Hiv ohøj!

Sølystskolen i Egå har en årelang tradition med at opføre musical på 5. årgang. Det intense arbejde står på i to uger og giver eleverne et værdifuldt indblik i, at alle spiller en vigtig rolle. For lærerne er musicalen et krydderi på den daglige undervisning.

Publiceret Senest opdateret

”Jeg elsker at være i fokus”, siger en pige til sin veninde, da de drejer ind i deres klasse for at spise frokost.

De kommer fra skolens festsal, hvor de er i gang med at få timingen på plads i scener fra ”Skatteøen”. Andre steder på skolen syr elever kostumer, forbereder musik, sang og dans, maler kulisser og rekvisitter eller planlægger lys og lyd. Der er en ivrig trafik af elever på gangene, for det kræver kommunikation at få det hele til at hænge sammen.

I to uger hvert år sætter 5. årgang på Sølystskolen alle kræfter ind på en musical. Den første uge går med forberedelser, og i uge to opfører de fire forestillinger for forældre, søskende og skolens andre elever.

”Eleverne glæder sig til musicalen, længe inden de skal i 5. klasse, og bagefter tænker mange på forløbet som de to fedeste uger af deres skoletid. Vi stiller krav til eleverne, som til gengæld oplever en proces med et synligt resultat”, siger Ingeborg Kristensen. Hun har 5.a i dansk og musik og er tovholder på musicalen.

Hvor andre skoler måske har sparet skoleforestillingen væk, holder Sølystskolen i Egå ved Aarhus fast. Den er dog gået på kompromis på et enkelt punkt. Tidligere skrev lærere musicalen, men for at spare tid snuser Ingeborg Kristensen og hendes kolleger lidt rundt efter et stykke, som er børnevenligt, indeholder mange roller og har musik, som appellerer til aldersgruppen.

Beslutningen om, at det skal være musical frem for traditionelt teater, og at det skal foregå på 5. årgang, blev truffet, længe inden Ingeborg Kristensen begyndte på skolen. Men hun værdsætter valget.

”Vi kan fange flest muligt, fordi en musical består af både musik, sang, dans, teater, kostumer, teknik og kulisser. Samtidig kan eleverne meget på 5. årgang, og de er ikke kommet i puberteten og er blevet generte. Så det er en god alder for en musical”.

Oplever at være en del af noget større

”Vil du have kameraet på stativ?” spørger en elev sin lærer.

Teknikholdet sørger for lyd og lys til forestillingen, layouter billetter og optager videoer, som skal vises på et lærred i overgangen mellem scenerne. Optagelserne foregår foran et grønt lærred, hvorefter de skaber miljøet omkring skuespillerne på deres computere.

”Jeg giver eleverne fripas til at prøve green screen-teknikken af, så de har erfaringer, når de om lidt skal optage mrs. Hawkins fra 'Skatteøen'. Det er også vigtigt, at de oplever, at de er en del af noget større. Under forestillingen skal de køre lærredet til filmene ned ved sceneskift og tænde for lys og mikrofoner på de rigtige tidspunkter. Alt er vigtigt i en musical”, siger lærer Tomas Sandegaard og tager imod fire piger i sømandskostumer.

De skal stå foran den grønne skærm og vinke farvel til deres venner, som sejler af sted, og de får at vide, at de skal holde hånden, så man kan se deres ansigt.

”Så optager vi”, proklamerer Tomas Sandegaard, men et øjeblik efter spørger han skuespillerne, om de er glade i situationen.

”Nej, vi er kede af, at de rejser”, svarer mrs. Hawkins.

Tomas Sandegaard giver pigerne et stykke køkkenrulle til at tørre øjnene med.

”Det er svært både at vinke og tørre øjne. Jeg kan ikke multitaske”, lyder det med selvindsigt fra mrs. Hawkins.

“Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer”.

Ikke desto mindre konkluderer Tomas Sandegaard, at det bliver et kongeklip, og sekvensen med mrs. Hawkins får kameramanden til at grine, da han ser optagelsen på sin computer.

Tomas Sandegaard har kun drenge på teknikholdet. Han tør næsten ikke sige det, men de fleste er af den nørdede type, og han nyder at se dem fra andre sider end til hverdag.

”Jeg kan blive helt høj af at se, hvordan de blomstrer, når de arbejder koncentreret med billetternes layout og graver sig ned i de små videoklip”, siger han.

Billedkunstlærer Helle Damgaard oplever, at elever, som kan have det svært til hverdag, har succes med at kreere kulisser og rekvisitter.

