Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), kalder det "en falliterklæring", at hver tiende folkeskoleelev ikke bestod både dansk og matematik ved afgangseksamen i sommer.

Det siger han i et interview med Ritzau.

"Regeringen kommer inden for kort tid til at fremlægge et samlet bud på en styrkelse af folkeskolen. Det vil blandt andet handle om at hjælpe dem, der i dag har det sværest i dansk og matematik", siger Mattias Tesfaye.

"Vi skylder den gruppe af unge at tage det her mere seriøst", tilføjer han.

Tallene kommer fra en opgørelse lavet af Børne- og Undervisningsministeriet.

Den viser, at der i gennemsnit var der to elever i hver klasse, som ikke bestod dansk og matematik - eller som minimum fik 02 i et af fagene - ved sommerens afgangseksamen i 9. klasse.

Undervisningsministeren fremhæver den enkeltes motivation, som ifølge ham falder blandt eleverne i de sidste klasser.

Det er et perspektiv, som Mikkel Haarder, der er underdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), er enig i.

"Vi har en undervisning, som ikke er varieret nok, særligt i udskolingen. Jeg tror, at vi taber nogle elever, fordi det bliver for ensformigt og for lidt engagerende", siger han.

"Vi skal blive bedre til at integrere boglige og praktiske elementer i undervisningen", tilføjer han.

Det samme ønske har undervisningsministeren.

Han vurderer, at en øget valgfrihed hos eleverne skal hjælpe motivationen den rigtige vej.

Derudover nævner han, at folkeskolen skal have flere timer, hvor eleverne "står op og skaber noget".

Regeringen har i sit finanslovsudspil fra august foreslået, at der vil blive sat en halv milliard kroner af til at skabe undervisningsforløb i små hold - målrettet de ti procent svageste.

Ministeren vil desuden have sat penge af til bedre faglokaler, en meritlæreruddannelse og en folkeskole, "der modsvarer de forventninger, vi som forældre har til, hvad en skole skal kunne i 2023".