Tidligere lærer Johnny Reidar Pedersen ser fattet ud, da han en sen tirsdag eftermiddag står i sin nystrøgne blå skjorte og modtager dommerens ord i Retten i Roskilde. Men under den mere end syv timers lange retssag har han siddet med konstant rystende, knyttede hænder ved siden af sin advokat Søren Kjær Jensen. Med dommerens tilkendegivelse retter knytnæverne sig ud et øjeblik. Men han bliver siddende med blikket stift rettet mod dommeren.

Mere end fem år efter Johnny Reidar Pedersen blev bortvist fra Damagerskolen i Greve, har han fået han en brøkdel af den oprejsning, han har drømt om.

Sagen

Folkeskolen var med, da Johnny Reidar Pedersens advokat gennemgik forløbet sagen for retten den tirsdag midt i december.

27. oktober 2017 blev han indkaldt til tjenstlig samtale på Damagerskolen i Greve. En nyansat barselsvikar havde haft samtaler med en række piger i den 5. klasse, som Johnny Reidar Pedersen underviste. Over for vikaren beskyldte pigerne ham blandt andet for, at han rørte ved deres bryster, når han krammede dem. At de var utilpasse ved, at han sagde, at han havde savnet dem. At han havde taget en pige på låret. Kort efter bortviste skolen Johnny Reidar Pedersen og meldte ham til politiet.

Da Johnny Reidar Pedersen sætter sig i vidnestolen midt i retslokalet, og dommeren forklarer, at han skal afgive en partsforklaring, fremstår han rolig.

”Man behøver ikke som part at svare, men svarer man, skal man tale sandt. Det er strafbart ikke at tale sandt”, lyder formaningen fra dommeren.

Johnny Reidar Pedersens advokat spørger, hvad han fik at vide til den tjenstlige samtale dengang den 27. oktober 2017.

”Nogle piger havde beskyldt mig for, at jeg har krænket dem seksuelt”, siger Johnny Reidar Pedersen.

”Så får du ikke mere at vide?”, spørger advokaten. ”Nej”, svarer Johnny Reidar Pedersen.

Politiet lavede en grundig efterforskning, men kom frem til, at der ikke var beviser nok til at sigte Johnny Reidar Pedersen. Da politiet opgav sagen, sendte Johnny Reidar Pedersen papirerne fra politiet til sin tillidsrepræsentant på skolen. Politiet informerede kun forældrene til de berørte piger, men ingen andre på skolen fik besked om, at sagen var droppet. Og Johnny Reidar Pedersen hørte ingenting fra skolen.

”Der er ikke noget, der hedder, at de skal rense mig”, siger Johnny Reidar Pedersen i vidnestolen.

Han fortæller, hvordan han knap to år efter sin bortvisning blev inviteret til en afskedsreception for en kollega på skolen.

”Jeg sagde, det vil jeg gerne, men jeg ved ikke om, jeg må komme på skolen”, fortæller han i retten.

Men den nye skoleleder gav lov til, at Johnny Reidar Pedersen deltog i receptionen.

I 2020 afgjorde en faglig voldgift, at bortvisningen var uberettiget, og Johnny Reidar Pedersen fik erstatning. Men stadig blev ingen på skolen informeret om, at Greve Kommunes bortvisning af Johnny Reidar Pedersen var uberettiget, eller at politiet langt tidligere havde opgivet at rejse sigtelse.

Johnny Reidar Pedersen har lidt et erhvervsevnetab på 85 procent på grund af sagen og har fået abejdsskadeerstatning. Han har netop fået et fleksjob på et plejehjem, hvilket medfører en nedsættelse af det beregnede erhvervsevnetab. Men han kommer aldrig til at arbejde med børn igen.

Lærerne vidner for Johnny

Anklagerne dengang i 2017 har ændret hans liv fuldstændig. Det ønsker han ikke skal ske for andre. Derfor lagde han efter voldsgiftsafgørelsen med hjælp fra Danmarks Lærerforening sag an mod Greve Kommune for blandt andet at få erstatning for den svie og smerte, som bortvisningen og den følgende behandling fra Greve Kommunes side har påført ham.

