Hvor mange projekter er du involveret i, og hvad synes du om dem? Hvad kunne man gøre for at gøre dem bedre? Kommenter gerne i debattråden herunder.

Lærere ramt af projektitis: Vi er ved at blive immune

Efter fagbladet Folkeskolen satte fokus på den store mængde af kommunale projekter ud over reformen, har Facebook været fyldt med grelle eksempler på 'projektitis'. Hvor mange er du med til, og bør der skrues ned for mængden? Kommenter gerne under artiklen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Er vi her for konsulenternes skyld?"

Sådan spurgte lærer Charlotte Harder retorisk i en Facebook-kommentartråd, da Folkeskolen kunne fortælle, at så godt som alle kommuner dynger ekstra projekter på skolerne oven i de opgaver, der i forvejen ligger i folkeskolereformen. Charlotte Harder uddyber, hvorfor hun synes, projekterne føles som tidsspilde:

"Vi har konsulenter, der bruger flere timer af vores tid på, at vi fortæller, hvad vi gør i undervisningen. Nu skal vi afgive en halv dag ud af én til at evaluere sammen med konsulenterne... Det er den dag, vi har til årsplaner, nu bliver det kun til et par timer", lyder det fra læreren, der underviser i Københavns Kommune.

Konsulent: Kommuner bliver oversvømmet med konsulentopkald

Landets største kommune har ifølge Københavns Lærerforenings formand Jan Trojaborg 14 obligatoriske projekter på skolerne. Det angiver han i den undersøgelse, Folkeskolen har gennemført om mængden af projekter.

Og lærer Bibi Graves fortsætter Facebook-tråden:

"Jeg tror, jeg er ved at blive immun. For hver gang, de kommer med nyt, bliver jeg mere monoton og mindre entusiastisk og mindre tilbøjelig til at forsøge at implementere", skriver hun.

I Greve er der tre projekter - i Aarhus kender ingen antallet

Fagbladet Folkeskolen har i en serie artikler berettet fra flere kommuner, hvor lærerne mener, projekterne har taget overhånd. I vores undersøgelse, som artiklerne bygger på, siger hver tredje skolechef, at de har tre eller flere projekter, der er obligatoriske for kommunens skoler. Stort set alle skolechefer angiver mindst ét obligatorisk projekt.

Undersøgelse af kommunale projekter: Sådan gjorde vi

De kan handle om alt fra styrkelse af de svageste elever og inklusion til it og åben skole. Alt sammen projekter, som er tænkt som en hjælp til at implementere reformen, men som ender som ekstra byrder.

I Greve har man for eksempel tre projekter, som mindst en gruppe af lærere på hver af skolerne skal deltage i. Ét handler om udvikling af teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger, et andet handler om trivsel og bevægelse. Både kommune og den lokale lærerkreds er enige om, at der er for mange projekter, og at der fremover skal være færre.

Greve vil have færre projekter: Så mange har Greve-lærerne nu

Helt så enige er lærerne og kommunen ikke i Kerteminde. Her har kommunens lærere, ledere og pædagoger i tre år været med i det A.P. Møller Fonds-finansierede Læring og Trivsel i Udvikling (LOT). Et projekt, som både lærerkreds og en leder gerne så slutte, men som skolechef helst vil søge midler til at fortsætte.

Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout

I Aarhus ved slet ingen, hvor mange projekter der findes. Derfor har børne-og ungeforvaltningen på den lokale lærerforenings opfordring igangsat en kortlægningsproces, der skal afklare mængden af projekter. Men allerede nu er skolechef klar til at skære ned på dem. Han mener, de har manglet en rød tråd og tager tid væk fra kerneopgaven.

Skolerne drukner i projekter 

Hvordan er situationen hos dig? Hvor mange projekter er du involveret i, og hvad synes du om dem? Hvad kunne man gøre for at gøre dem bedre?