Bachelorprojekt

Bachelor: Litteraturarbejde skal afspejle det multikulturelle samfund

Litteraturundervisningen i indskolingen har ofte fokus på kanonforfattere, fantastiske fortællinger og realistiske fortællinger om etniske danskere, skriver Camilla Trommer

Publiceret Senest opdateret
”I et land hvor ambitionen er at give eleverne en kulturel forståelse (Folkeskoleloven, 2020, §1), og hvor det, qua den befolkningsmæssige udvikling, vil være uundgåeligt, at der nu - og i fremtiden vil opstå problemstillinger omkring eksistentielle, kulturelle perspektiver, når majoriteten og minoriteten mødes, er skolen måske den fælles arena, hvor vi kan og bør ruste til fremtiden” skriver Camilla Trommer i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg, Professionsuddannelsen Absalon. Trods væsentlige ændringer i vores etniske-, kulturelle- og religiøse befolkningssammensætning som konsekvens af globale konflikter, fylder etniske minoriteters perspektiver for lidt i litteraturarbejdet, skriver hun. Det er hendes hypotese, at litteraturarbejdet i indskolingen primært kredser om fantastiske genrer og tekster fra læsebogssystemer, ”der belyser hverdagslivet for børn af majoritetskulturen gennem temaer som at besøge Zoo, være alene hjemme m.fl”. Hun har derfor undersøgt, hvilken litteratur, der læses i indskolingen, og hvilket dannelsespotentiale multikulturel litteratur har.

”Hvordan kan læreren danne indskolingselever til en kulturel mangfoldig fremtid og gøre dem i stand til at reflektere over eksistentielle, globale problemstillinger, gennem arbejdet med multikulturel litteratur”, spørger hun i projektets problemformulering.

Multikulturel litteratur – hvad og hvorfor?

Camilla Trommer beskriver den multikulturelle litteraturs kendetegn ud fra ph.d. Nadia Mansours forskning. Multikulturel litteratur har ifølge Mansour et eller flere af følgende kendetegn:

- reflekterer diversiteten inden for landets grænser ved indskrivning af forskellige kulturelle former, fx værdier, perspektiver, traditioner, religioner og livssyn

- omhandler nutidige/moderne samtidsrealistiske fortællinger om livet i et multikulturelt samfund

- tematiserer identitetsforhandlinger på tværs af kulturer og inden for en nation ved at sættespørgsmålstegn ved identitet og kultur som faste størrelser

Vi skal inddrage litteratur, der giver indblik i andre kulturer og krydser kulturer tematisk, siger Camilla Trommer.
Vi skal inddrage litteratur, der giver indblik i andre kulturer og krydser kulturer tematisk, siger Camilla Trommer.

- tematiserer integration og sammenhold på tværs af kulturelle grupper

- tematiserer minoriteters kamp for rettigheder og ligeværd

- prioriterer ikke majoritetens perspektiv, men skaber plads til minoriteters erfaringer og perspektiver

- handler om eksistentielle temaer som sorg, venskab og kærlighed

- indskriver personer med synlige minoritetsmarkører, der ikke nødvendigvis er kulturelt betingede

- indeholder en sproglig mikstur, et diskursivt mix eller kodeskift mellem forskellige sprog, der afspejler forskellige gruppekulturer, fx gennem indskrivning af dialekter eller fremmedord

- gør brug af stereotyper om forskellige grupper, hvilket bruges som et æstetisk virkemiddel, der fx provokerer og skaber ironisk distance.

Ved at inddrage multikulturel litteratur, kan alle elever spejle sig i undervisningen, skriver Camilla Trommer, og ”denne spejling har indflydelse på elevernes personlige- og kulturelle identitetskonstruktioner og kan medføre en grad af mellemkulturel empati, gennem arbejdet med flerkulturelle perspektiver”.

Smalt persongalleri

Camilla Trommer har analyseret årsplaner for dansk i 2. klasse, har observeret litteraturundervisning og interviewet flere indskolingslærere om deres tanker og overvejelser om litteraturvalg. Analysen viser blandt andet, at alle årsplaner har udgangspunkt i læsebogssystemet ”Den første læsning 2”. Det problematiserer hun med reference til seniorforsker og ph.d. Jesper Bremholm, der beskriver tekstuniverset som ensidigt og persongalleriet smalt: "I det her materiale bliver man hele tiden i det samme tekstunivers. Hvis eleverne ikke er glade for Ida og Emil (red. teksternes hovedpersoner), så bliver det nogle lange år med dem, fordi de møder stort set ikke andre”.

”Et smalt persongalleri, som repræsenterer majoritetselevens kulturelle perspektiv gennem etnisk danske Ida og Emil og ikke indskriver personer med minoritetsmarkører, samt banale tekster, der ikke reflekterer et multikulturelt samfund eller forhandler identiteter på tværs af kulturer, står i diametral modsætning til Mansours karakteristika for multikulturel litteratur”, skriver Camilla Trommer.

Trylleblik

Som en del af projektet har hun udviklet et didaktisk design med udgangspunkt i multikulturel procesorienteret litteraturpædagogik. På baggrund af hendes arbejde med projektet, opsatte hun tre kriterier for valget af litteratur:

- Teksterne skulle kunne defineres som multikulturel litteratur og behandle flygtningetematikken grundet dennes aktualitet.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference

- Teksterne skulle optræde i et velbeskrevet univers, via enten tekst eller billede eller begge i kombination, for at fremme elevernes forestillingsevne.

- Teksterne skulle vægte både over- og underbestemthed, så der var belæg for en omfangsrig fortolkningsproces.

Bogen ”Trylleblik”, 2020 af Ane Bjørn opfylder kriterierne, og arbejdet med teksten blev tilrettelagt med inspiration fra Thomas Illum Hansen procesorienterede litteraturpædagogik, hvor hun havde fokus på lærerens åbne spørgsmål og elevernes udfyldning af tomme pladser i teksten. Eleverne viste undervejs i forløbet af få forståelse for tekstens tematikker: krig og flygtninge. I en analyseopgave blev de bedt om at undersøge, hvilke personer fra familien, der indgik på billederne i bogen fra start til slut. ”Målet med denne fokusering var, at eleverne skulle arbejde med tekstens tomme pladser; at få syn for at familien blev mindre som fortællingen skred frem, trods at teksten ikke ekspliciterer dette. En samtale mellem en dreng og en pige bevidnede, at arbejdet førte til en større indsigt i livet som flygtning:

D: ”Først forsvinder mormor: hun dør nok, fordi hun er syg, så forsvinder hunden, for den kan man ikke have med i en båd, og så forsvinder moderen: måske falder hun i vandet?”

P: ”Ja hun falder helt sikkert i vandet. Jeg har set i fjernsynet, at mange drukner!”

D: ”Hvorfor drukner de?”

P: ”Fordi de sejler væk fra en krig... De er på flugt”.”

I arbejdet med ”Trylledrik” oplevede Camilla Trommer en åben og flerstemmig fortolkningsproces. En elev udtrykte sin oplevelse med teksten sådan: ”Kan man føle med en andens hjerte? Det er som om, at jeg kan mærke, at pigen har mistet meget familie”.

Multikulturel procesorienteret litteraturpædagogik har et stort dannelsespotentiale: curriculum repræsenterer kulturel diversitet, og et faseopdelt arbejde leder hen mod en flerstemmig fortolkningsproces ved at give eleverne mulighed for ”at føle med en andens hjerte” og dermed forandre deres verdensbillede, konkluderer Camilla Trommer.


Powered by Labrador CMS