er noget galt med den juridiske opfattelse af arbejdsskader. Vi har en retstilstand, hvor der er stor forskel på, hvad man almindeligvis opfatter som en arbejdsskade, og hvad jurister mener er en arbejdsskade.

Det er uholdbart', siger han.

Advokat Søren Kjær Jensen, der førte sagen for pædagogen og hans fagforening, BUPL, er også utilfreds.

'Vi befinder os i en gråzone, hvor det er meget svært at finde faste holdepunkter i det juridiske grundlag. Det kan man se af en række domme og administrative afgørelser inden for de senere år, der peger i vidt forskellig retning. Det ville være hensigtsmæssigt med en meget mere tydelig lovgivning', siger han.

Ny lov nødvendig

Loven om arbejdsskadeforsikring giver anledning til vidt forskellige afgørelser.

Myndighederne skal nemlig forholde sig til, om en begivenhed betragtes som 'usædvanlig' for den tilskadekomne.

Det er ifølge advokaten kernen i problemet.

Den Sociale Ankestyrelse lægger som regel den laveste fællesnævner til grund for sine afgørelser, men dommere har tit en anden opfattelse.

'Derfor er det nødvendigt med en ny lov, der ikke indeholder de samme vage og diffuse ord', siger Søren Kjær Jensen.

Styrelseschef i Den Sociale Ankestyrelse, Karen Sejersdal Christensen, ser helt anderledes på de afgørelser, der er truffet ved domstolene. 'Højesteret har flere gange og senest med den aktuelle afgørelse fastslået, at det ulykkesbegreb, som er fastlagt i administrativ praksis, og som vi opererer med, er rigtigt. Det er vi tilfredse med', siger hun.

Styrelseschefen forstår dog godt, at den administrative praksis kan kritiseres.

'Jeg kan godt følge den indvending, at det er uholdbart med et juridisk begreb, der adskiller sig fra den almindelige opfattelse af en arbejdsskade', siger styrelseschefen.

Det kontroversielle i den aktuelle dom understreges af en afgørelse, som Arbejdsskadestyrelsen traf i januar i år. Dengang anerkendte styrelsen, at et medlem af DLF, en talehørepædagog, var berettiget til erstatning, fordi han var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning. Uheldet skete, da han gik med en femårig dreng i hånden på vej til undervisning. Drengen slap pludselig med benene og brugte talehørepædagogens arm som lian.

Uholdbar praksis

'Den eneste forskel på de to sager er pædagogernes arbejdsområde, og at det anses for ualmindeligt, at en talehørepædagog udsættes for sådan en belastning, mens det anses for mere almindeligt for en pædagog i en vuggestue. Det viser, hvor uholdbar den juridiske praksis er', siger Jørgen Bruun Christensen.

Der har flere gange været udtrykt politisk vilje til at udvide arbejdsskadebegrebet.

Senest i september i år, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kommenterede en betænkning fra Arbejdsskadeudvalget.

Men ministerens lovplaner indeholder et par jokere.

'Efter DLF's opfattelse løser ministerens udspil ikke problemet, fordi han i en opsamlingsparagraf indfører nye ord, der er åbne for fortolkning. Nu hedder det, at skaden falder ind under loven, hvis den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejde', siger Jørgen Bruun Christensen.

Søren Kjær Jensen peger på et andet problem: 'Ifølge forslaget skal ændringen være udgiftsneutral.

Det betyder, at de, der får erstatning, selv skal betale udvidelsen.

Det rejser spørgsmålet, om den pris, de arbejdsskadede skal betale, ikke kan gå hen og blive væsentlig højere end den gevinst, de får'.

Jan Kaare er freelancejournalist