Mange danske skoleelever udsættes hver dag for et dårligt indeklima, mens de er i skole og modtager undervisning. Dette problem er ikke nyt. Igennem årtier har målinger og undersøgelser påvist, at det står skidt til med indeklimasituationen for vores børn. Bl.a. har Arbejdstilsynet løbende foretaget kontrolbesøg, hvor de ved deres seneste tilsyn i 2018 kunne konstatere, at udfordringerne med skolernes dårlige indeklima blot er tiltaget i forhold til de foregående år. Året før i 2017 foretog DTU en undersøgelse af indeklimaet i 245 klasselokaler. Konklusionen var, at i over 90 % af de pågældende klasseværelser oversteg koncentrationen af CO2 i løbet af skoledagen myndighedernes anbefalede øvre grænse på 1000 ppm. En stor del af vores børn opholder sig således i løbet af deres hverdag i klasselokaler med et dårligt indeklima. Et indeklima præget af eksempelvis dårlig ventilation, manglende rengøring, skimmelsvamp, forskellige former for støj, høje temperaturer, utætheder og tilstedeværelse af kemiske stoffer fra inventar og byggematerialer (såkaldt afgasning).

Det utilstrækkelige indeklima i klasseværelserne har vidtrækkende konsekvenser og rammer både børnene, men også deres lærere og det pædagogiske personale. Børnene er særligt sårbare overfor indeklimaets utallige påvirkninger, idet det forstyrrer skolebørnenes koncentration, læring og sundhed. Hvis indeklimaet i klasseværelserne er dårligt går det ud over børnenes indlæring, velvære og faglighed. Flere gange har forskere dokumenteret sammenhængen mellem et sundt og ordentligt indeklima på den ene side og læringsudbytte og sygefravær blandt elever og voksne i skolen på den anden side. Er koncentrationen af CO2 i luften i klasseværelset for høj eller er temperaturen for høj, ja så medfører det nedsat koncentration for såvel elever og lærere.

Et dårligt indeklima er absolut ikke befordrende for børnenes engagement i undervisningen. Mange skolebørn er plaget af koncentrationsbesvær og hovedpine, der giver udfordringer med indlæring af det faglige stof. Et forringet og begrænset udbytte af undervisningen kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte elev og dermed også for samfundet som helhed. På den måde medfører det dårlige indeklima et samfunds- og velfærdstab. F.eks. øget ekstraundervisning grundet manglende udbytte af undervisningen eller øget sygdomsfravær for elever og lærere. Ved at forbedre indeklimaet vil samfundet kunne reducere disse omkostninger. Men vi skal naturligvis først og fremmest forbedre indeklimaet i skolen, fordi det er uacceptabelt, at eleverne år efter år skal være tvunget til at fungere i et dårligt arbejdsmiljø.

Vi kan simpelthen ikke fortsætte med at lade det hele stå til. Vi bliver nødt til at handle nu. Vi kan ikke byde vores børn, at de udsættes for et generende og dårligt indeklima. Et indeklima, som tilsyneladende blot er blevet dårligere og dårligere for børnene, lærerne og pædagogerne. Dansk Folkeparti har et beslutningsforslag om skolernes indeklima i folketingssalen på fredag, hvori der opfordres til at udarbejde en handlingsplan, som skal sikre at indeklimaet forbedres i de danske skoler.

Glæden var stor, da Mette Frederiksen i foråret proklamerede, at hun er børnenes statsminister. Når hun har den ambition, så forpligter det også for Mette Frederiksen og hendes regeringen at reagere og handle i vores børns interesser og ikke mindst at varetage børnenes trivsel og sundhed. Derfor må indeklimaet i landets skoler i høj grad være et område, som statsministeren og Pernille Rosenkrantz-Theil passende bør tage initiativ til at få løst. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt overfor vores børn. De er vores fremtid. Vi voksne må i fællesskab træde i karakter og på ansvarlig vis forbedre indeklimaet for vores børn. Det skylder vi dem.