- Hvad fik dig til at gå ind i politik?

Jeanne Bergmansen: ”Jeg gik ind i politik, fordi jeg synes, at den måde, man forventede, at lærerne ’lige klarede det’ med onlineundervisning under conora-lockdown, var dybt problematisk".

"Jeg oplevede både børn og kollegaer, som blev enormt pressede af situationen. Politikerne forventede, at vi lavede online-undervisning fra 8-morgen til 15.30 om eftermiddagen, fuldstændigt uden forståelse for, hvordan undervisning fungerer. Når jeg underviser en lang dag i skolen, så lægger jeg pauser ind og varierer det, vi laver med fælles lege eller dialogisk læsning eller andet – det kan man ikke online, hvor det blev forventet at børnene sad foran skærmen og lavede opgaver dagen lang".

"Men der var en politisk forventning om, at ’den fixer lærerne’, og så tænkte jeg, at jeg måtte blive en aktiv medspiller i politik for at kunne gøre noget, og jeg tror, jeg vil kunne byde ind med min viden om hvordan det foregår ude på gulvet, ude i det virkelige liv".

Mark Jewkes: ”Jeg besluttede mig for at gå ind i politik efter lock out’en i ’13".

"Jeg følte ikke, at jeg fremover ville kunne stemme på de partier, som var med i folkeskoleforliget".

"Jeg er samfundsfagslærer og i en time, hvor vi gennemgik valgvideoer, blev jeg grebet af Alternativets. Så dem ville jeg være med hos".

"Som medlem i et lille parti kan man hurtigt blive en del af den lokale ledelse, og derfra gik det slag i slag. Jeg stillede op til kommunalvalget i ’17 uden at komme ind, og det er første gang, jeg stiller op til folketinget”.

- Hvor håndterer du at passe dit arbejde samtidig med, at du fører kampagne?

Jeanne Bergmansen: ”Jeg arbejder med elever på autismespektret, og de er helt afhængige af faste rammer".

"Jeg kan ikke bare bytte timer med en kollega for at kunne deltage i et debatarrangement eller lignende. Jeg har måtte sige nej til ting, jeg er blevet inviteret til, som lød rigtigt spændende, men det kan ikke lade sig gøre".

"Mine timer med ’mine børn’ er fastlås, og så må jeg manøvrere rundt om det. Mine elever skal ikke lide under mit valg om at stille op til folketinget”.

Mark Jewkes: ”Jeg oplever, at det går ok med at føre valgkamp samtidig med, at jeg passer sit arbejde. Da jeg ikke er spidskandidat, har jeg ikke taget fri for at føre kampagne, men jeg deltager i debatter, på gaden og deltager på sociale medier, når jeg kan".

- Hvad siger dine elever og deres forældre til, at du stiller på til folketinget?

Skal lærere afsløre, hvad de stemmer? ’Kun hvis de vil’, siger forsker

Mark Jewkes: ”Jeg oplever ikke, at mit politiske engagement giver problemer i forhold til mine elever, nærmest tværtimod".

"Jeg har lige haft en sjov oplevelse, hvor en kendt nordjysk youtuber havde taget en kandidatquiz og var 79 procent enig med mig. Det var der nogen af mine elever, som havde set, og det fik vi meget sjov ud af".

"Det endte med at vi så den youtube-video i klassen, selv om jeg havde planlagt noget andet for den time. Men jeg synes det var et godt pædagogisk tiltag – det var jo først til sidst den blev sjov for eleverne, når de kunne se, at deres lærer var med".

"Men der er jo et dilemma, når man i samfundsfag gennemgår partierne, og eleverne spørger, hvad man mener om det ene eller det andet parti. Jeg passer meget på ikke at lade mine personlige sym- eller antipatier skinne igennem. Men det optager dem, og jeg føler, at det virker engagerende på mine elever, at de ved, at jeg er en del af det game".

"Jeg har kun en enkelt gang oplevet en forælder, som stillede spørgsmålstegn ved, om man som samfundsfagslærer kunne tillade sig at fortælle, hvor man står politisk. Men ifølge vores folkeskoleideal er det lige præcis det, vi skal. Vi skal selvfølgelig også undervise i hvilke andre holdninger, der findes, men at jeg er åben om mit kandidatur gør mig til en mere autentisk lærer, vil jeg mene”.

Jeanne Bergmansen: ”Det er ikke rigtigt relevant at diskutere mit kandidatur med de elever, jeg har nu, og i forhold til mine elevers forældre har jeg aldrig oplevet andet, end at der har været plads til mit politiske engagement, heller ikke selvom nogen af dem har andre holdninger end mig”.

- Hvad gør I rent praktisk i forhold til jeres lærerjob, hvis I bliver valgt ind i folketinget?

Jeanne Bergmansen: ”Hvis jeg bliver valgt ind, tager jeg orlov fra mit nuværende job".

Det har været den mærkeligste ikke-opsigelse, jeg nogensinde har lavet. Normalt ville man jo søge et nyt job uden at sige noget til sin leder, måske ikke engang, hvis man bliver udvalgt til jobsamtale og kun sige noget, hvis man faktisk fik jobbet. Men det er jo ude i medierne, at jeg stiller op, så jeg har talt med min leder om, at jeg stopper, hvis jeg bliver valgt ind".

"Og det synes min leder og mine kollegaer er svært, fordi det for tiden er svært at rekruttere. Så man har ikke lyst til, at jeg forsvinder, men samtidig håber de jo, at jeg kan gøre en positiv forskel for folkeskolen, hvis jeg kommer ind”.

Mark Jewkes: ”Kollegaerne og ledelse ved selvfølgelig, at jeg opstiller og griner lidt af det. Men det er ikke noget, der volder problemer eller fylder særligt meget. Chancen for at jeg bliver valgt ind er lille, men den findes".

"Vi har tradition for, at én kandidat fra Alternativet bliver valgt ind, og hvis det går rigtigt godt, bliver der måske et tillægsmandat til mig".

"Men hvad der så skal ske med eventuel orlov, tager jeg, når det kommer – eller hvis det kommer".

"Jeg vil heller ikke udelukke, at jeg stiller op til valg en anden gang. Men min motivation for at gå ind i politik var skolepolitiken, og den er på vej et godt sted hen. Der er blevet realiseret noget af det, jeg har drømt om.

"Så måske vil jeg ikke stille op næste gang. For jeg er fuldblodslærer og kan sagtens se mig selv fortsætte i jobbet til, jeg bliver pensioneret. Men jeg vil fortsat være aktiv i partiet på den ene eller anden måde”.