En lærer i Vordingborg får 600.000 kroner i erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen, fordi han har fået lungehindekræft efter at have arbejdet på Islingeskolen, hvor der i en periode dryssede asbestfibre ned.

Læreren har været ansat på en anden skole i mange år, og også her var der asbestholdige materialer, men i mindre grad, så Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse kommer på baggrund af lærerens arbejde på Islingeskolen i Vordingborg.

Anerkendelsen som arbejdsskade kommer, efter at DLF har dokumenteret, at læreren har arbejdet på skoler med asbestholdige materialer, mens lærerens bolig ikke indeholder asbest.

Krav om dokumentation

For at få anerkendt lungehindekræft som arbejdsskade skal der være tale om en klar diagnose, og det skal dokumenteres, at man har været udsat for asbest på sin arbejdsplads. Men tilbage i 80'erne blev en del skoler undersøgt og registreret, fordi man dengang fandt ud af, at asbest kunne udgøre en stor risiko. Det er disse gamle rapporter, der nu betyder, at det kan dokumenteres, at læreren var udsat for asbest på sit arbejde.

Dengang i 80'erne besluttede man efter en lang debat om asbest, at det var nødvendigt straks at fjerne beskadigede asbestplader, men hvis der var tale om hele plader, så var det bedst at indkapsle de asbestholdige materialer. Det var alt for farligt at begynde at skære i asbesten for at fjerne den. Rundt om findes der derfor stadig indkapslet asbest i mange bygninger. Konsulent i DLF, Camilla Bengtson, siger, at det er godt, læreren henvendte sig hurtigt til DLF.

»Det kræver en del detektivarbejde at finde frem til de gamle rapporter, og det er ikke sikkert, man kan overskue dét, når man får en alvorlig diagnose«. Læreren har fået tilkendt en erstatning på hundrede procent varigt mén.

Ødelagte eternitplader

Læreren, der ønsker at være anonym, fortæller, at han husker asbestregistreringen dengang i 80'erne. Han var kun vikar i en kort periode på Islingeskolen, men arbejdede i flere år på en anden skole, hvor de i en periode havde store problemer med indeklimaet. Læreren kan også huske, at flere eternitplader blev ødelagt, fordi der skulle lægges kabler til computere ind.

»Men det tænkte man ikke på. Dengang anede jeg jo ikke, at jeg ville blive syg senere«.

Han fortæller, at sygdommen begyndte med åndenød for nogle år siden, men at han blev alvorligt syg for et år siden.

Arbejdstilsynet undersøgte dengang i 80'erne skolen for asbeststøv. På lærerens skole fandt man en ødelagt eternitvægplade, mens man på Islingeskolen fandt flere ødelagte asbestplader på vægge og i lofter.

DLF har netop henvist til dokumentationen i disse gamle rapporter. Først fik læreren nemlig afslag fra Arbejdsskadestyrelsen, men da det blev dokumenteret, at han har været udsat for asbeststøv, fik han sin sygdom anerkendt som en arbejdsskade. Læreren blev syg for et år siden, men den præcise diagnose er først blevet stillet i sommer.

Lungehindekræft er en sjælden sygdom, der rammer under hundrede danskere om året, mens lungekræft rammer over 3.000 årligt. Den eneste årsag, man i dag kender til lungehindekræft, er asbest.

»Få dages udsættelse for asbeststøv er nok til at blive syg, men der går mellem 20-30 år, fra at man har været udsat for asbest, til man får sygdommen«, siger speciallæge Bent Mathiesen, der er lægekonsulent i Lærerstandens Brandforsikring.

Han understreger, at det bestemt ikke er alle, der har været udsat for asbeststøv, der bliver syge. Det er som regel arbejdere, der har arbejdet direkte med asbest, der senere får lungehindekræft. Man har ikke kendskab til andre lærere, der har fået lungehindekræft af arbejdet.

Alle tilfælde bliver oplyst

Bent Mathiesen fortæller, at der fra 1. juli 2007 er sket en lovændring, der betyder, at Arbejdsskadestyrelsen får oplyst alle tilfælde af lungehindekræft via Sundhedsstyrelsen, også selv om personerne ikke har anmeldt en arbejdsskade. Så nu henvender Arbejdsskadestyrelsen sig direkte til personer med lungehindekræft og beder dem om tilladelse til at behandle sagen, så de så hurtigt som muligt kan få anerkendt deres alvorlige sygdom og få erstatning.

Formand for DLF's Organisations- og Arbejdsmiljøudvalg, Astrid Schjødt Pedersen, glæder sig over, at læreren har fået anerkendt sin alvorlige sygdom.

»Det er godt, at DLF dengang anbefalede, at man fik registreret asbestskader på skolerne. Nu viser det sig, hvor vigtigt det er, at man kan dokumentere problemet, sådan at medlemmet kan få en erstatning«.