Hvor godt har du styr på de mange køns- og seksualitetsbetegelserne? Tag testen nederst i artiklen

Se de triste tal: Så sløvt står det til med seksualundervisningen

Det er ingen hemmelighed, at det halter med seksualundervisningen i folkeskolen. Men hvor skidt ser det ud? Folkeskolen.dk har samlet nogle af de dystre tal.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kommer næppe som den helt store overraskelse, at når det kommer til seksualundervisningen i skolen, lader der stadig meget tilbage at ønske sig.

Det fik i forrige weekend de studerende på landets læreruddannelser til at råbe højt. De vil klædes bedre på til at kunne levere en bedre seksualundervisning, ligesom de også gerne vil uddannes til at levere en mere normkritisk undervisning.

Folkeskolen.dk har forsøgt at skabe sig et overblik over de mange undersøgelser, der sammen tegner et trist billede af seksualundervisningen i folkeskolen.

Lærerstuderende kræver mere normkritisk undervisning på læreruddannelsen

Kursus ligger oveni eksaminer eller midt i praktikken

I det seneste nummer af Folkeskolen har en af redaktionens journalister besøgt Annette Hildebrand Jensens undervisning i det valgfri modul sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab på Københavns Professionshøjskole (KP).

Annette Hildebrand Jensen har formået at gøre det valgfri kursus - der på KP strækker sig over fire dage - til lidt af et tilløbsstykke, hvor der ofte opstår en venteliste få dage efter, at de studerende har haft mulighed for at vælge det valgfri modul.

LGBTQIA* Hvordan underviser man i sex?

Men sådan er det langt fra på alle landets læreruddannelser, viser en tidligere undersøgelse fra Sex og Samfund. Tilbage i december 2017 spurgte foreningen alle landets læreruddannelser, hvordan det stod til med det seksualundervisningsmodulet.

Her meldte læreruddannelserne tilbage, at det ofte kun er en brøkdel af de studerende, der vælger modulet. Og mange steder blev kurset udbudt på meget ubelejlige tidspunkter for de studerende som eksempelvis oven i i eksaminer, læseferier eller praktikperioder - enkelte steder viste det sig endda, at kurset lå inden den reelle studiestart.

Halvdelen vil flest undgå at stå for undervisningen

I starten af sidste år fik Sex og Samfund analyseinstituttet YouGov til at spørge færdiguddannede lærere ude i folkeskolen til deres erfaring med seksualundervisning.

Kun 14 procent af lærerne svarede, at de havde modtaget undervisning i seksualundervisning i løbet af deres læreruddannelse.

»Tænk, hvis der havde været en rollemodel på skolen dengang, som jeg kunne spejle mig i«.

Tæt på hver fjerde svarede, at de "slet ikke" eller "i mindre grad" føler sig fagligt klædt på til at kunne levere en kvalificeret seksualundervisning. Og tæt på hver anden lærer vil hellere have få en ekstern underviser ud på skolen frem for selv at stå for undervisningen.

Artiklen fortsætter efter tabellerne

Danskere: Seksualundervisningen var ikke brugbar

I slutningen af oktober kom danskernes sexvaner og -oplevelser på alle landets forsider. De mange avisoverskrifter byggede på resultaterne fra den hidtil største undersøgelse af danskernes seksuelle oplevelser og holdninger - Projekt Sexus, der er lavet af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet

Tag testen: Hvor godt har du styr på de mange kønsidentiteter? 

Og den flere end 600 sider lange rapport 'Sex i Danmark' siger faktisk også noget om seksualundervisningen i skolen. Her fremgår det, at 8 ud af 10 danskere har haft en eller anden form for seksualundervisning i løbet af deres grundskole-skolegang - for personer under 55 år er andelen tilmed helt oppe på 19 ud af 20 personer, der angiver at have modtaget seksualundervisning i løbet af deres skolegang.

Til gengæld svarer lige over halvdelen af dem, at seksualundervisningen "i ringe grad" eller "slet ikke" var brugbar.

Sex og Samfund: Slet ikke nok med valgfrit modul

Den nationale chef i Sex og Samfund Lene Stavngaard kalder det en kæmpe udfordring, at langt størstedelen af de kommende lærere ikke får undervisning i seksualundervisning i løbet af deres uddannelse.

"Det nytter ikke noget, at det er et valgfrit modul på læreruddannelsen. Vi mener, at en basal viden om mangfoldighed, normkritik, køn, krop og seksualitet er en grundsten til at kunne varetage en undervisning", siger hun.

Overraskende nyt: LGBT+-lærere trives godt i skolen

Ifølge Lene Stavngaard burde alle lærerstuderende modtage undervisning i grundelementerne i en normkritisk didaktik. Og så retter hun en kritik mod skolelederne ude på landets folkeskoler.

"De skal sørge for at udvælge nogle nøglepersoner på deres skole, så der er nogen, der har det overordnede ansvar for faget på skolen. Og så skal skolelederen også sikre, at der bliver skabt noget systematik, så det bliver tydeligt, hvilke fag og klassetrin emnet placeres i på skolen", siger hun.

Ny bog: Seksualundervisning skal være dannelse, ikke instruktion i kondomer

De unge taler ikke med deres forældre

Lene Stavngaard hæfter sig også ved, at den nye landsdækkende undersøgelse viser, at flere end tre ud af fire siger, at de "slet ikke" eller "i ringe grad" talte med deres forældre om seksuelle emner i løbet af deres barn- eller ungdom.

"Hvis der hverken er en systematiseret eller kvalificeret seksualundervisning i skolen, og de unge heller ikke har nogen at tale med derhjemme, så er det klart, at emnet er tabuiseret. Derfor er vi også rigtigt kede af, at undersøgelsen tilmed viser, at hele 8 ud af 10 ikke har talt med en sundhedsfaglig om emnet inden for de seneste fem år".

Har lavet vejledning til skolerne

Sex og Samfund har i år udarbejdet en vejledning til, hvordan faget kan styrkes i folkeskolen.

"Vejledningen indeholder forslag til, hvordan seksualundervisningen kan integreres på skoleskemaet i løbet af hele elevernes skolegang. Den opfylder målene i Fælles Mål, og den har anbefalinger til hvert klassetrin i forhold til fag man kan inkludere det i og antal lektioner. Og så har den også forslag til et forbedret skole-hjem-samarbejde om emnet".

Lærer til transkønnet elev: »Det handler om at fjerne skammen ved at være anderledes« 

Sex og Samfund præsenterer sammen med de lærerstuderendes organisation Lærerstuderends Landskreds inden længe et udspil til, hvordan undervisningen på læreruddannelsen i højere grad kan ruste fremtidens lærere til at levere mere og bedre seksualundervisning.

Christiansborg skal diskutere mulige tiltag

Selvom emnet ikke fylder meget på den skolepolitiske dagsorden, er det ikke helt gået skoleordførernes næser forbi, at det står så skidt til med seksualundervisningen.

Faktisk har forligspartierne bag folkeskolereformen forpligtiget hinanden til at drøfte, hvordan seksualundervisningen kan styrkes. I forbindelse med aftalen om en såkaldt justering af reformen fra januar blev forligskredsen enige om at diskutere mulige tiltag til at styrke seksualundervisningen.

Folkeskolens usynlige sexliv 

Den del af aftalen har skoleordførerne imidlertid gået meget stille med dørene med. Det fik i sidste uge børne- og familieordfører i det Radikale Venstre Anne Sophie Callesen til at stille et skriftligt spørgsmål til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om, hvordan ministeren agter at løfte seksualundervisningen. Ministeren har endnu ikke svaret på spørgsmålet.