Det første vidne var tillidsrepræsentant på skolen, da Johnny Reidar Pedersen blev bortvist. Hun var med ved den tjenstlige samtale. I retten sætter hun sig i vidnestolen i jeans og en bordeauxfarvet trøje med små blå blomster på. Hun fortæller, hvordan alle ansatte på skolen efter hændelsen blev samlet i spisepausen, og den daværende skolechef orienterede om bortvisningen af Johnny Reidar Pedersen.

”Der var mange spørgsmål og stor frustration”, siger hun. ”Alle tænkte: Hvorfor lytter de ikke til os? Hvorfor undersøger de det ikke?”.

Da hun fik mail fra Johnny om, at politiet ikke rejste sigtelse, gik hun til viceinspektøren på skolen. Skolechefen var af anden årsag på kontoret den dag. Hun prøvede at få ledelsen til at bekendtgøre politiets afgørelse for personalet, fortæller hun.

”Det ville de ikke", siger hun og forklarer, at skolechefen i situationen siger, "at der kan jo godt være noget om det alligevel”.

En anden lærer, som var klasselærer dengang, sætter sig i vidnestolen. Han fortæller, at hverken elever, forældre eller lærere har fået noget at vide om sagens udvikling i årene, der er gået. Han ville ønske, at det ikke kun var de berørte piger i klassen, der var blevet orienteret. Han hørte på et tidspunkt en ny elev nævne 'ham den pædofile lærer' på skolen.

”Han havde gået på skolen under en uge”, siger han om eleven. Læreren nævner også en 'tråd i en Greve-Facebookgruppe, hvor en pige ønsker at skifte skole til Damagerskolen, men som i en tråd bliver advaret, ”fordi der har været en pædofil gennem flere år”.

”Der har på ingen måde været en orientering til eleverne”, siger han.

Han var også til mødet, hvor skolechefen orienterede lærerne om bortvisningen.

”Lærerne forstod ikke, hvorfor man havde bortvist i stedet for at suspendere”, siger han og forklarer, at skolechefen sagde, at det kunne ske igen. ”Det gjorde mig bange”.

Klasselæreren i den daværende anden femte klasse på skolen er i dag gået på pension (præciseret 23.12.2022 kl. 7.40 red.). Han bliver også indkaldt som vidne og fortæller, at han for mange år siden selv har været ubegrundet beskyldt for pædofili af tre drenge, der ikke ville i bad efter idræt, og at han fik det dårligt af det, men at lederen passede på ham, og han derfor stadig underviser.

Ingen af lærerne kan huske præcis, hvad skolechefen sagde ved orienteringsmødet.

»Jeg kommer aldrig til at arbejde med børn igen«

”Stemningen fra de tre ledere ved personalemødet var, at Johnny havde gjort det. De vidste bedre, for de kendte sagen, og vi vidste ingenting”, siger klasselæreren.

I alt er seks tidligere kolleger i vidnestolen – og også formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson afgiver forklaring.

Advokaternes procedure

”Det er en umådelig trist og ubehagelig sag”, lyder det fra Greve Kommunes advokat Jesper Oehlenschlaeger Madsen. ”Men det er ikke omdrejningspunktet. Det handler om, hvorvidt der er handlet culpøst fra arbejdsgivers side. Det mener jeg ikke”.

Kan en kommunes bortvisning af en ansat være en såkaldt culpøs handling? Altså har Greve Kommune udvist den agtpågivenhed, som man ville forvente, da man bortviste Johnny Reidar Pedersen? Det spørgsmål er de to advokater uenige om.

Johnny Reidar Pedersens advokat Søren Kjær Jensen understreger, at lederes ledelsespligt modsvares af en omsorgspligt. Det har betydning, at arbejdsgiverne alene på baggrund af pigernes forklaring tager beslutningen om bortvisning.