”Eleverne er fælles om opgaven, og de er meget produktive. De har selv lavet udkast til kulisserne, for det er vigtigt, at det er deres musical, og de kommer til at opleve, at en musical ikke fungerer uden rekvisitter, for publikum skal kunne se universet”, siger Helle Damgaard.

I kælderen klipper en pige strimler i et stykke lyseblåt stof, så det kan blive til vandkostumer.

”Danserne skulle have været havfruer, men det dur ikke med en hale. I stedet får vi en bølgeeffekt”, forklarer Maria Sommer, lærer i håndværk og design.

Det er kreative piger, som vælger kostumeholdet. De er med til at designe kostumerne, og hvis de ikke kan sy, lærer de det.

”Nogle bliver overraskede over, hvor meget vi skal lave, men uden kostumer falder forestillingen til jorden. Nogle af skuespillerne har to-tre roller, og vi skal hjælpe dem med at skifte tøj. Vi skal også lægge sminke, så hver elev skal styre fire-fem skuespillere”, siger Maria Sommer med en nål i munden.

Elever skal være med på scenen af lyst

I festsalen finpudser skuespillere scenen, hvor de når frem til skatteøen. Det sker under ledelse af en teaterpædagog fra børneteatret Filuren.

”Vi tager scene seks fra toppen. I skal være stille ude bagved, så vi kan høre skuespillerne på scenen”, lyder en af hendes instruktioner.

En pige spiller død, og to andre tager en nøgle af hendes hals og låser skattekisten op.

Oprindeligt instruerede tovholder Ingeborg Kristensen og en kollega skuespillerne. For nogle år siden fik de tilknyttet Filuren, så de kunne lære mere om teater. Filuren vendte tilbage i de to uger, lærere og elever skulle arbejde med forestillingen.

”Jeg tænkte, at jeg kunne blive bedre til at instruere, men teaterpædagogen tog ligesom over, og det har holdt ved. Det er fint, for så ved jeg, at skuespillet er i sikre hænder, og jeg brænder alligevel mest for musikken”, siger Ingeborg Krsitensen.

Det er stadig hende, der får puslespillet til at gå op, når eleverne skal fordeles ud på opgaver. Eleverne skal vælge første-, anden- og tredjeprioritet, og de, der vil spille skuespil, skal angive, om de vil have en stor, en mellem eller en lille rolle.

”En hovedrolle kræver, at de øver replikkerne derhjemme. så hvis de har travlt med fritidsinteresser, skal de måske have en mindre rolle”, siger tovholderen om sine anbefalinger.

Elever, der lægger billet ind på en hovedrolle, kommer til audition, så lærerne kan vurdere, om de vil være stabile på scenen. Også sangerne kommer til audition.

”Vi opfylder så vidt muligt elevernes førsteprioritet, men et år havde vi svært ved at finde sangere, så jeg spurgte nogle med sang som tredjeprioritet, om det ikke var noget for dem at synge. Men jeg presser ikke nogen, for det skal være af lyst”, siger Ingeborg Kristensen.

Elever får nye venner – og lærer at vente

”Vil du ikke interviewe os?” spørger Freja og Camilla, som begge spiller flere roller i ”Skatteøen”.

”Det er sjovt at lære at udtrykke sig på en anden måde, og det er fedt, at der kommer mange for at se os. Men jeg gør det mest for min egen skyld”, fortæller Freja.

Pigerne skal mest optræde i baggrunden. Til gengæld er de på scenen en stor del af tiden.

”Vi skal blandt andet sidde på kroen og spille kort”, fortæller Camilla.

”Og drikke rom”, tilføjer Freja.

De to piger går i hver sin klasse, og takket være musicalen er de blevet gode venner. Det er ikke usædvanligt, for det styrker sammenholdet blandt eleverne at være med i en skabende proces, oplever Ingeborg Kristensen.

”De får øje på hinanden og knytter varige venskaber på kryds og tværs af klasserne, og det åbner for andre resurser, når de synger, spiller bas eller laver noget andet, de vildt godt kan lide. De lærer også at vente. Især i næste uge, når vi skal sætte det hele sammen. Det kan være kedeligt, men igen: Det er et fælles projekt, og nogle gange handler det hele ikke om mig”, siger hun.

Musicalen er ikke kun et krydderi på elevernes skolegang. Den løfter også lærerne.

”Vi prioriterer musicalen, fordi den skaber glæde for alle. Det koster selvfølgelig en ekstra indsats af os lærere, men vi får så meget igen ved at gøre det”, siger Ingeborg Kristensen

Powered by Labrador CMS