En del af det nye skoleforlig indebærer, at madkundskab og håndværk og design ikke længere skal være bundet sammen. Tidligere betød det vejledende minimumstimetal, at eleverne i de to fag tilsammen i løbet af et skoleliv som minimum skulle have 390 timer. Nu bliver timerne delt op på fagene, og skolerne skal fremover placere timerne fra 3. til 6. klassetrin. Dermed bliver loven tilpasset til, at eleverne kan begynde på det nye toårige prøvefag i madkundskab, håndværk og design, billedkunst eller musik i 7. klasse.

Her er folkeskole-aftalen

Formand for Foreningen for madkundskab Lone Carlson er glad for de nye regler.

"Planen med at indføre særkilt vejledende timetal for madkundskab hilser vores forening velkommen. Det er, hvad vi har bedt om, og ønsket os, i en årrække. Vi ser der som en højnelse af fagets status. Det glæder os, at der ikke skal kæmpes for, eller tvistes om, retten til timefordelingen ude på skolen, faglærere og skoleledere imellem", lyder det fra Lone Carlson.

Skoleledere: To-årigt praktisk fag kan smadre velfungerende valgfag

Hun kunne godt have ønsket, at der var blevet tildelt flere timer til madkundskab. Men hun er glad for, at der er åbnet op for, at også de yngste elever kan få glæde af faget.

"Vi er taknemmelige for den øgede forståelse og især imødekommelsen af vores ønske om at blive spredt ud på flere klassetrin. Særligt ønsker vi os adgang til de yngste. Som al læring handler det om at komme i gang tidligst muligt. Men også muligheden for at motivere faget som valgfag er både kærkomment og vedkommende", lyder det fra Lone Carlson.

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse

Forening: Madkundskabslærerne er klar til toårigt valgfag 

I denne uge kom flere med bekymringer om, hvorvidt lærerne og skolerne er klar til at udbyde et toårigt valgfag allerede næste skoleår. Men den bekymring deler Lone Carlson kun delvist.  

"Vi er klar over, at der mangler efter- videreuddannelse af madkundskabslærere, og vi ved også godt, at der er undervisere, som ikke er uddannet faget, men underviser i det, alligevel. At vi ikke kommer i mål til 2020, og at der ikke har været en progression fra forrige og til sidste kompetenceopgørelse, indenfor vores fag. Men... Vi er sikre på, at der sker en udvikling, som nok skal komme til at slå igennem", lyder det fra Lone Carlson.

Til gengæld mener hun, at man skal passe på ikke at give et fortegnet billede af vilkårene for faget i skolerne.

"Vi møder, qua vores opgaver som beskikkede censorer og f.eks. i samarbejdet med Madkamp, dygtige, kompetente, videbegærlige og nysgerrige og motiverende madkundskabslærere derude".

Hun mener, at det er vigtigt at smede, mens jernet er varmt.

"Vi er slet, slet ikke pessimistiske eller utilfredse med, at der nu skal langt flere elever op i det fag, som vi plæderer for er folkeskolens vigtigste og mest befordrende. Selvfølgelig vil der være lærere, der ikke føler sig klar til at føre til prøve. Al begyndelse er svær og kræver tilløb. Forandring skaber ofte modstand og bekymring på forhånd. Ofte handler det om at tage skridtet. Vores prøveform er så eksemplarisk, at vi under alle at opleve den, både i den udførende og vurderende position".

Hun er sikker på, at madkundskabslærerne er klar til det nye fag.

"Foreningen for Madkundskab er sikre på, at folk underviser i faget fordi de evner det. Og skulle der befinde sig en enkelt eller to, hvor det ikke gør sig gældende, så gør det vel ikke så meget, at de bliver luset ud, når kravene skærpes til undervisningen?".

Afgangsprøven i madkundskab sætter livsfærdigheder på prøve