Det giver ikke anledning til politisk hovedpine, at eleverne hellere vil lave mad end at arbejde med at bygge og designe.

Sådan lyder det fra to af de partier, der har gjort det til et krav, at alle elever i udskolingen skal have et toårigt praksisfagligt fag.

Undersøgelse: Nye valgfag skulle tænde håndværker-drømme - men eleverne vil hellere lave mad 

Politikerne krævede, at alle skoler som minimum skulle tilbyde eleverne håndværk og design - men til Folkeskolen lyder det fra skolelederne, at eleverne i stor stil hellere vil have madkundskab. 45 procent af eleverne har valgt madkundskab, mens hver fjerde har valgt håndværk og design.

Men det er slet ikke noget problem, lyder det fra Dansk Folkeparti og Venstre, der var med til at indføre de nye praksisfaglige fag i håbet om, at en mere praksisorienteret undervisning vil vække de unges interesse for en erhvervsuddannelse.

Ifølge undervisningsordfører i Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen har det aldrig været partiets mål, at håndværk og design skulle blive det mest populære fag.

"Vi har ikke et særligt ønske om, at eleverne skulle vælge håndværk og design. Vi valgte at sige, at skolerne skulle give eleverne mulighed for at vælge faget, fordi det er det fag, som skolerne har mulighed for at tilbyde. Skolerne skal jo have lærerkræfter nok", siger han.

Så det var underordnet for dig, hvilke fag eleverne ville vælge?

"Lige nu er det. Jeg håber selvfølgelig, at der på et tidspunkt bliver en ligelig fordeling. Der skal jo også uddannes lærerkræfter til at løfte det. Så det er en langsigtet investering. Lad os give det fem år", siger han.

V: Jeg er lidt overrasket

I Venstre medgiver ordfører Anni Matthiesen, at det kommer bag på hende, at det viser sig, at madkundskab tegner til at blive det markant største valgfag.

"Det overrasker mig da lidt. Men når jeg tænker mig om, så forstår jeg egentlig godt, hvad der gør, at mange børn gerne vil have madkundskab. Madprogrammerne fylder meget i tv, og blandt de unge mennesker er der opstået en trend med at lave mad og især bage kage. Det tror jeg har smittet af på elevernes valg", siger hun.

Anni Matthiesen fortæller, at elevernes valg ikke skuffer hende.

"Det er også vigtigt, at de unge får hele den sundhedsmæssige dagsorden i en tidlig alder. Så derfor har jeg ikke det sådan, at jeg er ærgerlig. Man skal huske, at der også er mange erhvervsuddannelser inden for madområdet. Det er også et håndværk at være bager eller konditor, og der er også gode muligheder inden for hotelbranchen", siger hun.

Håber at skolelederne tager fejl

Hun håber til gengæld, at skolelederne tager fejl, når de siger, at de nye valgfag slet ikke vil vække en interesse for erhvervsskolerne hos de unge.

Kun seks procent af skolelederne i Folkeskolens undersøgelse tror, at det vil have den effekt, som politikerne tror. En holdning, der også bliver støttet op af skolelederformand Claus Hjortdal.

Skoleledere: Praksisfagligt valgfag gavner ikke tilgang til erhvervsskoler 

Tager skolelederne fejl?

"Det håber jeg. Men det er klart, at der skal skrues på mange skruer, og det her er én af skruerne", siger Anni Matthiesen og tilføjer, at hun håber på, at skoleledernes holdning ikke vil skinne igennem i undervisningen.

"Hvis lærerne siger højt, at vi tror ikke på, at I har lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, så er det klart, at det kan få nogle elever til ikke at vælge den vej. Det er hele vejen rundt, at der er brug for italesættelsen af erhvervsuddannelserne".

Ø: Folkeskolen skal ikke styre eleverne

I Enhedslisten kritiserer ordfører Jakob Sølvhøj partierne i forligskredsen for at forsøge at styre elevernes valg.

"Vi skal ikke forsøge at styre eleverne hen imod bestemte valg. Og jeg noterer mig, at skolelederne er enige med mig", siger han.

Partiet stemte ellers selv for lovforslaget om at indføre praksisfaglige valgfag. Men ifølge Jakob Sølvhøj støtter partiet ikke intentionen om, at det skal få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse.

"Vi tror ikke på den måde at styre på. Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse, så skal vi gøre erhvervsskolerne mere attraktive, ligesom vi også skal forbedre det arbejdsmarked, man kommer ud til, når man har en erhvervsuddannelse", siger han.

Enhedslistens skoleordfører mener slet ikke, at folkeskolen har til formål at føre eleverne i bestemte retninger.

"Folkeskolen skal ruste de unge til det, der står i folkeskolens formålsparagraf. Den skal ikke styre eleverne til noget".