»Der er megen humor i mine klasser, men jeg er også en slags helle for eleverne«, siger Ole Mikkelsen, der er i naturlig øjenhøjde med eleverne, når han skal hjælpe dem med opgaverne.
»Der er megen humor i mine klasser, men jeg er også en slags helle for eleverne«, siger Ole Mikkelsen, der er i naturlig øjenhøjde med eleverne, når han skal hjælpe dem med opgaverne.

Ole går for at være skolens sejeste lærer

Ole Mikkelsen er født med hoftedysplasi, misdannede ben og nedsat syn. Den 43-årige lærer har gået i almindelig folkeskole og har aldrig skammet sig over sit handicap. Det ser han som en væsentlig forudsætning for, at man kan blive inkluderet.

Publiceret

600.000 danskere føler sighandicappet

I Danmark registrerer man ikke mennesker med handicap, så ingenved, præcis hvor mange der er, men i den seneste måling fra DetNationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, siger 17 procent afalle mellem 15 og 74 år, at de har et handicap eller længerevarendehelbredsproblemer. Det svarer til cirka 600.000 danskere. De flesteer handicap, der erhverves i løbet af livet. På landsplan er 44procent med handicap i job mod 78 procent uden.

Man kender heller ikke antallet af lærere medfunktionsnedsættelser, men ifølge Kommunernes og RegionernesLøndatakontor var lidt over 1.000 lærere i fleksjob i maj 2013.

Kilde: SFI-rapporten »Handicap og beskæftigelse 2012« 
ogkrl.dk

»Jeg har det godt med at bevæge mig og bruge fagter, men mit synshandicap spiller nok også en rolle«, siger Ole Mikkelsen om, at han kommer tæt på eleverne, når han holder oplæg i dansk, matematik og engelsk.
»Jeg har det godt med at bevæge mig og bruge fagter, men mit synshandicap spiller nok også en rolle«, siger Ole Mikkelsen om, at han kommer tæt på eleverne, når han holder oplæg i dansk, matematik og engelsk.
»En af de få diskussioner, jeg har haft med mine forældre om mit handicap, var, da jeg som teenager ville opgive mine benproteser. De mente, at det var mere trygt for mig at være på højde med de andre børn. Det handlede ikke om, hvad andre ville tænke om, at jeg sad i kørestol«, fortæller Ole Mikkelsen, der droppede proteserne.
»En af de få diskussioner, jeg har haft med mine forældre om mit handicap, var, da jeg som teenager ville opgive mine benproteser. De mente, at det var mere trygt for mig at være på højde med de andre børn. Det handlede ikke om, hvad andre ville tænke om, at jeg sad i kørestol«, fortæller Ole Mikkelsen, der droppede proteserne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidekammeraten kan ikke stå for fristelsen, da en pige strækker armene op over hovedet og gaber. Han kilder hende, så hun farer sammen, og det får læreren Ole Mikkelsen til at grine højlydt.

»Jeg er selv lidt barnlig, så jeg bliver ikke irriteret, når eleverne fjoller«, forklarer læreren, som underviser i dansk, engelsk og matematik på 9. årgang på Gistrup Skole ved Aalborg.

Ole Mikkelsen har hoftedysplasi, misdannede ben uden knæled og et lettere deformt hoved. Han er blind på venstre øje, har nedsat syn på det højre, og hans øjenlåg hviler ubevægeligt over øjnene. Alligevel føler han ikke, at han udstiller sig selv over for eleverne.

»Jeg tænker aldrig over, at folk kigger på mig. Jeg har talt med kvindelige lærere, som ikke vil vise deres figur i badedragt, når eleverne skal i svømmehallen, men jeg har ikke én eneste gang været bekymret for, hvad de tænker om mig. Jeg har ikke selv valgt mit handicap, så jeg har ikke grund til at skamme mig«, siger Ole Mikkelsen.

Sådan er det ikke alle, der har det. Som lærer oplever han elever, som skammer sig over, at de har det svært.

»Min klasse er som regel den mest snakkesalige på årgangen, og de stille piger bliver ofte siddende efter timen og vil snakke, så jeg har god føling med, hvem de er«.

Havde tre job på hånden

Ole Mikkelsen er uddannet cand.merc. jur., men ingen havde lyst til at ansætte en handicappet jurist. I stedet begyndte han på seminariet. Som nyuddannet i 2000 fik han et kort vikariat på Gistrup Skole, men inden længe havde han tre faste job på hånden. Det ene var på Gistrup Skole, hvor han er ansat på samme vilkår som kollegerne og med en nøgle til elevatoren som eneste hjælpemiddel.

»Ole er et synligt bevis på, at du kan, hvad du vil. Det falder i tråd med, at vi hos os ikke taler om inklusion, men om trivsel. Vi har 700 unikke børn, og de bliver mere rummelige af at se en lærer med ekstra udfordringer gøre det godt«, siger skoleleder Mads Jørgensen, der har været på skolen siden foråret.

Det betyder ikke, at han vil anbefale andre skoler at ansætte en handicappet lærer bare for at sætte tilværelsen i perspektiv for eleverne.

»Man skal altid ansætte den dygtigste kandidat. Oles elever synes, han er skolens sejeste lærer, men det ville de også gøre, hvis han var to meter høj og gik på sine ben, for han er både autentisk og fagligt dygtig. Men det er klart, at deres respekt for ham bliver forstærket af, at han er handicappet«, siger Mads Jørgensen.

Powered by Labrador CMS