Godt halvdelen af idrætslærerne svarer, at de gør undervisningen tema- frem for aktivitetsbaseret.

Idrætslærere: Prøven giver faget højere status

Idrætsprøven har givet faget højere status, mener et stort flertal af idrætslærerne. Knap halvdelen nedprioriterer noget, de synes er vigtigt, for at gøre eleverne klar til prøven. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Folkeskolen har foretaget.

Publiceret

Hvordan påvirker det fagets status, at det afsluttes med en afgangsprøve? 

Det har Folkeskolen spurgt lærere, der har haft elever til prøve i år, om i en spørgeskemaundersøgelse blandt 566 lærere. Heraf har 29 ført elever til afgangsprøve i idræt.

Og idrætslærerne er dem, der i højest grad svarer, at det højner fagets status. Knap otte ud af ti  svarer, at prøven giver faget højere status.

Idræt er til gengæld også blandt topscorerne, når det kommer til spørgsmålet, om afgangsprøven påvirker den daglige undervisning.

Det mener knap fire ud af ti, at den i meget høj grad gør. Lidt flere mener, det i høj grad er tilfældet.

Og på spørgsmålet, om der er noget vigtigt i faget, lærerne nedprioriterer i undervisningen af hensyn til afgangsprøven, svarer knap halvdelen, at det er tilfældet.

Teorien fylder

I de åbne besvarelser angiver flere lærere, at glæden ved at bevæge sig må vige for fokus på den teori, eleverne skal have styr på til eksamen.

"Teorien fylder, så bevægelsen for bevægelsens skyld mangler", skriver en lærer.

"Glæden ved bare at dyrke idræt uden hele tiden at skulle tænke eksamen ind i det", lyder kommentaren fra en anden.

"Elever, som engang elskede idræt og havde bare et lille åndehul der, bliver også her presset på karakter og eksamen", skriver en tredje lærer, som kalder det "trist", at idræt er blevet prøvefag.

I maj udkom seneste udgave af Status på Idrætsfaget (SPIF), der hvert fjerde år tager temperaturen på faget.

Den viser, at flere idrætslærere mener, at prøven har højnet fagets status, end den har højnet elevernes faglige udbytte.

Rapporten viser også, at de vigtigste formål med undervisningen for idrætslærerne er, at eleverne udvikler kropslige færdigheder, får lyst til at dyrke idræt i fritiden og at de udvikler forudsætninger for at indgå i forpligtende fællesskaber.

Mindre vigtigt synes idrætslærerne det er, at eleverne udvikler teoretiske færdigheder og bliver kompetente til prøven i idræt.

Halvdelen gør undervisningen temabaseret

I marts viste en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, at næsten halvdelen af idrætslærerne ikke håbede, at deres elever ikke ville trække idræt som eksamensfag.

Her lød det fra Dansk Skoleidræt, at coronaaflysningerne kan have været med til at grave grøften mellem tilhængere og modstandere dybere.

Foreningen opfordrede til, at man tog de gode erfaringer med udendørsaktiviteter under pandemien med til eksamen i indholdsområdet 'natur og udeliv'.

Det er dog kun én idrætslærer i spørgeskemaundersøgelsen, der angiver, at vedkommende har haft indholdsområdet med i pulje b.

En anden opfordring fra Dansk Skoleidræt er at gøre idrætsundervisningen tema- i stedet for aktivitetsbaseret.

Det svarer godt halvdelen af idrætslærerne i spørgeskemaet, at de gør i enten høj eller meget høj grad.

En fjerdedel svarer, at de i lav grad, meget lav grad eller slet ikke gør undervisningen temabaseret.