Forskning Trivsel
0   41

Livsduelighed på skoleskemaet giver bedre relationer og et fælles sprog

I sit ph.d.-projekt »Livsduelighed på skoleskemaet« undersøger Louise Tidmand, hvordan vi i en dansk skolekontekst kan arbejde konkret med robusthed, trivsel og personlig karakterdannelse. Hendes foreløbige resultater viser, at lærerne bliver bedre til at hjælpe eleverne til trivsel og gode relationer.

Alt for mange børn og unge har svært ved at klare og overskue en kompleks hverdag med masser af krav og udfordringer. Statistikkerne for børn og unge, der henvises til psykiatrisk behandling, har været stærkt stigende de sidste mange år. Ingen kan være i tvivl om, at skolesystemet er nødt til at nytænke den måde og den tilgang, som vi har til uddannelsesindhold og pædagogisk praksis, så vi som land og samfund kan ændre denne negative udvikling af mental mistrivsel hos børn og unge (Bødker & Christensen, 2015; Danske Regioner, 2016; Knoop, Holstein, Viskum & Lindskov, 2016; Statens Serum Institut, maj 2012). I mit ph.d.-projekt »Livsduelighed på skoleskemaet - Hvad? Hvorfor? Og hvordan?« sætter jeg fokus på, hvordan vi konkret kan undervise i og lære vores børn og unge livsduelighed med forankring i forskning.

HOVEDPOINTER FRA FORSKNINGEN

• Forskningsprojektet viser, at vi med konkrete forskningsforankrede materialer med afsæt i et styrkeperspektiv sammen med efteruddannelse af skolens personale kan bidrage til at øge elevernes oplevelse af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed såvel som tillid til egne muligheder.

• At materialet og efteruddannelsen er forskningsforankret og praksisnær, sikrer kvaliteten af undervisningen i livsduelighed.

• Et forskningsforankret materiale og efteruddannelse af det pædagogiske personale og ledelse kan bidrage til elevernes udvikling af livsduelighed.

• Gennem Positiv Ud&Dannelse som forskningsforankret tilgang kan vi konkret skabe en pædagogisk og didaktisk praksis og skolekultur, der understøtter elevernes udvikling af livsduelighed.

• Positiv Ud&Dannelse som pædagogisk didaktisk ramme giver et fælles afsæt og sprog for skolens ansatte til arbejdet med elevernes trivsel, robusthed og livsduelighed.

• Det fælles sprog og den fælles tilgang og pædagogisk-didaktiske ramme styrker lærer-elev-relationen.

Hvad er egentlig livsduelighed?

Skolens opgave i dag er at uddanne livsduelige børn og unge, der kan håndtere et omskifteligt og komplekst liv med evnen og viljen til at kunne problemløse og tage beslutninger, tænke kritisk og kreativt, indgå i fællesskaber og kommunikere heri, udvise empati, have selvbevidsthed og kunne håndtere emotioner og stress og herved effektivt at kunne håndtere de udfordringer og krav, som hverdagslivet byder på (Hodge, Danish & Martin, 2012; Martin, 2009; Pedersen, 2011; Prajapati, Sharma & Sharma, 2017; Tidmand, 2018a; Undervisningsministeriet, 2012). For at blive klogere på, hvordan livsduelighedsbegrebet kan forstås, kom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2016 med en definition af dette gamle filosofiske begreb, hvor begrebet bygger på den psykologiske resiliensforståelse (Jensen et al., 2016; Tidmand, 2018a). Det vil sige, at det blandt andet handler om at gøre vores børn og unge robuste, så de har viden om og strategier til at modstå modgang og til at kunne »rejse sig« igen efter at have været i modgang. Men livsduelighed er meget mere end robusthed. Livsduelighed rummer tre aspekter: kognitive kompetencer, sociale kompetencer og personlige egenskaber. At udvikle livsduelighed går således på tværs af disse tre aspekter og er i relation til forskellige underdimensioner (se model til højre).

Artiklen fortsætter under banneret

Livsduelighed kan udvikles og styrkes blandt andet i familien, sociale netværk, fritidsliv, institution, skole og uddannelsesforløb og gennem pædagogisk påvirkning (Tidmand, 2018a).

Hvad forstår de unge ved livsduelighed?

I forskningsprojektets interview af 100 unge fra de deltagende 10.-klassetilbud, herunder almentilbud, specialtilbud, enkeltfag, heldagstilbud og særlig tilrettelagt tilbud, blev der blandt andet spurgt ind til de unges forståelse af begrebet livsduelighed og til, hvilke udfordringer de synes, der er ved at være ung i dag. De foreløbige analyser af netop disse svar peger på, at de unge oplever at befinde sig i et spændingsfelt mellem på den ene side muligheder for at være den, man er, for at vælge uddannelse, for at få det liv, man ønsker, og på den anden side begrænsninger i form af samfundspres (at vælge uddannelse og livsvej meget tidligt), forældrepres, karakterpres, socialt pres (mange venner, være populær), digitalt pres (at poste billeder, at iscenesætte sig selv som en succes, likes med mere), kulturpres (kropsidealer, mode med mere). Det er til dette spændingsfelt, de unge blandt andet relaterer det at besidde livsduelighed. Men også til et perspektiv af ungdomslivet, der handler om at stå på tærsklen til voksenlivet. Mange unge i projektet anser det for en udfordring at stå foran et voksenliv, der kræver demokratisk medborgerskab forstået helt konkret som: »Hvordan stemmer man til et folketingsvalg?« »Hvordan betaler man regninger?«

Kan vi undervise i livsduelighed?

