Udskoling
3   13

Politikere: Det er fint med os, hvis eleverne helst vil lave mad

Hverken DF eller Venstre ser det som et problem, at madkundskab har vist sig at være det helt store hit blandt eleverne. Enhedslisten kritiserer forligspartierne for at prøve at styre eleverne i en bestemt retning.

Det giver ikke anledning til politisk hovedpine, at eleverne hellere vil lave mad end at arbejde med at bygge og designe.

Sådan lyder det fra to af de partier, der har gjort det til et krav, at alle elever i udskolingen skal have et toårigt praksisfagligt fag.

Politikerne krævede, at alle skoler som minimum skulle tilbyde eleverne håndværk og design - men til Folkeskolen lyder det fra skolelederne, at eleverne i stor stil hellere vil have madkundskab. 45 procent af eleverne har valgt madkundskab, mens hver fjerde har valgt håndværk og design.

Sådan har vi gjort

Folkeskolens redaktion har sendt et spørgeskema ud til alle folkeskoler med en udskoling. 282 skoler fordelt på 88 kommuner har svaret. Af de 282 skoler angiver 229, at de har modtaget og registreret elevernes valg. Det er alene svar fra disse skoler, der er datagrundlaget for tallene omkring fordelingen af elevernes førsteprioriteter. Disse tal bygger på valget fra tæt på 15.000 elever. De øvrige svar i undersøgelsen bygger på svarene fra alle 282 skoler.

Men det er slet ikke noget problem, lyder det fra Dansk Folkeparti og Venstre, der var med til at indføre de nye praksisfaglige fag i håbet om, at en mere praksisorienteret undervisning vil vække de unges interesse for en erhvervsuddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge undervisningsordfører i Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen har det aldrig været partiets mål, at håndværk og design skulle blive det mest populære fag.

"Vi har ikke et særligt ønske om, at eleverne skulle vælge håndværk og design. Vi valgte at sige, at skolerne skulle give eleverne mulighed for at vælge faget, fordi det er det fag, som skolerne har mulighed for at tilbyde. Skolerne skal jo have lærerkræfter nok", siger han.

Så det var underordnet for dig, hvilke fag eleverne ville vælge?

"Lige nu er det. Jeg håber selvfølgelig, at der på et tidspunkt bliver en ligelig fordeling. Der skal jo også uddannes lærerkræfter til at løfte det. Så det er en langsigtet investering. Lad os give det fem år", siger han.

V: Jeg er lidt overrasket

I Venstre medgiver ordfører Anni Matthiesen, at det kommer bag på hende, at det viser sig, at madkundskab tegner til at blive det markant største valgfag.

"Det overrasker mig da lidt. Men når jeg tænker mig om, så forstår jeg egentlig godt, hvad der gør, at mange børn gerne vil have madkundskab. Madprogrammerne fylder meget i tv, og blandt de unge mennesker er der opstået en trend med at lave mad og især bage kage. Det tror jeg har smittet af på elevernes valg", siger hun.

Så store er skolerne, der har svaret 

Folkeskolen har inddelt de 282 skoler i tre grupper vurderet på størrelsen på skolens kommende 7. årgang. På 37 procent af skolerne vil næste års 7. årgang bestå af højst 50 elever. 52 procent af skolerne vil bestå af en 7. årgang med flere end 50 elever og færre end 100. På 11 procent af skolerne består næste års 7. årgang af flere end 100 elever.

Anni Matthiesen fortæller, at elevernes valg ikke skuffer hende.

"Det er også vigtigt, at de unge får hele den sundhedsmæssige dagsorden i en tidlig alder. Så derfor har jeg ikke det sådan, at jeg er ærgerlig. Man skal huske, at der også er mange erhvervsuddannelser inden for madområdet. Det er også et håndværk at være bager eller konditor, og der er også gode muligheder inden for hotelbranchen", siger hun.

Håber at skolelederne tager fejl

Hun håber til gengæld, at skolelederne tager fejl, når de siger, at de nye valgfag slet ikke vil vække en interesse for erhvervsskolerne hos de unge.

Kun seks procent af skolelederne i Folkeskolens undersøgelse tror, at det vil have den effekt, som politikerne tror. En holdning, der også bliver støttet op af skolelederformand Claus Hjortdal.

Tager skolelederne fejl?

"Det håber jeg. Men det er klart, at der skal skrues på mange skruer, og det her er én af skruerne", siger Anni Matthiesen og tilføjer, at hun håber på, at skoleledernes holdning ikke vil skinne igennem i undervisningen.

"Hvis lærerne siger højt, at vi tror ikke på, at I har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, så er det klart, at det kan få nogle elever til ikke at vælge den vej. Det er hele vejen rundt, at der er brug for italesættelsen af erhvervsuddannelserne".

Ø: Folkeskolen skal ikke styre eleverne

I Enhedslisten kritiserer ordfører Jakob Sølvhøj partierne i forligskredsen for at forsøge at styre elevernes valg.

"Vi skal ikke forsøge at styre eleverne hen imod bestemte valg. Og jeg noterer mig, at skolelederne er enige med mig", siger han.

Partiet stemte ellers selv for lovforslaget om at indføre praksisfaglige valgfag. Men ifølge Jakob Sølvhøj støtter partiet ikke intentionen om, at det skal få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse.

"Vi tror ikke på den måde at styre på. Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse, så skal vi gøre erhvervsskolerne mere attraktive, ligesom vi også skal forbedre det arbejdsmarked, man kommer ud til, når man har en erhvervsuddannelse", siger han.

Enhedslistens skoleordfører mener slet ikke, at folkeskolen har til formål at føre eleverne i bestemte retninger.

"Folkeskolen skal ruste de unge til det, der står i folkeskolens formålsparagraf. Den skal ikke styre eleverne til noget".  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.221 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.264 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.959 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.342 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
116 andre er allerede tilmeldt