Elever på Onsild Efterskole til fællesfaglig afgangsprøve i naturfag.
Elever på Onsild Efterskole til fællesfaglig afgangsprøve i naturfag.

Naturfagslærere: Fællesfaglig prøve medfører nedprioritering af det fagfaglige

Til den mundtlige naturfagsprøve bliver eleverne hovedsagelig vurderet på deres evner til at arbejde tværfagligt. Det fører til nedprioritering af den monofaglige undervisning, lyder det fra lærere i en ny rundspørge.

Publiceret Senest opdateret

"Det er en megafed prøve, men den kræver mere af eleverne, end de er klar til".

Sådan lyder det fra lærer på Onsild Idrætsefterskole Charlotte Sveistrup om den fællesfaglige naturfagsprøve, som blev indført i skoleåret 2016/17.

Charlotte Sveistrup er lærer og censor i naturfag. Og hun var begejstret, dengang den fællesfaglige prøve blev indført.

"Men når man samtidig har bevaret den skriftlige prøve - det ligger endda i kortene, at den skal udvides - så løber timerne simpelthen bare op. Det er ikke muligt at forberede eleverne ordentligt", siger hun.

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 12. maj til 19. juni 2023.

566 lærere, som har ført elever op til afgangsprøve i år, har besvaret undersøgelsen.

Spørgeskemaet er distribueret gennem Folkeskolens kanaler og sociale medier.

Prøven har indflydelse på undervisningen

Charlotte Sveistrup vurderer, at den fællesfaglige naturfagsprøve har stor indvirkning på, hvordan hun tilrettelægger sin undervisning.

Og det er hun langt fra den eneste naturfagslærer, der gør. I en rundspørge fra folkeskolen.dk svarer 76 procent af de lærere, der skal have elever op til afgangsprøve i naturfag i år, at prøven i høj eller i meget høj grad påvirker den daglige undervisning.

Kun 13 procent svarer, at det i lav grad, i meget lav grad eller slet ikke er tilfældet. 566 lærere har besvaret Folkeskolens spørgeskema, og af dem har 97 haft elever oppe i naturfag i år.

To ud af tre naturfagslærere svarer, at de på grund af afgangsprøven nedprioriterer noget, de synes er vigtigt, i undervisningen.

Og særlig ét svar går igen i de åbne besvarelser: Fagfagligheden kommer til at vige pladsen for tværfagligheden.

"Den mundtlige naturfagsprøve er ikke fagfaglig. Derfor bliver læringen meget overfladisk", skriver en lærer.

"Der bliver sat tid af til at øve at lave en problemstilling. Jeg synes, der er sorteret flere vigtige fysik/kemi-emner fra på bekostning af det", lyder det fra en anden.

"Fagene udvandet på grund af den fællesfaglige prøve. Det ender som én stor 'projektopgave' uden faglig substans", kommenterer en tredje.

Charlotte Sveistrup kan godt genkende, at der er fagfaglige emner, man ikke når omkring i undervisningen, fordi der er fokus på de tværfaglige kompetencer, eleverne skal bruge til den mundtlige prøve.

"Prøven er meget stor og kræver nogle særlige kompetencer, hvis eleverne skal kunne rumme den. Jeg kæmper lidt med at nå undersøgelseskompetencen, modelleringskompetencen og fagsproget", siger hun.

Eksperimenterne må vige

Når eleverne ved, hvad de skal op i, skifter meget af fokus i undervisningen til dét, fortæller Charlotte Sveistrup.

"I år var det geografi. Og så får de den ene modellering efter den anden. Det bliver lidt pseudo-undervisning, synes jeg", siger hun.

Flere lærere skriver i undersøgelsen, at de nedprioriterer forsøgene og den mere eksperimenterende undervisning. Det gælder også Charlotte Sveistrup.

”Førhen kunne jeg i højere grad fodre elevernes naturfaglige nysgerrighed og havde tid til undersøgelserne. Jeg forsøgte at komme ud i alle forløb. Det er helt umuligt nu. Jeg skærer ned på de ting, der ellers gerne skulle gøre dem nysgerrige og undrende over for naturfagene. Vi har ikke tid til at dykke ned i tingene”, siger hun.

Både som lærer og censor oplever hun, at det er de fagligt stærke elever, der begår sig bedst i den fællesfaglige prøve.

"Den kommer de elever til gode, der kan lave overblik og struktur. De svagere elever har svært ved at rumme en problemformulering, at lave arbejdsspørgsmål og at være selvkørende. De kan ikke overskue det”, siger hun.

Charlotte Sveistrup mener grundlæggende, at den fællesfaglige prøve er god.