De fleste lærere og skoler vil kunne se sig selv undervise i flere af de elementer, der er i begrebet livsduelighed, og der er mange eksempler på gode og velmenende initiativer rundtomkring på skoler. Det kritiske er dog, at medmindre vi på en skole har en fælles tilgang, der er forankret i forskning, vil den undervisning, der finder sted være meget sårbar, idet den ofte er bundet op på den enkelte lærers erfaringer og personlighed. Det vil således være meget forskelligt, hvad de enkelte elever modtager af undervisning i elementer af livsduelighed.

OM FORFATTEREN:

Louise Tidmand

har en baggrund som folkeskolelærer gennem 15 år, hvor hun har undervist i almenundervisningen, specialundervisningen og haft virke som tosprogskoordinator (1.-10. klasse). Siden uddannet cand.pæd.pæd.psych. og nu ph.d.-studerende på sidste år. Louise Tidmand er forfatter til en række forskningsbaserede trivselsmaterialer, oversat til flere sprog, til brug i skole og ungdomsuddannelser og med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Psykiatrifonden. Til daglig er hun pædagogisk leder i StyrkeAkademiet ApS. Hun afholder efteruddannelsesforløb, kurser, workshops og foredrag for pædagogisk personale, ledelser og forældre. Hun formidler sin forskning på blandt andet konferencer, og i juli 2019 er hun inviteret til at tale på Verdenskonferencen for Positiv Psykologi i Melbourne, Australien. Louise Tidmand har i sit ph.d.-forløb været tilknyttet Centre for Positive Psychology ved universitetet i Melbourne, Australien.

I ph.d.-projektet »Livsduelighed på skoleskemaet - Hvad? Hvorfor? Og hvordan?« introduceres en forskningsforankret intervention bestående af 15 timers efteruddannelse af personalet med konkrete undervisningsmaterialer, temaopgaver, styrkematerialer og styrkespil (se www.styrkeakademiet.dk) til afvikling af 38 dobbeltlektioner. Interventionens opbygning og sammensætning hviler på international forskning såvel som på et følgeforskningsprojekt, jeg forestod sammen med Frans Ørsted Andersen i 2012 (Andersen & Tidmand, 2014), og det tager udgangspunkt i den pædagogiske og didaktiske ramme, der på engelsk benævnes Positive Education - på dansk oversat til Positiv Ud&Dannelse (Tidmand, 2018b). Afsættet er det styrkebaserede perspektiv, en helhedsorienterede tilgang og et udgangspunkt for skolevirksomhed, der er funderet i positiv psykologis perspektiv på undervisning. Dette perspektiv er valgt, idet den positive psykologi kan opfattes som en paraply, der samler teori og forskning, der har fælles mål. Norrish og Vella-Brodrick (2009) har defineret disse mål som: At opnå et optimalt niveau af trivsel for individet såvel som for fællesskabet, at børn og unge tilegner sig styrkeperspektivet med indsigt i egne færdigheder og styrker, når de skal håndtere hverdagslivets udfordringer og at afbøde mental dysfunktion gennem en model for forebyggende indsatser og interventioner. Med dette perspektiv som udgangspunkt er interventionen udviklet og designet til at fungere i en dansk skolekontekst. Vi er nødt til at tage afsæt i det, som er, og integrere viden og læring fra forskningen i positiv psykologi i samspil med »best practice« i læring og undervisning, med helhedsorienterede skolestrategier og den enkelte skoles dannelsesperspektiv og kultur (Hodge et al., 2012; Norrish & Vella-Brodrick, 2009; L. Waters, 2011; L.E. Waters, White, Wang & Murray, 2015; White & Kern, 2018), hvis vi skal lykkes med at udvikle livsduelige børn og unge.

Foreløbige resultater af analyserne

De kvalitative data søger at afdække den oplevede effekt ved at deltage i forskningsprojektets intervention guidet af en interviewguide, der med fokus på muligheder, begrænsninger og dilemmaer relaterer spørgsmålene til de tre grundlæggende psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og samhørighed (Deci & Ryan, 2000), til handlingstillid (self-efficacy) (Bandura, 1982) og til håb (Snyder, Feldman, Shorey & Rand, 2002). Fire perspektiver afdækkes i de 135 før og efter-semistrukturerede interview: elevperspektivet, lærerperspektivet, ledelsesperspektivet og UU-vejledningsperspektivet (Ungdommens Uddannelsesvejledning. I en kort opsummering opleves deltagelsen i forskningsprojektet at have bidraget positivt på følgende områder:

Elevperspektivet: Den styrkebaserede tilgang har åbnet op for at se sig selv i et nyt perspektiv, hvor man bliver opmærksom på sine resurser, og hvordan de kan bruges i hverdagen. Deltagelsen har åbnet op for at se de andre elever i et nyt perspektiv. Interventionen har bidraget til en positiv opbygning af relationen til nærmeste lærere. Deltagelsen i projektet har bidraget positivt til udvikling af handlingstillid. »Det er fedt at mærke, at man er mere værd end de karakterer, man får i skolen«, fortæller en elev.

