Det er vigtigt at forstå, at en central resursesikring ikke vil være fx et loft på 20 lektioner om ugen per lærer, sigerAnders Liltorp, der genopstiller til hovedstyrelsen i DLF.

Genopstiller: Vigtigt, at DLF internt fortæller, hvad vi går og arbejder med

Medlemmerne har en berettiget forventning om, at Lærerforeningen opnår resultater. Samtidig kan det skubbe flere væk fra folkeskolen, hvis DLF alt for tit er kritisk i medierne. Derfor er det afgørende, at foreningen hele tiden orienterer internt om, hvad man arbejder med, siger Anders Liltorp i dette valginterview.

Publiceret

Hovedstyrelseskandidat 

Anders Liltorp, 42, er formand for Rødovre Lærerforeningog har siddet i DLF's hovedstyrelse siden 2016, som medlem afarbejdsmiljø- og organisationsudvalget.

Blog: Hovedstyrelseskandidat Anders Liltorp

Facebook: Anders Liltorp 

Twitter:  @ALiltorp

Hjemmeside: kreds17.dk/politik/anders-liltorp

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op igen?

"Fordi det er helt afgørende for medlemmerne og for DLF, at vi i denne periode opnår nogle resultater, som kan mærkes i hverdagen. Ellers mister vi indflydelse og opbakning. Der er brug for nogle stærke kræfter og et målrettet fagpolitisk arbejde, og det mener jeg, at jeg kan byde ind med".

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt lokalområde?

"Jeg repræsenterer alle medlemmer af DLF, og det glemmer jeg aldrig!"

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"At vi får en central arbejdstidsaftale med resursesikring og forhandlingsforpligtelse på alle niveauer. Men det er vigtigt at forstå, at en central resursesikring ikke vil være fx et loft på 20 lektioner om ugen per lærer, men nogle regler, som sikrer et fælles fundament over hele landet. Folkeskolen er en national opgave, og derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at minimere og mindske de enorme forskelle mellem kommuner og kredse, der til stadighed er blevet større".

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Ikke specielt. Jeg ønsker først og fremmest en styrket læreruddannelse. Bliver den oven i købet fem-årig, er det fint".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Jeg synes, at rammerne for folkeskolen er så dårlige, at hvis vi ikke forholder os til den virkelighed, der er, så svigter vi medlemmerne, eleverne og folkeskolen.  Problemet er, at når vi gør det, så forstærker vi det negative billede, og det får så flere forældre til at vælge folkeskolen fra. Vi skal blive bedre til at adressere kritikken på de indre linjer til dem, der kan gøre noget ved problemerne. Men det betyder også, at medlemmerne skal væbne sig med tålmodighed, for de vil jo opleve, at DLF ikke altid reagerer på kritik i nationale medier, og der skal vi blive markant bedre til internt at fortælle, hvad vi går og arbejder med", siger Anders Liltorp.

Powered by Labrador CMS