”Det er den belastning, som sagsøger er udsat for. Han bliver dømt på forhånd”, siger Søren Kjær Jensen og peger på opmandens ord fra voldgiftssagen: ”Man kan ikke med rimelighed nå frem til, at Johnny har gjort det, som man begrunder bortvisningen med”.

Han peger også på, at det er kommunens håndtering af sagen, som har gjort Johnny Reidar Pedersen syg.

”Det er klart uforsvarligt og i strid med sund fornuft”, siger han. Han peger også på den manglende reaktion, da politiets afgørelse kommer. ”Hvad gjorde de, da man fik afgørelsen fra politiet? Ingenting, og det har betydning for den skade, Johnny har pådraget sig”.

Men Greve Kommunes advokat mener slet ikke, at kommunen kan få et erstatningsansvar for håndteringen af en bortvisning. Ved hans side sidder HR-chef i Greve Ulla Lund-Martorell.

”Det må arbejdsgiveren gøre, hvis de finder det rigtigt”, argumenterer han. ”Det er ikke retsstridigt eller culpøst at skille sig af med en medarbejder”.

Han mener, at havde kommunen valgt at suspendere Johnny Reidar Pedersen i stedet for at bortvise ham, ville det have kostet samfundet for mange penge, fordi en lærer i så fald skal have løn, mens sagen bliver undersøgt.

”Det er ikke fornuftig brug af offentlige midler”, lyder argumentationen fra advokaten.

Han mener også, at det var Johnny Reidar Pedersen eller Danmarks Lærerforening med en fuldmagt fra Johnny Reidar Pedersen, der skulle have krævet, at elever, forældre og kolleger blev informeret, da politiet ikke gik videre med sagen.

”Det blev ikke kommunikeret ud fra DLF”, siger han.

”Det er svært at blive renset i en sådan sag, men hvad skulle man have gjort?”, spørger advokaten.

Han mener ikke, at der er sammenhæng mellem kommunens ageren og Johnny Reidar Pedersens psykiske problemer.

”Det er anklagerne og politianmeldelsen, der har været den udslagsgivende faktor”, lyder argumentet.

Dommen

Men dommeren er uenig.

”Kommunen har handlet culpøst”, lyder det, da dommer Christian Rønneberg sidst på eftermiddagen er klar til at give en mundtlig tilkendegivelse.

”Sagsøger får fuldstændig medhold”, siger han.

Det betyder, at Greve Kommune er erstatningsansvarlig for Johnny Reidar Pedersens psykiske lidelse, og at kommunen foruden 80.000 kroner i erstatning kan komme til at betale et såkaldt differencekrav for tab af erhvervsevne, når det endelige tab kan opgøres.

Johnny Reidar Pedersen er lettet.

”Det betyder så meget. Det har ikke bundfældet sig endnu, hvor meget det her betyder for mig. Jeg bliver jo renset endnu engang. Det er retfærdighed, at det kommer frem, hvor grelt Greve Kommune har behandlet min sag. Jeg håber virkelig, at det her danner præcedens, så der ikke er andre, der bliver behandlet på samme måde”, siger Johnny Reidar Pedersen efter retssagen.

Selv om retssagen trak ud, så venter venner og familie på en bar i byen.

”Da jeg kom ind, var der 30 mennesker. Da jeg sagde, vi vandt, så var der et sejrsbrøl, som hvis Danmark havde scoret. En ting var, at det var tidligere kolleger og familie og venner, men en anden ting var, at der kom en del elever, som jeg havde til sidst på skolen. Det betød meget for mig. Jeg blev helt rørt”.

”Jeg håber, der kommer en officiel udmelding. Der sidder stadig elever og forældre, der ikke kender til politiets afgørelse. Det sidste år havde jeg ni forskellige klasser plus et dramahold. Det vil sige over 200 forskellige elever. Forældrene har aldrig fået noget at vide om politiets afgørelse. Det håber, de får”.

Efter tilkendegivelsen har begge parter 14 dage til at beslutte, om de vil indgå et retsforlig på baggrund af dommerens mundtlige tilkendegivelse, eller om der ønskes en dom.