"Jeg skulle have været bedre til at sige fra", siger Karen Vestergaard Olsen, der mødte op to timer dagligt på Fyrtårnet for at bibeholde kontakten til eleverne. Det havde ledelsen på skolen opfordret hende til, på trods af at hun havde en alvorlig hjernerystelse.

Fyret på grund af arbejdsskade

En hjernerystelse blev afslutningen på jobbet for Karen Vestergaard Olsen. Hun blev afskediget fra privat specialskole efter otte sygedage.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et par uger nåede Karen Vestergaard Olsen at arbejde på Fyrtårnet, der er en af Behandlingsskolerne i København. En privat specialskole for børn med ADHD eller med autismespektrumforstyrrelser. Men i prøvetiden slog en dreng hende for sjov med et håndkantsslag i nakken. Hun fik hjernerystelse og sygemeldte sig. Og så blev hun fyret.

Samme dag som skolen sendte en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, sendte de en fyreseddel til hende.

»Det var pæne og pligtopfyldende Karen, der mødte op på arbejde nogle timer dagligt på trods af hjernerystelse. Og så får jeg en opsigelse, hvor der står, at jeg ikke har levet op til skolens forventninger om mødestabilitet. Jeg blev så harm. Det var et slag på min arbejdssituation, et økonomisk slag og et slag på min stolthed. Jeg tror, det var økonomiske hensyn, der gik langt forud for hensyn til personalet«, siger Karen Vestergaard Olsen.

Hun var blevet ansat fra 2. september med en prøveperiode på tre måneder og havde en måneds overlap, hvor hun arbejdede sammen med den lærer, hun skulle erstatte.

»Det var en blød start og dejligt, fordi der også er tale om nogle elever, der ikke kan klare så mange forandringer«, fortæller Karen Vestergaard Olsen.

Hun er nyuddannet fra i sommer og har netop taget læreruddannelsen for at arbejde med specialskoleelever. Hun har tidligere arbejdet på specialskole og er sammen med sin søster weekendaflastning for en pige med infantil autisme.

Et slag i nakken

Karen Vestergaard Olsen var ved at lære eleverne at kende, og sammen med den anden lærer var hun på vej hjem fra svømmehallen med en gruppe elever, da drengen slog hende. Han havde ellers været tilbageholdende over for hende, men var netop ved at åbne op. Han spurgte hende i sjov, hvad hun ville gøre, hvis hun havde øjnene siddende øverst på hovedbunden og skulle køre bil.

»Jeg grinede og sagde, at det var da let nok. Så ville jeg bare bøje hovedet. Jeg viste hvordan, han grinte og slog i kådhed. Det gjorde meget ondt i nakken. Han havde simpelt hen flere kræfter, end han var klar over. Men det var jo et uheld, der kunne være sket på alle skoler«.

I første omgang arbejder Karen videre, men dagen efter, da hun taler med skolens psykolog om sin indslusning på skolen, fortæller hun, at hun har hovedpine efter slaget og indimellem mister fokus. Psykologen sender Karen til sundhedsplejersken, der straks får en kollega til at køre hende til undersøgelse på skadestuen. Her får hun at vide, at hun har hjernerystelse og skal tage det med ro. Ellers er der risiko for at udvikle kroniske skader.

Efter weekenden sygemelder hun sig mandag og tirsdag. Om tirsdagen får hun en mail fra skolelederen, der foreslår et møde på en cafe. Hun vil gerne følge op på en konflikt, Karen har haft med en elev, og så vil hun høre nærmere om, hvad hjernerystelsen mon kommer til at betyde for det fremtidige arbejde.

»På vej til cafeen kan jeg pludselig ikke huske, hvor vi skal mødes. Men jeg finder det da. Skolelederen fortæller, at de synes, jeg arbejder godt med børnene, så jeg tager fra cafeen med en følelse af at være set og forstået. Lederen foreslår en skåneordning på grund af hjernerystelsen, hvor jeg kommer et par timer om dagen, for at eleverne stadig kan møde mig«.

»Jeg cykler på arbejde onsdag, torsdag og fredag og er der et par timer om dagen. Det var dumt. Det ville have været en rigtig god ordning senere i sygdomsforløbet, men jeg var for syg på det tidspunkt. Fredag eftermiddag måtte jeg sygemelde mig helt«, fortæller Karen Vestergaard Olsen.

Hun har svær hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær hver dag.

Ugen efter skal eleverne have at vide, at deres lærer holder op, og at Karen overtager klassen. Skolelederen anbefaler hende derfor at være til stede, når børnene får beskeden.

