Mistet lugtesans, hovedpine, tør hoste og træthed.

Masser af lærere blev ramt af de klassiske symptomer fra covid-19, da virussen fejede hen over landet, men hvor mange døjer stadig med senfølger af sygdommen?

Det kan en ny optælling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måske give et fingerpeg om.

1.399 personer, som er ansat under branchekoden “folkeskoler og lignende”, har per 7. november i år anmeldt en covid-19-relateret arbejdsskade. Det tal bliver lige knap overgået af ansatte på plejehjem, mens ansatte på hospitaler tager en trist føring med 3.385 oprettede covid-19-arbejdsskadesager.

Lærerne er altså placeret på en trist tredjeplads.

Ifølge formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Thomas Andreasen er det ikke underligt, at lærerne ligger højt på listen over coronaarbejdsskader.

“Det er bekymrende, men det er desværre ikke overraskende. Lærerne har stået i front og har ikke haft værnemidler. Der har været undervisningssituationer, hvor man jo ikke har kunnet holde afstand, og der har været begrænset med værnemidler”.

Alligevel mener han, at de 1.399 oprettede sager er et temmelig højt tal. Til sammenligning er der for alle brancher i hele landet oprettet 17.507 sager.

“Vi har hele vejen igennem anbefalet medlemmerne at få registreret de her sager, og vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem godt videre og få den erstatning, som de forhåbentlig kan få, hvis de har senfølger, der gør, at de ikke er fuldt arbejdsdygtige som lærere”, siger Thomas Andreasen.

Som at have slået hovedet

Indtil videre er cirka 100 sager om senfølger landet på skrivebordene hos Lærerforeningens arbejdsskadeteam, fortæller konsulent Alan Frank Hansen.

Han forventer, at afdelingen vil få omkring 20 sager mere, inden året er omme. Sagerne handler om lærere, der lider af senfølger i en sådan grad, at det blivende går ud over deres evne til at arbejde, og at de derfor kan søge om erstatning.

“Ofte er det kognitive gener, hovedpine, hukommelses- og koncentrationsbesvær, som folk lider under. Det er et symptombillede, der minder om dét, der følger, hvis man har slået hovedet”, siger Alan Frank Hansen og tilføjer: “Du kan jo ikke holde styr på en hel klasse, hvis du har hovedpine og koncentrationsbesvær”.

Der er meget stor forskel på erstatningens størrelse, og det afhænger blandt andet af, hvilke følger man døjer med.

Mister du for eksempel lugtesans, er der tale om en méngrad på ti procent. Afhængigt af alder og lønindkomst udløser det en erstatning på cirka 85.000 kroner, hvis skaden bliver anerkendt, vurderer arbejdsskadekonsulenten.

Men får man både varige mén og mister erhvervsevnen, kan der være tale om erstatning på mange hundrede tusinde og i nogle tilfælde flere millioner, fortæller Alan Frank Hansen.

Erstatningssager af denne art tager ofte lang tid at behandle. Alene ventetiden, før man kan afgøre, om der er tale om varige mén, er ofte længere end tolv måneder, og derefter skal der udmåles størrelsen på en erstatningssum, forklarer Alan Frank Hansen.

Derfor er det endnu for tidligt at sige noget om, hvor mange lærere der faktisk får anerkendt deres arbejdsskader og kan få erstatning.

“Til maj næste år kan vi sige lidt mere om, hvordan erstatningssagerne er endt”, siger Alan Frank Hansen.