På Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune sad de tre 9.-klasser adskilt af rumdelere på skolens 'skoletorv'.
På Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune sad de tre 9.-klasser adskilt af rumdelere på skolens 'skoletorv'.

I dag begynder eksamen:
Fokus i skriftlig fremstilling har flyttet sig fra genrer til fremstillingsformer

Mange prøver er aflyst i år, men i dansk gennemføres alle fire delprøver. I dag gælder det skriftlig fremstilling, og formanden for opgavekommissionen fortæller, at fokus har flyttet sig fra genrer til fremstillingsformer. På onsdag gælder det retskrivning og læsning og senere den mundtlige prøve.

Publiceret Senest opdateret

Gymnastiksalen med endeløse rækker af borde, hvor hver elev sad og knitrede med hver sit opgavehæfte og kastede stjålne blikke til hinanden, som de fleste voksne vil have på nethinden, når skriftlig afgangsprøve nævnes, er for længst forældet. På Trongårdsskolen i Lyngby i Nordsjælland er det eneste, der er tilbage af det gamle billede, poserne med slik på bordene. Salen er den samme, men eleverne sidder ved hver sin computer, adskilt af rumdelere, og også opgavehæfterne er nu elektroniske.

I år er der heller ikke den nervøse stemning af fugtige håndflader i lokalet, som typisk hører til en prøve. For ligesom sidste år har eleverne deres årskarakter at falde tilbage på som et plaster på nedlukningernes corona-sår.

Men hvordan så med indholdet af prøverne, har de også ændret sig? Hanne Beermann har været formand for opgavekommissionen, som udarbejder prøverne i fem år. Og selv om hun selvfølgelig ikke på forhånd kan løfte sløret for, hvad prøveoplægget handler om, så kan hun fortælle, at tidligere års fokus på genrer er forbi med den nye prøvebekendtgørelse, som kom i november sidste år.

”Der er kommet en skærpelse i forhold til, hvor tydelig afsender og modtager skal være i teksterne. Samtidig har genrerne fået mindre plads i forhold til tidligere. Eleverne kan godt blive bedt om at skrive i en bestemt genre, men det vil ikke være det vigtigste”, fortæller hun.

Hanne Beermann fortæller, at prøven dermed er mere i tråd med Fælles Mål end tidligere.

”Man ved jo godt, at prøverne virker tilbage på undervisningen, men hvis lærerne har forholdt sig til Fælles mål, så vil de også have rustet eleverne godt til prøven”.

Ikke de store ændringer i stave- og læseprøven

På onsdag kommer så prøverne i retskrivning og læsning for 9.- klasserne. Her har Lis Pøhler siddet i spidsen for opgavekommissionen i otte år, og her er der ikke sket de store ændringer i hendes tid.

”Grundlæggende er indhold og struktur på både prøven i læsning og prøven i retskrivning uændret siden 2007, hvor de første prøver i dette format så dagens lys. Den største forandring er overgangen fra papirbaserede prøver til digitale selvrettende prøver. Digitaliseringen har medført nogle layoutmæssige forandringer - men grundlæggende er det efter min vurdering kun er til det bedre”.

Hun peger fx på, at den digitale selvrettende prøve betyder, at eleverne, som bruger kompenserende hjælpemidler i dagligdagen, kan bruge hjælpemidlerne til prøven, så de ikke behøver at få særlige læs- og skrivbare versioner af prøverne.

”Jeg har været formand siden 2013, og i den periode har vi udviklet nogle få nye opgavetyper til prøven i retskrivning. - og kasseret andre. Alle nye opgavetyper er blevet introduceret i decemberprøverne, hvor der ikke er så mange til prøve, så lærerne har mulighed for at undervise eleverne i de nye opgavetyper”.

Hun kan ikke sige noget konkret om dette års prøve, for Lis Pøhler og hele resten af opgavekommissionen, som udarbejdede læse- og retskrivningsprøverne til 9. klasse og prøven i Dansk, læsning og sprogbrug til 10. klasse ”så sig desværre nødsaget til at trække os fra arbejdet, fordi vi ikke længere oplevede, at der var en rimelig overensstemmelse mellem arbejdsopgaven og honoraret”. Ny formand er lærer på Kulsbjerg Skole i Vordingborg Nanna Begtrup Kristensen.

Hellere en-to test om året

Lis Pøhler er også helt bevidst om, at prøverne virker tilbage på undervisningen, selv om hun ville ønske, at det var anderledes.

”Virkeligheden er, at elevernes trænes i prøver - og det er jeg virkelig ked af. De bliver ikke bedre til at læse og stave af at tage mange prøver, de bliver kun dygtigere, hvis de læser og skriver og får undervisning i fagområderne - og sidst men ikke mindst: samtaler med lærer og kammerater om det faglige. Prøverne er gode til at måle niveauet med - men de er altså mildest talt ikke gode som undervisningsmateriale. Og jeg ved, at der udgives 'prøve-prøver' som også er målrettet yngre klassetrin end 9. klasse. Jeg synes, det er trist, at der bruges dyrebar undervisning til det”.

Hun er så hellere, at lærerne nøjedes med at teste eleverne enS gang eller to om året for at kunne følge deres udvikling.

Ingen af de to formænd mener, at det ville være bedre helt at droppe afgangsprøven. Som Lis Pøhler siger:

”Hvis ministeriet ikke laver prøver, så gør aftagerinstitutionerne - og så er de uden for grundskolens rækkevidde. Men hvis vi kunne udvikle en undervisningskultur i grundskolen, som ikke er så prøveresultat-orienteret, som det ses mange steder i dag, så vil jeg blive rigtig glad og fortrøstningsfuld på den kommende generations vegne”.

Powered by Labrador CMS