Det er både den enkeltes eget og det offentliges ansvar, at danskerne lever et sundt liv. Det mener danskerne ifølge en undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og forebyggelsespolitik, som Mandag Morgen og TrygFonden har udarbejdet i fællesskab.

Sundhed er fortrinsvist eget ansvar

Undersøgelsen viser, at 82 procent af danskerne mener, det fortrinsvist er den enkeltes eget ansvar at leve et sundt liv. Samtidig mener 72 procent, at det offentlige skal tage større ansvar for at sikre rammer, der gør de sunde valg nemmere og billigere.

"Danskerne oplever en forskel mellem idealet om sund livsstil og deres egen tilsvarende og vil gerne have hjælp til at sikre sig mod dårlig livskvalitet som følge af sygdom", står der i undersøgelsesrapporten "Fremtidens forebyggelse - ifølge danskerne".

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemabesvarelser fra 2006 danskere i alderen 18-78 år. De har svaret på spørgsmål om for eksempel, hvem der har ansvaret for at fremme sund livsførelse, om alle har de samme muligheder for at vælge et sundt liv, om selvdisciplin, og om løsninger til at få folk til at bevæge sig mere eller spise sundere. Derudover er to fokusgrupper, hvor der er spredning i forhold til deltagernes erhverv, køn alder og geografi, også blevet interviewet.

Myter aflives

Undersøgelsen gør op med fem myter om danskernes sundhedsopfattelse. Den første er, at danskerne ikke vil have samfundets indblanding i deres livsstil. Den folkelige barriere over for indgreb og indblanding fra det offentlige er lav, mens danskernes forventninger til det offentliges hjælp til at få en sundere livsstil er høje. 36 procent af de adspurgte mener ligefrem, at borgerne har krav på hjælp fra det offentlige til at leve et sundet liv.

Den anden myte, som undersøgelsen afliver, er, at danskerne ikke forstår, hvad sundhed er.

"Der er ingen tvivl om, at danskerne kender budskabet om vejen til det sunde liv. Men der kan være langt fra viden til handling, og mange oplever hindringer i hverdagen, der gør det vanskeligt at leve de gode intentioner ud i livet", står der i rapporten.

I hverdagen bekymrer danskerne sig om kost og motion

Den tredje myte handler om, at det kun er akademikere, der ønsker forebyggelse, og ligger dermed i forlængelse af nummer to. I undersøgelsen er der ikke nogen afgørende forskelle mellem de adspurgtes forståelse eller ønske om at leve sundere, som kan relatere sig til de adspurgtes uddannelse.

Ifølge myte nummer fire bekymrer danskerne sig ikke om kost og motion. Men 38 procent bekymrer sig i hverdagen, om de får motion nok, mens 36 procent bekymrer sig, om de spiser sundt nok. 42 procent bekymrer sig om sin vægt. Danskernes bekymringer om at få nok motion og sund mad fylder mere end bekymringerne om at kommer ud for en trafikulykke eller at blive afskediget fra sit arbejde.

Accept af indgreb

Den sidste myte, som undersøgelsen gør op med, er, at danskerne er imod forbud og sanktioner. Danskerne er villige til at acceptere flere tiltag for at få bugt med de store folkesygdomme. For eksempel synes 78 procent godt om forslaget om at forbyde slik- og sodavandsautomater i skoler og sportshaller, 80 procent synes godt om forslaget om at indføre differentieret moms, så sunde fødevarer bliver billigere, og usunde fødevarer bliver dyrere, mens 73 procent mener det er rimeligt, at sygehusene stiller krav om rygestop som betingelse for at behandle storrygere for de sygdomme, som rygningen har forsaget.

Undersøgelsen viser desuden, at danskerne især er optaget af børn og unges sundhed.

Læs rapporten via linket til højre.