Arbejdstid - lokalt
12   36

Stadig flere kommuner indgår arbejdstidsaftaler for lærerne

Ni ud af ti lærere i Danmark kommer næste skoleår til at arbejde efter aftalte rammer for arbejdstiden, viser en ny opgørelse.

I år har lærerne i 75 kommuner aftalte rammer for arbejdstiden. Næste skoleår er der aftalte rammer for lærerne i 82 kommuner. Det viser en optælling, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget. Det svarer i fuldtidsstillinger til, at omkring 88 procent af lærerne i Danmark efter sommerferien arbejder i en kommune, som har underskrevet en lokal arbejdstidsaftale eller en fælles forståelse med lærerkredsen. (Tallene er rettet 27/5-2019 kl. 12.25 - Norddjurs Kommune var ved en fejl på listen over kommuner med en form for aftale eller fælles forståelse).

»Der er indgået mange lokale aftaler og opnået lokale fælles forståelser om arbejdstid. Kredsene har gjort et kæmpestort stykke arbejde, og det er rigtig dejligt, at så mange kommuner flytter sig i den rigtige retning«, siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Sidste år viste en analyse af de lokale arbejdstidsaftaler, at der er stor forskel på, hvilke sikringer aftaler og fælles forståelser giver lærerne. Der er endnu ikke udarbejdet en analyse af, hvilke elementer de nye aftaler indeholder, men umiddelbart ser det ud til, at der stadig er store forskelle, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Nogle fælles træk er der dog. Dette forår er det tydeligt, at stadig flere kommuner nu er klar til at kalde aftalerne for arbejdstidsaftaler. Der er også andre fælles træk: Flere lærere får et loft for, hvor mange undervisningstimer en lærer maksimalt må have på et år, flere steder er der sikret tid til forberedelse, og der er i de fleste aftaler gjort meget ud af at beskrive samarbejdet på skolen - herunder at tillidsrepræsentanten og skolelederen sammen skal drøfte skoleårets planlægning og opgaveoversigten over lærernes arbejde.

»Jeg ser flere og flere lokalaftaler, som har et undervisningsloft på maksimalt 750 timer om året«, siger Gordon Ørskov Madsen, men erkender også, at langtfra alle aftaler har sådanne sikringer. Men alle aftaler er en forbedring i forhold til lov 409, lyder det fra udvalgsformanden.

»Jeg tror simpelthen, at man mange steder er nået frem til den konklusion, at aftaler faktisk har en positiv betydning. At aftaler er en katalysator for et tæt og værdifuldt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og ledelse, og at aftaler kan skabe ro og fælles retning på skolen«.

KL glæder sig over samarbejdet

Formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler er borgmester i en af de blot 15 kommuner, hvor kreds og kommune ikke har indgået en lokal arbejdstidsaftale. Han var KL's chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Kort efter meldte han ud, at i Høje-Taastrup vil man ikke forhandle en lokal arbejdstidsaftale, før der er kommet en melding fra den kommission, der skal undersøge lærernes arbejdstidsforhold.

Men Michael Ziegler sætter pris på, at samarbejdet og dialogen er kommet godt i gang i kommunerne: »Vi er rigtig glade for, at der med Ny start er skabt et styrket samarbejde centralt mellem parterne. Det er vores oplevelse, at det gode samarbejde også afspejles lokalt. Det er helt afgørende for folkeskolen, at der lokalt er et velfungerende og konstruktivt samarbejde mellem kommune, skoleledelser og medarbejdere«.

Michael Ziegler understreger, at hans kommune har et tæt samarbejde med lærerkredsen og skolerne, men at samarbejdet bare ikke udmønter sig i en lokal aftale.

Formand for lærerkredsen i Høje-Taastrup Heidi Yoma ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at forhandle en aftale.

»Det, der er specielt for os, er, at vi før 2013 har haft lokale arbejdstidsaftaler. Vi kom fra et tæt samarbejde mellem kommune og kreds til at være 100 procent lovreguleret. Det har været en bitter pille at sluge«, siger Heidi Yoma og fortæller, at nogle skoler har fundet lokale løsninger: »Men der er ingen beskyttelse af rettigheder. Den eneste beskyttelse, du har, er at tælle timer«.

Hun håber, at parterne i Høje-Taastrup kan blive enige om en lokalaftale: »Jeg glæder mig til december, når kommissionen kommer med anbefalinger. For Michael Ziegler har udtrykt, at det er det, han afventer. Så håber jeg også, at vi kan indgå en aftale«.

DLF går stadig efter en central aftale

Netop det, at der stadig er kommuner, som ikke er parat til at forhandle en arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds, er en af grundene til, at DLF også fremover vil kæmpe for at få en central arbejdstidsaftale, som sikrer alle lærerne minimumsrammer, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

»Der er stadig 15 kommuner, som ingen aftaler har. Det er helt uacceptabelt. Hvis vi lykkes med at få indgået en central arbejdstidsaftale, vil det også være hjælpsomt i den lokale proces. Det er ikke rimeligt, at de lokale ledelser og tillidsrepræsentanter skal starte fra bunden af, når de i fællesskab kan se værdien i at indgå en lokal aftale, og det er ikke rimeligt, at der ikke er noget at falde tilbage på, hvis man ikke bliver enige. Mange lokalaftaler har et opsigelsesvarsel på tre måneder, og så kan de jo forsvinde lige pludselig, mens en central aftale kan ændres ved overenskomstfornyelserne og typisk varer i flere overenskomstperioder«.

