Arbejdsmiljøproblemer på skoler i Aalborg Øst

En større gruppe elever i Aalborg Øst reagerer voldsomt eller verbalt krænkende over for lærerne. På en skole har Arbejdstilsynet vurderet, at arbejdet udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grænseoverskridende adfærd fra eleverne er dagligdag på skolerne i Aalborg Øst. Efter et besøg på Mellervangsskolen i slutningen af februar skriver Arbejdstilsynet, at skældsord og udadreagerende adfærd opleves dagligt af lærerne, men andre fortæller, at skolen ikke er alene om disse oplevelser. De gælder for hele Aalborg Øst, der har store sociale problemer.

Mellervangsskolen er en af seks skoler i kommunen, der har fået et ekstra tilskud på grund af elevgrundlaget, står der i rapporten fra Arbejdstilsynet. Det betyder, at skolen har fået en fuldtids trivselsperson. Men lærerne fortæller, at denne AKT-lærer ofte bruges til "nødundervisning" af elever, og at denne form for undervisning i perioder varer i mange måneder.

Medarbejderne fortæller også, at deres tærskel for, hvad der virker som grænseoverskridende opførsel, har flyttet sig de seneste par år. Som lærer får man ondt af den elev, der for eksempel sparker, mens det ville have været en utænkelig indstilling tidligere. Medarbejderne understreger, at det er belastende at tænke på, hvor dårligt en elev med dette reaktionsmønster må have det. De føler sig magtesløse, fordi eleven ikke får den fornødne hjælp. Men samtidig har flere af medarbejderne søvnproblemer, nogle har stort sygefravær, og flere fremhæver, at arbejdet er følelsesmæssigt belastende. Også i samarbejdet med forældrene er der en del problemer.

Rapporten fra Arbejdstilsynet fortæller dog også, at lærerne er glade for deres kolleger og oplever stor støtte fra dem.

Den svære inklusion

Et større kritikpunkt fra lærerne er manglende specialtilbud til elever og lang ventetid, før PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) finder egnede undervisningstilbud til de elever, der er indstillet.

I rapporten understreger lærerne, at ledelsen gør, hvad den kan for at finde de rigtige tilbud til elever i vanskeligheder, men at der er et begrænset antal pladser, og at det heller ikke er elevernes tarv, at de må vente.

"Medarbejderne oplyser, at det belaster den faglige stolthed, at man gentagne gange fra PPR skal høre, at man blot skal prøve med andre pædagogiske midler, så kan elever - som er indstillet til et andet tilbud - sikkert godt rummes i klassen".

Afdelingschef på PPR Flemming Engel fortæller, at lærerne generelt yder en stor indsats for at prøve at rumme de børn, der er i vanskeligheder. Efter hans vurdering er der tale om et socialt belastet område, hvilket også kan ses på det store antal af underretninger, som lærerne skriver.

"Vi har faktisk fået 6-7 millioner kroner ekstra til specialforanstaltninger primært i børnehaveklasserne", siger Flemming Engel.

Han fortæller, at de har alle intentioner om at skabe en mere inkluderende skole med optimale læringsmuligheder.

"Vi kan have forskellige oplevelser af, hvad en inkluderende skole betyder, men der er da grænser for inklusion. For eksempel kan man blive nødt til at ekskludere elever i mistrivsel, når de ikke er i stand til at udnytte deres læringspotentiale", siger han.

Angående ventetiderne kan han ikke genkende, at der skulle være så lang ventetid på specialtilbud, som der står i Arbejdstilsynets rapport. Men han fortæller, at man har opdelt visitationerne, således at der kun optages nye børn i specialtilbudene to gange årligt, hvilket kan betyde, at elever må være på skolerne nogle måneder, før de kommer til andre tilbud.

"Det har vi gjort for at skabe ordentlige vilkår for personalet i specialtilbudene. Sådan at de ikke oplever opbrud og nye børn for ofte. Men måske skal vi genvurdere dette, da det kan skabe dårligt arbejdsmiljø ude på skolerne", siger Flemming Engel.

Han kender godt til den kritik af PPR, som lærerne har rejst og siger, at PPR og skolerne nu skal i dialog om at udnytte resurserne bedst muligt i den aktuelle situation.

"Vi må tale om, hvorvidt der er noget, vi kan gøre anderledes, for dette er jo et problem, vi har i fællesskab. Vi har de børn, vi har, og det er dét, vi må arbejde ud fra. Det kan vi kun gøre i fællesskab. Det er en meget svær situation at være i for lærerne. Hvis man generelt oplever mange udfordringer i jobbet, bliver man presset, og så har man sværere ved at løse problemerne", siger Flemming Engel.

Arbejdstilsynet har givet Mellervangskolen en frist til 8. juni til at udarbejde en handlingsplan.

Aalborg Lærerforening har netop udarbejdet en arbejdsmiljøundersøgelse, hvor de især påpeger problemerne med et store budgetbesparelser, der er fastlagt på skole- og kulturområdet i kommunen.