Efter tre år med aflysninger på grund af coronapandemien gør idrætslærerne sig nu klar til igen at have elever til afgangsprøve til sommer.

Og fra størstedelen er beskeden klar: Aflysninger eller ej - vi er klar til prøven.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt blandt 190 idrætslærere. Af dem svarer 65,4 procent, at aflysningerne ingen effekt har haft på, hvor klar de føler sig til prøven.

34,6 procent svarer omvendt, at aflysningerne har en betydning for, hvor godt de føler sig klædt på.

Flere lærere skriver i de åbne besvarelser, at de trods aflysningerne har arbejdet på samme måde med faget og flere har sågar afsluttet med en intern 'light-version' af prøven.

Nogle idrætslærere påpeger dog, at de har nydt, at der har været mindre pres på undervisningen, når den ikke har skullet lede frem til en prøve.

Og den pointe understreges af den del af undersøgelsen, der går på, om idrætslærerne håber på at se deres fag udtrukket til eksamen.

Her svarer godt 44 procent svarer ja, godt 46 procent nej og 9,1 procent ved ikke.

Praksisfagligheden skulle styrkes: Kan man tale sig til et 12-tal i de praktiske fag?

Mere end nedlukningerne begrunder de prøveskeptiske lærere deres modvilje dels med prøvens omfang, dels med en principiel modstand mod, at der i det hele taget skal være en prøve i idræt.

"Det er helt klart den mest omfattende prøve, der er i 9. klasse. Især set i forhold til den tid, der er til at vejlede og øve, efter at de har trukket", svarer en lærer i undersøgelsen.

"Jeg var tilhænger af idræt som prøvefag, da prøven kom. Men jeg har ændret synspunkt. Jeg synes prøven har akademiseret idrætsfaget i en retning, så vi taber de børn, som måske har det svært i boglige fag, men havde en mulighed for at shine i idræt", skriver en anden.

Corona kan have gjort grøften dybere

Det svarer fint til det billede, Dansk Skoleidræt generelt oplever, pointerer projektleder Anebine Danielsen. Hun mener, at coronaaflysningerne kan have gjort kløften mellem prøvetilhængere og -modstandere dybere.

"Det var nok lettere at lave nogle lidt mere uforpligtende aktiviteter under corona. De krav, der er til prøven, kan man bare ikke opfylde, hvis man ikke klæder om og 'bare går en tur'. Så på den lange bane tror jeg, der har været et fald i kvaliteten i idrætsundervisningen", siger hun til Dansk Skoleidræts magasin 'Idræt i skolen'.

Hendes opfordring er, at man tager de gode erfaringer med udendørsidræt under coronapandemien med ind i idrætsprøven.

"Det ville klæde prøven, hvis den del også blev vist. Det lidt mere eksperimenterende og anderledes. Der er ikke noget formelt, som gør, at man ikke kan gå den vej i for eksempel natur og udeliv", lyder det fra Anebine Danielsen.

Ifølge Allan Skoven Pedersen, der ligeledes er projektleder i Dansk Skoleidræt, kan man læse ud af besvarelserne i undersøgelserne, at mange finder det svært at nå den teoretiske del, når man skal forberede eleverne til prøven.

"Det virker lidt som om, at en del arbejder med teori og praksis adskilt fra hinanden. Der kan vi kun opfordre til at gøre det i en kombination – så bliver det ikke så tidskrævende", siger han.

Aflysninger er gået ud over sparring

Dansk Skoleidræt glæder sig over, at størstedelen af idrætslærerne ikke føler, at tre års aflyste prøver er gået ud over deres evne til at føre eleverne til eksamen i idræt til sommer.

Anebine Danielsen vurderer dog, at de aflyste prøver er gået ud over erfaringsudvekslingen mellem idrætslærere.

"Prøven afføder en masse faglige snakke med idrætskollegerne, som jeg tror, man ikke har haft i samme omfang i de seneste år, fordi det ikke har været lige så aktuelt. Det er ærgerligt, for det har stor betydning", siger hun til 'Idræt i Skolen' og tilføjer:

"Det er ikke så tit, man som idrætslærer har mulighed for at diskutere faget, og hvad der er vigtigt på vores skole. Det kommer man ind over i en prøvesituation. Så jeg vurderer, at der er et videnstab, for i og med idræt er et udtræksfag, har ingen prøven 'på rygraden'”.