Indtil nu har DLF anbefalet kredsene at indgå lokale arbejdstidsaftaler, hvis de på nogen måde forbedrer de vilkår, som er i arbejdstidsloven. Her i foråret holdt DLF en arbejdstidskonference, hvor blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt DLF skal kræve minimumsstandarder for at anbefale en arbejdstidsaftale, blev debatteret. Gordon Ørskov Madsens holdning er klar. Enhver forbedring af de rammer, som lov 409 giver, er værd at gå efter.

»Minimumsstandarder vil ikke løse noget for de kommuner, hvor ledelser eller politikere ikke vil indgå aftaler«, siger Gordon Ørskov Madsen og henviser til, at der mange steder lige efter 2013 blev indgået en aftale med meget få forbedringer, men at aftalerne løbende er blevet revideret. Og i langt de fleste tilfælde er aftalerne blevet bedre år for år.

Men risikerer man ikke at forringe de gode aftaler, som er indgået, hvis man går efter en central aftale?

»Det skal vi være opmærksomme på, men uanset hvilken form for central aftale vi vil indgå, så vil der stadig være et behov for en lokal aftalemulighed. Selv om vi indgår en central aftale, så vil der jo ikke være noget incitament fra nogle af de lokale parters side til at sige, at vi ikke fortsætter med det gode samarbejde, vi allerede har lokalt«.

Godt for samarbejdet

Esbjerg er en af de kommuner, der i år for første gang siden 2013 har underskrevet en lokal arbejdstidsaftale. Aftalen betyder blandt andet, at skolerne maksimalt kan planlægge med 27 lektioner a 45 minutter per lærer per uge. Der er kommet ens vilkår for børnehaveklasseledere og lærere, der er nedsat maksimal undervisningstid for nyuddannede, og så er der en sikring af individuel forberedelse.

»Det er ikke et guldrandet papir. Det er det ærlige at sige«, siger formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen.

Han hæfter sig dog ved, at aftalen er et bedre udgangspunkt end lov 409, men erkender også, at det allerbedste ved aftalen ikke er tallene på papirerne. Det er det fælles signal, som han håber kan få stor betydning ude på skolerne næste skoleår.

»Det er et signal om et tillidsfuldt samarbejde og begge parters ønsker om at få et kommunalt skolevæsen, som er mere attraktivt at være i for elever og lærere«, siger Kenneth Nielsen.

Tid til forberedelse

I Frederikssund har der længe været tradition for aftalte rammer for lærernes arbejdstid. Men overenskomstresultatet fra 2018 har gjort det lettere at forhandle en aftale med kommunen, som bevæger sig længere væk fra arbejdstidsloven, fortæller kredsformand Regitze Flannov.

I den aftale, som kommer til at gælde fra næste skoleår, kan lærerne maksimalt undervise 780 timer om året. Der er også sikret 400 timer til forberedelse til hver enkelt lærer.

»Vi har ønsket at gøre mere op med lov 409, end den tidligere aftale gjorde. Den var stadig meget bureaukratisk med tælleri og uigennemskuelighed for lærerne. Nu har vi indgået en meget enkel aftale, og der er kommet et maksimalt undervisningstimetal for lærerne«, siger Regitze Flannov.

Aftalevillighed smitter

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet har undersøgt folkeskolelærernes arbejdstid og det lokale samarbejde mellem kredse og kommuner frem til aftalerne, som gjaldt for skoleåret 2016/2017. Hun mener, at selv om regeringen med lov 409 frigjorde sig fra lærernes arbejdstidsregler, så vender kommuner, kredse, skoleledere og tillidsrepræsentanter i en vis grad tilbage til en dialog, som ligner de lokale forhandlinger, man kendte før 2013.

OK18-forliget

Aftalen mellem Lærernes Centralorganisation og KL består af to dele:

Arbejdstidskommissionen skal undersøge og komme med anbefalinger til forhandlinger om nye arbejdstidsregler. Arbejdet skal være færdigt ved udgangen af dette år. Derefter kan forhandlingerne om en central aftale begynde.

»Ny start« er et samarbejde mellem KL og lærerne om sammen at undersøge og udarbejde en rapport om lærernes arbejdstid, rekruttering, fastholdelse af nyuddannede og samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant. Rapporten skal være klar ved udgangen af dette år.

»I starten var man meget påholdende fra arbejdsgivers side i forhold til at indgå lokalaftaler af bekymring for økonomiske bindinger lokalt, men nu tager man det mere afslappet«, lyder hendes analyse. Hun synes, det er spændende, at det ser ud til, at det styrkede samarbejde fortsætter efter overenskomstresultatet i 2018.

»De centrale parter er stadig uenige om en hel masse ting, men de har sendt nogle signaler om, at de er villige til at lave nogle rammer, og det smitter«, siger Nana Wesley Hansen.

Alle lærere skal mærke en forskel

Da Lærerforeningen holdt kongres sidste år, gik formand Anders Bondo Christensen på talerstolen med budskabet om, at alle medlemmer af DLF skulle kunne mærke, at overenskomstresultatet fra 2018 gør en forskel. »Det er min personlige ambition, at der, inden året er omme, skal ske noget positivt på alle skoler«, sagde han.

Men helt så langt er overenskomstaftalen nok ikke nået, lyder det i dag fra Gordon Ørskov Madsen:

»Vi skal huske på, at samtidig med det her gennemføres der i mange kommuner nye besparelser. Inklusionsopgaverne, som lærerne står med, er enorme. Lærernes samlede opgave er enorm. Og så er der nogle kommuner, der ikke har været særligt ihærdige med at forbedre samarbejdet endnu. Og nogle aftaler træder først i kraft næste skoleår. Så der er lærere, som ikke har oplevet den store positive forandring. Men det er stadig en ambition, at alle skal mærke positive forbedringer«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