Irene Egeskov Andersen har svært ved at se, hvorfor man ikke bare kunne fortsætte med den hidtidige prøveform.

H&D-formand: Ændringer i afgangsprøven kan give ekstra arbejde og dårligere prøver

En ny bekendtgørelse for prøven i håndværk og design er sendt i høring. Håndværk og design-lærernes formand er ikke begejstret. "Vi kan risikere, at prøverne bliver for snævre med for lidt plads til idegenerering", siger hun.

Publiceret

Udkast til Den nyebekendtgørelse for prøven i Håndværk og design

17.1 Prøven er praktisk/mundtlig

17. 2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvorprøveoplæggene fremgår. Undervisningsbeskrivelsen skal omfatteoplysninger om undervisningens indhold og form indenfor fagetskompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsformog oplysninger om praktiske forhold vedrørendeprøveafholdelsen.

17.3. Eleverne kan vælge enten at gå til prøve individuelt elleri grupper bestående af 2-3 elever.

17.4. Prøven består i planlægning og udførelse af en praktiskdesignopgave s a mt en reflekterende samtale om opgavens løsningunder prøven.

17.5. Ud fra en problemstilling formulerer læreren etprøveoplæg, der består af en designopgave. Prøveoplægget tagerudgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisningi faget på 7. og 8. klassetrin. Prøveoplægget skal give elevernemulighed for at planlægge og arbejde med en praktisk opgave gennemen designproces, som giver et kvalificeret bud på en løsning på enproblemstilling. Opgaven skal kunne løses i hårde materialer, blødematerialer eller en kombination af hårde og bløde materialer.

17.6. Eleven eller gruppen trækker et prøveoplæg senest 5skoledage, før det praktiske arbejde skal udføres. Eleverne kantidligst trække prøveoplægget den 1. april. Prøveoplægget skaldanne udgangspunkt for udarbejdelse af et praktisk produkt og denefterfølgende reflekterende samtale.

17.7. Til udførelsen af opgaven gives 1 time á 60 min. tilplanlægning af designforløbet samt 7undervisningslektioner á 45min. me d vejledning fra faglæreren, hvor eleven påbegynderopgaven, s a mt 4 timer á 60 min. til den mundtlige prøve inkl.karakterfastsættelse, hvor censor er til stede.

17.8. Ved prøven må eleverne anvende alle fagspecifikkehjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning.Fagspecifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevareslokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås viainternettet.

17.9. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg afdesignproces, fremgangsmåde og produkt.

17.10. Der prøves i at kunne-fremstille et konkret produkt i endesignproces, hvor eleven planlægger designprocessen, og i denmundtlige samtale beskrive de valg, eleven har truffet undervejs idesignprocessen og gennemføreforarbejdningsforløbet fra idé tilfærdigt produkt, -anvende hensigtsmæssige arbejdsgange,-bearbejdemateriale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindeligeredskaber, værktøj og maskiner og -formgive og fremstille etprodukt med en innovativ og entreprenant tilgang, der har æstetiskog funktionel værdi.

17.11. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives énkarakter. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hidtil er elever, der gik til prøve i valgfaget håndværk og design, blevet præsenteret for ét oplæg til hele klassen, som de har brainstormet på sammen og derefter fundet deres eget projekt at arbejde videre på. Men fra næste år bliver prøven obligatorisk, og Undervisningsministeriet har derfor udarbejdet en ny prøvebekendtgørelse, som er sendt i høring. Den fortæller, at hver elev eller hver gruppe skal trække et oplæg. Dermed skal der udarbejdes oplæg nok til, at alle elever eller grupper kan trække individuelle oplæg.

Læringskonsulent: Flere elever kan arbejde med samme tema til h&d-afgangsprøven

"Helt grundlæggende kan jeg slet ikke se, hvorfor man vil ændre det her. Det har fungeret glimrende, at eleverne fik en fælles problemstilling, hvor det så har været elevernes opgave at tænke kreativt i forhold til, hvordan den skal løses", siger Irene Egeskov Andersen, som er formand for Den faglige forening Håndværk og Design.  

Smallere oplæg

Irene Egeskov Andersen synes, det er svært at læse sig til i prøveoplægget, hvordan udtrækkene skal være i forhold til hinanden. Må man gerne have en fælles problemstilling for alle - fx ferierejser - og så lave individuelle oplæg inden for det. Eller skal der være forskellige problemstillinger for alle. Hun ser flere problemstillinger i den nye form.

"Hvis hver lærer skal udarbejde forskellige problemstillinger og oplæg til alle elever, risikerer vi, at hvert oplæg bliver for snævert og med for mange bindinger. Og det er skidt, for der skal jo være plads til idegenerering med kreative og innovative ideer".

Tidligere læringskonsulent: Håndværk og designprøven kan blive svær med store valghold

Derudover er der en masse praktiske problemer forbundet med den nye form.

"Jeg har svært ved at se, hvordan det skal være praktisk muligt, særligt for dem, der står med store valghold på måske 25-30 elever, som så alle sammen skal arbejde med forskellige problemstillinger samtidig i lokalet. Og hvordan skal lærere kunne ideudvikle med dem på alle problemstillinger inden for den time, der er afsat".

Skal der to lærere på prøven?

Og så er der tiden for lærere og censorer

"Det her vil give en masse ekstraarbejde for lærerne, både i forhold til at udarbejde så mange oplæg, men også i selv prøvesituationen. Det fremgår heller ikke, om begge lærere skal være med til prøven, hvis man har været to på i undervisningen med hver sin hovedkompetence. Jeg kan simpelthen ikke se, at der er nogen grund til at pålægge os ekstra arbejde, hvis der ikke er et veldokumenteret behov for ændringen, og det skal jo i så fald fremgå af censorrapporterne fra de foregående prøver", siger Irene Egeskov Andersen.

Den nye bekendtgørelse er nu sendt i høring med en fjorten dages høringsfrist. Den Faglige Forening Håndværk og design er i gang med at formulere et høringssvar. Den nye prøve vil gælde for skoleåret 2020/2021.  

Læs mere

Bekendtgørelse i høring