»Jeg skulle have været bedre til at sige fra. Men jeg havde ikke den sikkerhed, der skulle til at sige, at jeg var for syg«.

Hendes læge siger, at hun skal tage den med ro. Hjemme ligger hun i mørke og har hovedpine. Det ender med, at hun ligger med svær hjernerystelse frem til jul. Hovedpinen aftager gradvist, men her i begyndelsen af januar har hun stadig mén af hjernerystelsen.

Ikke saglig fyringsgrund

Efter otte sygedage blev Karen Vestergaard Olsen altså fyret. Hun modtog et brev med afskedigelsen, men allerede før det var hendes arbejdsmail lukket, så hun var afskåret fra kontakt med kollegerne.

Hun spørger, om det er en saglig fyringsgrund, at man på arbejdspladsen har fået en arbejdsskade og derfor er sygemeldt?

I Københavns Lærerforening mener man ikke, at det er fyringsgrund, men da Behandlingsskolerne ikke har overenskomst hverken med lærerforeningen eller Frie Skolers Lærerforening, kan man ikke køre en sag. Når man bliver afskediget i en prøveperiode, er man ligegyldigt årsagen stillet dårligt, fordi det kun er funktionærlovens rettigheder, der gælder. Og her er det svært at få erstatning, lyder meldingen fra både Frie Skolers Lærerforening og Københavns Lærerforening.

Hvis Karen havde været ansat i en folkeskole, ville hun ikke være blevet afskediget på grund af sygemelding efter en arbejdsskade, siger sagsbehandlerne i Københavns Lærerforening.

»Jeg vil gerne advare andre om at tage job i en skole uden overenskomst. Man skal tænke over, hvor man søger arbejde. Jeg tænkte ved ansættelsen ikke over, hvor folk var organiseret, men en stor del af personalet på Fyrtårnet er ufaglærte, så de er sandsynligvis slet ikke organiserede«, fortæller Karen Vestergaard Olsen.

»Jeg skrev til nogle af mine tidligere kolleger for at give min version af sagen. Jeg havde jo gode kolleger dér«.

I mailen til sine tidligere kolleger skriver Karen: »Torsdag den 7. oktober modtager jeg et brev fra skolen, hvoraf det fremgår, at jeg er fyret med 14 dages varsel, begrundet med, at min mødestabilitet ikke lever op til skolens forventninger! Kan man virkelig det - og er det ledelsens personalepolitik? Jeg er blevet påført en arbejdsskade, som medfører, at jeg må sygemeldes! Er det en saglig fyringsgrund, og er det ikke en sag for tillidsmanden på skolen? (findes der sådan en?) Lige nu er jeg uden arbejde og i øvrigt uden mulighed for at påtage mig et andet arbejde, før jeg (forhåbentlig) bliver helt rask igen. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med, da jeg blev ansat på Fyrtårnet. (.) Pas godt på hinanden og ungerne«.

Fik ikke sagt farvel

Karen havde selv forestillet sig, at hun kunne være klar på jobbet igen efter efterårsferien, men hun blev altså fyret efter otte sygedage.

»Pædagogisk synes jeg også, at der er begået en kæmpebrøler, fordi jeg ikke har fået sagt farvel til børnene. Det er slemt, at de oplever, at den lærer, de er glade for, holder op, og så kommer jeg og holder op hurtigt efter. Det synes jeg ikke er børnenes tarv«, siger Karen Vestergaard Olsen.

Hun er især ked af ikke at have haft lejlighed til at tale mere med den dreng, der forårsagede hjernerystelsen.

»Jeg ved, at han reagerede voldsomt, da han hørte, hvilke konsekvenser det havde haft«.

Karen Vestergaard Olsen er fra årsskiftet ansat i et vikariat på en specialskole.

»Det er rigtig rart at være i gang igen. At have noget at stå op til. Og jeg har fået en rigtig god modtagelse. Desværre er hjernerystelsen tilbage med daglige hovedpineanfald«, fortæller hun.

Folkeskolens redaktion har forsøgt at få en kommentar fra Behandlingsskolerne, men skolens stifter chefpsykolog Mads Frederik Damgaard har ikke ønsket at medvirke. Han henviser til, at det er en personalesag, der er omfattet af tavshedspligt. Han påpeger dog, at Behandlingsskolerne »har et meget højt niveau i forhold til brugen af fagligt personale og er i den absolut højeste ende af skalaen sammenlignet med andre dagbehandlingsinstitutioner«.

Powered by Labrador CMS