Det er blevet sværere at være en engageret lærer, oplever Charlotte Ipsen. Hun kom ind DLF's hovedstyrelse som suppleant for 3½ år siden, og hun er klar til at fortsætte arbejdet.
Foto: Privat
"Vigtigt med en lærer i hovedstyrelsen, der har været i skolen både før og efter reformen"
Der er ikke mange i Lærerforeningens hovedstyrelse, der også har et skema i folkeskolen. Men Charlotte Ipsen er lærer på Elsted Skole nord for Aarhus, og for hende er det vigtigt, at der sidder nogen i foreningens top, der både har været i skolen før og efter 2013.
Hovedstyrelseskandidat
Charlotte Ipsen, 52, bor på Djursland og er lærer på ElstedSkole. Hun sidder i Århus Lærerforenings styrelse og har siddet iDanmarks Lærerforenings hovedstyrelse siden sommeren 2016, hvor hunkom ind som suppleant.
Blog: Hovedstyrelseskandidat Charlotte Ipsen
Facebook: facebook.com/CharlotteIpsenDLF/
Twitter: @NoraIpsen
Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor stiller du op?
"Fordi jeg oplever, at det er blevet vanskeligt at være en engageret lærer på grund af den overstyring, der sker af skolen. I hovedstyrelsen har jeg været kan jeg være med til at påvirke de landspolitiske dagsordener med hensyn til bl.a. inklusion, Aula, læringsplatforme, elevplaner, læringsportaler og læringsmålstyringen, og er det er vigtigt, at der er en stemme fra en lærer, som har været i skolen både før og efter reformen", fremhæver Charlotte Ipsen.
Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe elleret bestemt lokalområde?
"Nej. Jeg sidder i Århus Lærerforenings styrelse, og jeg arbejder som to- eller flersprogskoordinator, som jeg foretrækker at kalde det, men først og fremmest repræsenterer jeg dem, der arbejder i folkeskolen".
Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?
"Vi skal have en central arbejdstidsaftale, for arbejdspresset er for højt, og der er urimeligt store forskelle fra kommune til kommune. Derfor skal vi have sikret i hvert fald nogle grundvilkår, der giver sammenhæng mellem tiden til undervisning, forberedelse og de øvrige opgaver, lærerne står med", siger Charlotte Ipsen og kan ikke forestille sig, at ikke også arbejdsgiverne nu er klar til at sikre nogle forbedringer.
Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?
"De lærerstuderende får alarmerende lidt undervisning i dag, og moduliseringen går ud over progressionen i uddannelsen. Men vi skal være ambitiøse og visionære, og det er dér, vi skal tage udgangspunkt - der skal være sammenhæng mellem fag, didaktik og pædagogik, og teori og praksis skal gå hånd i hånd. Det skal ikke være en naturlov, at nye lærere rammes af praksischok, og jeg kunne godt tænke mig, hvis underviserne på læreruddannelsen også underviste børn i skolen som i Finland. Så jeg synes, det er lidt misvisende kun at tale om antal år - indholdet er vigtigere!"
Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?
"Det er uværdigt at tro, at ting bliver bedre, fordi man taler pænere om dem. De fleste fri- og privatskoler har et klassemax på 22 eller 24 elever - det er fordi de ved, at det er noget, mange forældre vægter højt - det handler om de reelle vilkår", fremhæver Charlotte Ipsen.
