Hvorfor oplever nogle elever skolens måde at anvende sprog og tekster på som fremmed, mens andre elever tilsyneladende ikke oplever udfordringer? Her er "Literacy i skolen"s kapitel 2, der handler om ”sproglig socialisering”, yderst relevant viden, når lærere skal planlægge deres undervisning. Kapitlet kommer med bud på, hvordan elever fra forskellige sociale miljøer socialiseres ind i teksternes verden, og hvordan skolen systematisk belønner og ikke mindst værdsætter bestemte måder at bruge sproget på. Endelig peger kapitlet også på, hvordan elever med forskellig social baggrund læser de samme ældre tekster væsentligt forskelligt.

Socialt godt stillede elever fremstår ikke overraskende som strategiske og motiverede, samtidig med at de er fuldt ud bevidste om, at ældre litteratur kan give dem adgang til kulturel kapital, mens gruppen af knap så socialt godt stillede elever ikke finder mening i ældre litteratur, medmindre teksterne er underholdende. Dette afsæt bruger forfatteren videre til at sige, at elevgrupperne møder skolen med helt forskellige strategier til at skelne hverdagssprog fra et skolefagsprog, både når eleverne skal læse og skrive tekster.

Udgivelsen kan anbefales til både lærerstuderende, lærere og læsevejledere, som med fordel kan bringe bogens pointer og diskussioner videre til skolens faglige miljø, da literacy ikke kun omhandler danskfaget, men alle skolens fag.