”Den har sat mere fokus på, hvad eleverne skal vide om naturfag i relation til det omgivende samfund. Det er mere relevant end at have styr på, hvordan lys brydes – synes jeg”, siger hun og tilføjer:

”Men det er en stor prøve i forhold til 9. klasse. Eleverne har svært ved at se sammenhængene og knytte trådene. Det er en megafed prøve, men den kræver på en eller anden måde for meget af eleverne i forhold til, hvad de er klar til”.

Derfor mener hun også, at den bedste løsning ville være at fastholde den mundtlige prøve, men at frigive mere tid til at forberede eleverne på den ved at droppe den skriftlige naturfagsprøve.

Faglig forening: Viser behov for efteruddannelse

Den enkeltfaglige og tværfaglige undervisning er dog ikke hinandens modsætninger, mener formand for Danmarks Naturfagslærerforening Emil Sølyst Hjerl. Snarere tværtimod.

At lave forsøg er for eksempel en god måde at træne elevernes undersøgelseskompetence, og på samme måde er fagsprog og kommunikationskompetence tæt forbundne, mener han.

”Hvordan lever man bedst op til de tværfaglige krav? Det gør man altså gennem monofaglige forklaringer”, siger han.

Som censor i naturfag kan han dog godt mærke, at lærerne ofte har adskilt de enkelt- og tværfaglige elementer.

”Jeg ser meget perspektiveringskompetence og gode undersøgelser, men for få kemiske reaktioner og modellering”, siger han og tilføjer, at det tyder på, at der fortsat er et stort efteruddannelsesbehov blandt naturfagslærerne:

”Der er mange, der ikke har arbejdet så meget monofaglighed ind i de tværfaglige kompetencer. Og det er ærgerligt, for så ender man med at gå på kompromis”.

Danmarks Naturfagslærerforening bakker op om den fællesfaglige prøve, fordi den i højere grad har fokus på at sætte naturfagene i relation til det omgivne samfund, understreger Emil Sølyst Hjerl.

”Jeg tror, man skal huske, at folkeskolen skal klæde eleverne på til at træffe kvalificerede valg, selv om de ikke tager en naturvidenskabelig uddannelse bagefter. Det kan godt betyde, at fagdybden reduceres, uden at det nødvendigvis er forkert”, siger han og tilføjer:

”Det skal selvfølgelig ikke være i en grad, så eleverne ikke danner meninger på et oplyst grundlag. Men vi skal huske, at der er rig mulighed i gymnasiet for at komme i dybden med monofagligheden for dem, der vil gå i den retning”.

Flertal har styr på tværfaglig karakter

Den fællesfaglige prøve har også medført, at lærer og censor skal runde eksamen af med at give én tværfaglig karakter.

Det svarer 66 procent af naturfagslærerne i undersøgelsen, at de føler sig helt sikre i. 21 procent er lidt usikre, mens 10 procent er meget usikre.

Charlotte Sveistrup oplever som lærer og censor, at der i starten var fokus på at spørge eleverne ind til fagfagligheden i de enkelte fag. Det har ændret sig.

”Nu handler det meget mere om, hvorvidt de kan bruge fagudtryk, perspektivere og komme rundt i de fire komptenceområder, og så bliver det én samlet karakter for det. Selvfølgelig prøver man deres fagfaglige forståelse af med spørgsmål. Men førhen indgik i det i voteringen,  om der var nok fysik, biologi og geografi – det gør vi slet ikke længere", siger hun.

Alligevel er det mest normale, at der er flere lærere med forskellige fagkombinationer, der fører eleverne op til eksamen, fremgår det af rundspørgen.

Det er tilfældet for 54 procent af de lærere, der skal have elever op til afgangsprøve i naturfag i år. 38 procent fører eleverne til eksamen alene. Det gør Charlotte Sveistrup også i år - for første gang. Det er hun tryg ved, men hun foretrækker løsningen med flere lærere, der dækker flere fag.

"Der kan i princippet opstå problemer i voteringen, fordi man som censor kommer ud til to lærere fra samme skole. Hvis de er enige, er man i undertal. Men i langt de fleste tilfælde er der en klar aftale om, hvem af de to eksaminatorer, der fører ordet", siger hun og tilføjer:

"Det kan til gengæld være en udfordring at føre op alene hvis man er helt grøn lærer. Og når man er flere, kan man stille flere fagfaglige spørgsmål".

At føre op til eksamen alene betyder også mere forberedelse. Charlotte Sveistrup har ikke umiddelbart noget overblik over, hvor mange timer hun har brugt.

"Jeg bruger den tid, der er nødvendig. Men det i hvert fald flere timer, end jeg har fået til det", siger hun.

Det er særligt ekstraspørgsmålene og vejledning af eleverne, læreren oplever tager tid.

"Man er jo nødt til at være til stede i faglokalet, når eleverne skal forberede sig. De må jo ikke være der alene", siger hun.

Powered by Labrador CMS