I matematikfaggruppen på min skole oplevede vi, at vi ofte stod med nogle af de samme problemstillinger, men kun sjældent og tilfældigt brugte vi hinanden til at løse disse. I flere år havde vi misundeligt set til, mens dansklærerne udviklede en fælles praksis omkring elevernes læseudvikling. De screenede, talte sammen og lavede særlige indsatser for elever, som ikke brød læsekoden i den almindelige danskundervisning.

Vi havde brug for en lignende indsats, et fælles sprog og en fælles praksis. Dels for at finde og hjælpe elever i matematikvanskeligheder og dels for at bruge hinandens ressourcer i vores daglige arbejde med matematikundervisning.

Min kollega talte varmt om ROS-materialet, og det blev for os en del af svaret på vores ønske.

ROS tilbyder oplæring i at anvende regnestrategier frem for tællestrategier. Materialet består af screeningstests, ideer til undervisningen, plakater med regnestrategier og særligt tilrettelagte forløb til børn i matematikvanskeligheder.

ROS-materialet bygger blandt andet på Snorre Ostad forskning omkring børn med vanskeligheder i matematik. Ostad har forsket sig frem til, at børn i matematikvanskeligheder tæller i stedet for at regne. Fx vil en elev med en primitiv strategi løse regnestykket 3 + 4 ved at tælle: Først “1, 2, 3”, derefter “1, 2, 3, 4” og til sidst det hele forfra: “1, 2, 3, 4, 5, 6, 7”. Til sammenligning vil en elev, der bruger regnestrategier fx huske at plus-parret 3 + 3 er 6 og derefter lægge 1 til, altså; “3 +3 + 1 = 7.” At tælle betegnes som en back-up-strategi. Det er trygt men medfører en lavere arbejdshastighed og lavere nøjagtighed i opgaveløsning.

Ostad viser desuden, at børn i matematikvanskeligheder har en ensidig brug af back-up-strategier og kun en lille ændring af strategivalg op gennem skoletiden. Problematikken følger elevgruppen, som i de større klasser stadig løser færre opgaver og har mindre nøjagtighed i opgaveløsning end deres jævnaldrende.

Heldigvis peger Ostad i sin forskning på, at kognitiv strategi-oplæring synes at kunne forebygge disse matematikvanskeligheder.

Vi begyndte med at indkøbe og anvende ROS-plus-screeningsmaterialet. Lærerne i indskolingen screenede alle elever i første klasse. De berettede begejstret om elevernes finurlige fremgangsmåder i løsningen af små plusstykker. Når læreren spurgte, hvordan eleven kom frem til at 9 + 4 er 13, kunne mange børn fortælle, hvordan de skød genveje ved hjælp af kendte regnestykker. Fx “Jeg ved at 9 + 1 er 10. Så skal jeg bare lægge de sidste 3 til de 10. Altså er det 13”. Andre elever havde vanskeligt ved at skyde genvej. De talte sig tålmodigt frem ved hjælp af fingrene: “9, 10, 11, 12, 13”. De brugte længere tid på at løse plusstykkerne og kom oftere frem til det forkerte resultat. Indskolingslærerne opnåede en viden omkring hver elevs regnestrategier, hvilket de brugte til at hjælpe og støtte børnenei den daglige undervisning.

Efter kort tid jonglerede lærerne i indskolingen flydende og indforstået med begreber som back-up-strategier og retrievalstrategier. De havde opnået et fælles sprog og en fælles forståelse omkring deres matematikpraksis. Herefter gik vi i gang med at anvende ROS-gange-materialet på mellemtrinnet.

Screeningstestene i ROS viste, at enkelte elever havde brug for mere hjælp end det, der kan realiseres i den daglige undervisning. Næste skridt blev derfor at opbygge en passende struktur omkring indsatsen til de elever. Vi udarbejdede herefter en fælles årsplan for matematikfaggruppen. To gange om året inviteres matematiklærerne årgangsvis til matematikkonference. Tre gange om året inviteres alle matematiklærere til fagmøder. Matematikvejlederen inviterer og er dagsordensførende både til konferencen og fagmøderne.

På årgangskonferencerne drøfter vi arbejdet med den daglige matematikundervisningen. Vi deler erfaringer og ideer. Resultaterne fra ROS-screeningstesten indgår i samtalen, og vi tager beslutninger omkring indsatsen til elever, som har særlige behov. Sidstnævnte tilbydes et ROS-kuffert-forløb. ROS-kuffert-forløb er et særligt tilrettelagt forløb, hvor der arbejdes intensivt med kognitiv strategi-oplæring.

Efter halvandet år har vi evalueret indsatsen i fagteamet. Vi oplever, at elever med og uden vanskeligheder i matematik profiterer af, at der i undervisningen inddrages oplæring i regnestrategier. ROS-screeningsdelen giver kendskab til hver af elevernes strategivalg, hvilket gør det lettere at hjælpe og støtte den enkelte elev i den daglige undervisning. I faggruppen har vi opnået en mere finmasket si til at finde elever i matematikvanskeligheder og tilbyde dem et særligt tilrettelagt forløb. Screeninger viser, at eleverne efter et ROS-kuffert-forløb anvender flere regnestrategier og løser flere opgaver rigtigt på kortere tid. Vi er særligt begejstrede for ROS-materialets anvendelighed i forhold til at bruge tiden tæt på eleverne. Samlet set har vi opnået en bedre praksis omkring undervisning i regnestrategier og omkring fælles indsatser - til gavn for alle elever og særligt for elever i matematikvanskeligheder.