Lærerperspektivet: Deltagelsen i forskningsprojektet (efteruddannelse og undervisningsmaterialer) har øget lærernes viden om, hvad livsduelighed er, og om de pædagogiske og didaktiske metoder og tilgange, der kan anvendes i arbejdet med at udvikle elevernes livsduelighed. Interventionen har åbnet op for og bidraget positivt til at understøtte det paradigmeskifte, hvor man går fra at forstå og italesætte elever i et mangelsyn til at gøre det i et resursesyn. Arbejdet med den styrkebaserede tilgang har givet lærerkollegiet et fælles sprog med hinanden, med ledelsen og med eleverne til at arbejde med at udvikle livsduelighed hos de unge ud fra en forskningsforankret tilgang, hvor vi blandt andet konkret arbejder med elevernes mindset, klassens fællesskab og kultur. At bruge 90 minutter om ugen på at undervise i livsduelighed kunne ellers i starten opleves som en begrænsning i forhold til at tage tid fra den anden undervisning. »Vi har nok altid gjort det hver især, men det er rart at have et materiale at læne sig op ad, der ovenikøbet er forskning bag. Og så at vi gør det alle sammen«, fortalte en af de deltagende lærere.

Ledelsesperspektivet: Lederne oplever, at det, at der bliver skabt et fælles sprog i lærergruppen og mellem lærere, ledelse og elever, har bidraget positivt til, at alle kan arbejde mere professionelt med elevernes livsduelighed, mindset og styrker. At alle har det fælles sprog og den fælles referenceramme, gør det også meget let at danne nye team på skolen, fortæller lederne.

UU-vejlederperspektivet (kun Odense): Vejlederne fortæller, at det at være en del af forskningsprojektet har givet anledning til, at de nu bruger styrkematerialerne (Tidmand & Jacobsen, 2014a, 2014b), når de gennemfører fælles UU-vejledning i 8.-klasserne. »Vi kan se muligheder i at møde de unge ud fra et styrkeperspektiv, der åbner op for, at de kan se mulighederne i sig selv. Det har bidraget positivt til, at vi har samme sprog som lærerne, når eleverne møder os i UU-vejledningen«.

Skolen kan og bør

Forskningsprojektet »Livsduelighed på skoleskemaet - Hvad? Hvorfor? Og hvordan?« er udarbejdet med fokus på at omsætte viden fra international og dansk forskning til et konkret undervisningsmateriale og konkret efteruddannelse, så vi har et danskudviklet bud på, hvordan vi kan undervise i og udvikle livsduelighed hos vores børn og unge. De foreløbige resultater fra projektet peger på, at det er en opgave, som skolen ikke blot bør varetage, men rent faktisk også kan varetage professionelt.

Peer review light

Folkeskolen Forskning har bedt ph.d.-studerende Louise Tidmand skrive en artikel om sin forskning i undervisning i livsduelighed i folkeskolen. Desuden har vi bedt en anden forsker på området læse artiklen igennem og bedømme, om det holder videnskabeligt, og om det bidrager med noget nyt til feltet. Vi kalder konceptet peer review light, fordi der ikke er tale om peer review efter de regler, som gælder for forskning, men om en model, som har lånt elementer herfra. Forskeren

har intet at udsætte på artiklen videnskabeligt og kalder den en rigtig fin undersøgelse med relevans. Eneste kommentar er, at der som også anført af forfatteren er tale om foreløbige resultater og en kvalitativ undersøgelse med et relativt lille sample. »Man kan derfor ønske flere fremtidige undersøgelser med større samples og ligeledes kvalitative metoder for at kunne sige noget konkret om resultatet«, lyder det fra revieweren.

Om forskningen

»Livsduelighed på skoleskemaet - Hvad? Hvorfor? Og hvordan?« er Louise Tidmands ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet. Projektet løber fra august 2016 til juli 2019. Forskningsprojektets teoriramme er primært positiv psykologi. I forskningsprojektet afvikler Louise Tidmand en intervention med 500 unge fra forskellige 10.-klassetilbud fra Ungdomscenter Vejle og fra Ung Odense, 67 lærere, to skoleledelser og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Odense. Interventionen indeholder efteruddannelse af skolernes pædagogiske personale såvel som et konkret forskningsforankret, styrkebaseret undervisningsmateriale, som det pædagogiske personale underviser ud fra. 38 lektioner a 90 minutters varighed fordelt på skoleåret 2016/2017. Forskningsdesignet omfatter Mixed Methods og inddrager således både kvalitative og kvantitative data, herunder 100 elevinterview, 24 lærerinterview, syv ledelsesinterview og interview med tre UU-vejledere fra Odense. Analysetilgangen er dels hermeneutisk, dels positivistisk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