En lærer havde ikke arbejdet på sin nye skole i mange uger, da han blev bortvist af kommunen. 

Begrundelsen var, at læreren var tiltalt i en sag om blufærdighedskrænkelse af en 12-årig, og at han ikke havde oplyst sin leder om, at han var sigtet i sådan en sag.

Læreren blev senere frifundet i sagen, der i øvrigt intet havde med hans job at gøre. Men kommunens bortvisning stod ved magt, også selvom kommunen ikke havde yderligere begrundelse eller viden om sagen, end hvad de var oplyst om stod i tiltalen. 

Nu har Folketingets Ombudsmand vurderet, at bortvisningen var uberettiget, fordi en sigtelse eller tiltale i sig selv ikke kan begrunde en bortvisning.

Afgørelsen sætter en tyk streg under, at bortvisning, som er den hårdeste ansættelsesretlige sanktion, hvor man afskediges og hjemsendes øjeblikkeligt uden løn, ikke må bruges, når arbejdsgiveren udelukkende henviser til en politianmeldelse, sigtelse eller tiltale.

Det mener Camilla Bengtson, advokat i Danmarks Lærerforening og advokatfuldmægtig Kristina Riis Hougaard, som på vegne af den pågældende lærer klagede til Ombudsmanden.

”Vi står i en situation, hvor en lærer faktisk er frikendt for en forbrydelse strafferetligt, men dømt skyldig arbejdsretligt i kraft af den bortvisning”, siger Camilla Bengtson og uddyber:

”Afgørelsen er vigtig og principiel, fordi den slår fast, at kommuner ikke må dømme ansatte ved at bortvise dem, når sagen endnu ikke er undersøgt og afgjort. Vi ser alt for ofte, at kommuner tyer til bortvisning ved politianmeldelser, også selvom sagen ikke er undersøgt og ofte falder til jorden". 

"Denne her afgørelse fortæller kommunerne, at bortvisning er en forkert sanktion at bruge”, siger Camilla Bengtson.

"Vi kan ikke tage risikoen"

Læreren blev sigtet for blufærdighedskrænkelse dagen efter, at hans ansættelse var faldet på plads, og før han var begyndt arbejdet på den nye skole. 

Han sagde ikke noget til sin nye arbejdsgiver om sigtelsen. Læreren havde forstået på politiet, at sigtelsen var en formalitet, og han var blevet vejledt om, at man var uskyldig, ind til det modsatte bevist. Derfor oplyste læreren ikke om det.

Kommunen fik besked af Rigsadvokaten et par måneder senere, da der blev rejst tiltale mod læreren. Kommunen valgte at bortvise læreren, fordi de mente, at han ”groft havde misligholdt ansættelsesforholdet” ved ikke at oplyse om sigtelsen og den efterfølgende  tiltale. Samtidig mente kommunen ikke, at læreren fortsat kunne arbejde med børn og unge tiltalens karakter taget i betragtning. 

Kommunen henviste til dekorumreglerne - dvs de særlige værdighedskrav til offentligt ansatte - og skriver i sin begrundelse, at:

”Kommunen anerkender, at A (læreren, red) alene er tiltalt og ikke dømt, men kommunen vurderer, at en tiltale af denne karakter sagligt kan indgå i vurderingen af, om A opfylder kravene til værdighed efter decorumbestemmelserne”, og at: ”vi ikke kan tage risikoen at lade ham forblive ansat”.

Dømt uden at være dømt

Det var altså blandt andet den begrundelse, Danmarks Lærerforening klagede over. 

Ombudsmanden har lagt til grund for sin afgørelse, at kommunen ikke havde viden nok om lærerens adfærd til at kunne retfærdiggøre så hård en straf som bortvisning. 

Kort sagt betyder det, at kommunen tog en forkert beslutning ved at konkludere, at læreren formentlig havde gjort det, han var tiltalt for.

Beskyldt for noget, han ikke gjorde: Dommer giver Johnny medhold i principiel sag mod kommune

Og det, at læreren havde undladt at fortælle om sagen, var ganske vist en tilsidesættelse af underretningspligten, vurderer Ombudsmanden, men ikke i en grad, så det skulle straffes med en bortvisning.

Danmarks Lærerforening er bekymret for, at det altså også er lærerens og ikke kun Rigsadvokatens ansvar at oplyse en arbejdsgiver om en sigtelse eller tiltale. Advokat Camilla Bengtson fortæller, at mange sigtede bliver oplyst af deres forsvarsadvokat om, at de ikke er forpligtet til at oplyse deres arbejdsgiver om sigtelsen/tiltalen. Men selvom læreren i dette tilfælde vurderes at have tilsidesat underretningspligten, er Danmarks Lærerforening enig med ombudsmanden i, at bortvisning er alt for hård en straf. Læreren var jo ikke bekendt med underretningspligten, pointerer Camilla Bengtson.

”Det rigtige at gøre havde været at fritage læreren fra tjeneste, indtil sagen var undersøgt og retssagen overstået. Det håber jeg, kommuner vil lytte til i fremtiden, for vi ser flere sager, hvor læreren bliver dømt af deres arbejdsgiver uden faktisk at have gjort noget”, siger Camilla Bengtson.

”Vores retssystem fastlægger, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men det ignorerer kommunerne, når de bruger bortvisning på denne her måde. For det er at dømme nogen på forhånd. Kolleger og forældre må jo tænke, at selvfølgelig er der noget om det, når kommunen bortviser”.

Ombudsmanden beder nu kommunen genoptage sagen.

Folkeskolen er ikke bekendt med lærerens eller kommunens navn, og oplysningerne i denne artikel stammer fra Ombudsmandens afgørelse og advokat Camilla Bengtson. 

Ombudsmanden har ikke ønsket at uddybe sin afgørelse i et interview, da sagen er personfølsom, og læreren har ikke ønsket at stå frem.