Forskning Skole-hjem-samarbejde
0   0

Skole-hjem-sam­arbejdets udvikling

I bogen »Har vi en aftale?« fra 2010 beskriver lektor og ph.d. Hanne Knudsen, hvordan forholdet mellem skole og forældre har udviklet sig. I samarbejde med forskeren gengiver Folkeskolen Forskning bogens hovedpunkter med en nutidig opdatering.

1900 Ret, pligt og disciplin

Forholdet mellem skole og forældre handler om retten til barnets tid og til at straffe barnet. Forældrenes ansvar er at stille et rent, ikkesmittebærende barn til rådighed for skolen, og hvis de holder barnet hjemme uden grund, skal de betale en bøde, »mulkt«. Skolens ansvar er at undervise og disciplinere med rimelige midler.

Artiklen fortsætter under banneret

Der er tale om en pligtdiskurs, hvor forældrene har pligt til at levere barnet til skolen, og »mødet« mellem skole og forældre især har form af sanktioner, samtykke - og konflikter, hvis for eksempel læreren bruger straffemetoder, som forældrene mener er urimelige. Der går en klar grænse rundt om skolen, og forældrene står udenfor. Lærerens dilemma består i at vise magt uden at vise afmagt.

1950 Opbakning, tillid og barnets udvikling

Fra 50'erne vokser der med reformpædagogikken en ny diskurs frem, som gør familien relevant for skolen. Skolen skal understøtte barnets udvikling på barnets præmisser, og familien skal bakke op om skolens projekt. Læreren skal se og støtte alle børn og informere forældrene, så de kan bakke op. Forældrene skal ikke blande sig i undervisningen, men hjælpe børnene med lektier og støtte læreren i arbejdet med at undervise. Tillid er kernen. Meddelelsesbogen og klasseforældremødet opstår.

I den nye opbakningsdiskurs går grænsen mellem skole og forældre gennem barnet. Det vigtige er barnets udvikling, og læreren sidder med den nødvendige viden og erfaring, så forældrenes dilemma består i at vise tillid uden at blive anerkendt med relevant viden, og de kan komme i loyalitetskonflikt mellem skole og barn. Lærerens dilemma består i at være motiverende uden at være utroværdig.

1970 Deltagelse, social lighed og demokrati

Nu bliver det bedre samfund målet, og forkerte normer er et problem. Skolen er vejen til målet, og forældrene skal opdrages til at hjælpe. I 1970 kommer der skolenævn, mulkt bliver afskaffet, og i 1975 kommer forældrene ind i formålsparagraffen. Det private bliver politisk, og barnet bliver en trojansk hest, der kan sendes ind for at reformere familierne.

Familien er et lille fællesskab i det større fællesskab skolen, som igen er i det store fællesskab samfundet. I deltagelsesdiskursen har forældrene ingen særlig viden, men skal stå til rådighed for opdragelse fra lærere og deres egne børn og deltage på fællesskabets præmisser. Lærerens dilemma består i at være i opposition til autoriteter uden at nedbryde sin egen autoritet.

1980 Brugere, omstilling og service

Skolen bliver en organisation i den offentlige sektor frem for en samfundsinstitution. Udtryk som decentralisering, borgeren i centrum, kvalitet og brugerindflydelse kommer frem. Skolen skal være lydhør over for borgernes ønsker og kunne omstille sig. Forældrene får skolefrihed og indflydelse. Undervisningens kvalitet skal evalueres og forbedres. 1990 bliver skolenævn til skolebestyrelser med flertal af forældrerepræsentanter og direkte indflydelse. Danmarks Lærerforening og de enkelte skoler forsøger ifølge interesseorganisationen Skole og Samfund at holde forældrenes indflydelse til »ufarlige« områder, som ikke berører lærernes undervisning. Fænomenet »vanskelige forældre« opstår.

I omstillingsdiskursen ses skolen som en organisation, som har pligt til at lytte og omstille sig i forhold til ønskerne fra brugerne - det vil sige forældre, aftagere og elever. Lærerens dilemma består i at lytte til interessenternes oplevelser uden at miste sin professionelle faglighed. Forældrenes dilemma består i at ytre deres interesser uden at risikere den gode stemning omkring deres barn.

2000 Ansvar, motivation og læring

Omkring årtusindskiftet begynder et skift fra fokus på undervisning (som læreren giver eleverne i klassen) til læring (som foregår i eleven). Læring foregår hele tiden og alle vegne og dermed også hjemme, hvilket gør familien til en del af elevens læringsrum og forældrene medansvarlige for barnets læring. Det er slut med forældrekonsultationer, hvor forældrene informeres. Nu er det skole-hjem-samtaler med det selvstændigt handlende barn i centrum, hvor der lægges plan for, hvordan skole og hjem kan støtte barnet. Skolen kan ikke klare opgaven alene, men forældrenes opgave er ikke klart defineret: Skolen kan ikke længere tage ansvar for at definere forældrenes ansvar. Der udarbejdes elevplaner, kontrakter og læringsplaner, ligesom holdnings- og ansvarsspil bliver populære, og udsatte forældre får mulighed for at gå i familieklasser, som skal hjælpe forældrene med at kunne hjælpe deres børn til læring. To lærere opfinder i 1999 det digitale system Skoleintra, hvor underdelen, Forældreintra, bliver en vigtig kommunikationskanal mellem lærere og forældre.

I ansvarsdiskursen flyttes grænsen mellem skole og familie ind i familien, hvor forældrene skal tage ansvar for barnets læring. Forældrene har relevant viden at deltage med, og hvis de ikke gør det, er det skolens opgave at få dem til det. Det er ikke klart defineret, hvor meget og hvad forældrene skal gøre. Forældrenes dilemma er, at de skal udvise pædagogisk ansvar over for børnene, men ikke har nogen reel indflydelse på lærerens pædagogiske ansvar for klassen. Lærerens dilemma er, at det kan være svært at løse problemer i klassen, hvis ansvaret er placeret i familierne. Samtidig er det svært at give forældrene ansvar uden også at give dem ret til at have holdninger til undervisningen. Og det at undervise en hel klasse og samtidig se og beskrive hver elev som unikt individ er en svær opgave.

2010: Digitalisering og forventningsdrivis

Ansvarsdiskursen er fortsat fremherskende. Men der er kommet bevidsthed om dilemmaerne i forældresamarbejdet. De forskellige diskurser afløser ikke hinanden, men eksisterer samtidigt. Det kan skabe »forventningsdrivis«, hvor de gensidige forventninger mellem skole og forældre er uklare. Nogle gange er skolen en tydelig autoritet, andre gange ikke. Samtidig er forældrene nu vænnet til indflydelse.

Privatskolefrekvensen stiger støt, så 21 procent i 2019 går i privatskole. Efter folkeskolereformen og en ændring i lærernes arbejdstidsregler i 2014 falder antallet af forældremøder og skole-hjem-samtaler på mange skoler ifølge magasinet »Skolebørn« fra to til én om året. Skolesammenlægninger betyder, at skolebestyrelserne på de enkelte afdelinger får mindre indflydelse. Samtidig vokser kommunikationen på Forældreintra, så der i dag sendes mere end 150 millioner beskeder årligt, og hver tiende forældre har ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske oplevet grænseoverskridende beskeder på Forældreintra. I 2020 forventes et nyt it-system, Aula, at erstatte Forældreintra.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