Arbejdsskade-styrelsen: 
Vi gør alt, vi kan, inden for vores rammer

Folkeskolen har bedt om et interview med en ansvarlig i Arbejdsskadestyrelsen for at få svar på nogle af de spørgsmål, der presser sig på i Linda Textors sag og i andre arbejdsskadesager, som DLF har. Arbejdsskadestyrelsen har haft en uge til at svare, men den presseansvarlige fortæller tidligt i forløbet, at der kun kan blive tale om mailsvar.

Publiceret

SENESTE NYT I SAGEN

Efter mailsvaret fra Arbejdsskadestyrelsen ringer denpresseansvarlige til Folkeskolens journalist den 23.september og taler om sagen. Han får at vide, at det er LindaTextors sag, bladet beskriver. Den 28. september får Linda Textoren afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen på et aktuelt tab aferhvervsevne på 35 procent. Styrelsen skriver, at den vil se påerhvervsevnetabet igen i midten af januar 2016.

»Det er ikke tilfredsstillende«, siger sagsbehandler MajkenTingstrøm, DLF.

»Arbejdsskadestyrelsen har ikke indhentet seneste sociale akteri sagen. I denne afgørelse antager man, at Linda Textor vil kunnearbejde 65 procent af en fuldtidsstilling, hvilket hun åbenlystikke kan. Der er tale om en hurtig og sjusket afgørelse, og DLF vilanke sagen«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Lærer har ventet tre år på afgørelse i sag om elevtrusler

Her er spørgsmålene og de svar, som Arbejdsskadestyrelsen har mailet. Svarene er citater med kontorchef Karen Ryder som afsender.

I siger, at I prioriterer sager, hvor folk er økonomisk trængte eller har livstruende sygdom. Hvorfor har DLF så sager, hvor det ikke er sket?

Synes du/I, at det er rimeligt, at folk bliver nødt til at gå fra deres hus på grund af de lange ventetider i Arbejdsskadestyrelsen - og netop når I siger, at I prioriterer økonomisk trængte? Hvordan skal man »bevise« over for jer, at man er økonomisk trængt?

»Det er korrekt, at vi prioriterer de ældste sager, sager, hvor borgere er økonomisk trængt eller har en livstruende sygdom. Hvis man er økonomisk trængt, skal man kontakte Arbejdsskadestyrelsen og gøre opmærksom på situationen og meget gerne medsende dokumentation. Selvom vi prioriterer sagerne, kan vi ikke lave dem fra dag til dag. Der vil være lidt ventetid, da vi har en del sager, hvor borgere er økonomisk trængt.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at folk skal vente i lang tid, og vi forstår til fulde folks frustrationer. Men vi gør alt, hvad vi kan, inden for de rammer, som vi har. Vi er helt bevidste om, at for borgerne er det afgørende at få en korrekt afgørelse så hurtigt som muligt«.

Danmarks Lærerforening har modtaget breve fra jer i forskellige sager om lærere, hvori I skriver, at man kan forvente svar (afgørelse på erhvervsevnetab) i marts 2017 - hvorfor så lang ventetid?

Flere fagforeninger under LO og FTF har lignende sager. Jeg har hørt, at I taler om en »normalisering« i 2018. Er det rigtigt forstået?

»Det er rigtigt, at sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen er steget. Årsagen til den længere sagsbehandlingstid er, at vi i øjeblikket har flere sager, end vi kan nå at behandle.

Vi har lagt en plan for afviklingen af de mange sager, og vi har ansat over 100 nye medarbejdere siden januar 2015. Med den viden, vi har i dag, er det vores vurdering, at erhvervsevnetabssager i gennemsnit vil have en sagsbehandlingstid på 21 måneder i 2018«.

Hvorfor har styrelsen ikke et system, hvor én sagsbehandler følger en sag »til dørs«? Er det stadig sådan, at medarbejderne »plukker« sager i bunken (som tidligere er beskrevet i flere artikler i pressen, herunder Folkeskolen)?

»Vi har en plan for afvikling af de mange sager, som vi følger. Vi har specialiseret sagsbehandlingen. Sager om erhvervsevnetab afgøres i Taskforcen. Som sagt prioriterer vi de ældste sager først, hvilket er en medvirkende årsag til de stigende sagsbehandlingstider«.