DLF-kongres '18
0   9

DLF-top: Nej til minimumsstandard for lokale arbejdstidsaftaler

Der er stor forskel på indholdet af lokale arbejdstidsaftaler. Derfor ønskede flere delegerede på Lærerforeningens kongres, at man skal drøfte, om der er behov for minimumsstandarder for lokale aftaler.

I 77 kommuner har kreds og kommune sammen sat underskrifter på et papir, som beskriver rammerne for lærernes arbejdstid. I 21 kommuner er der ingen aftaler. Ud af de 21 kommuner er der dog otte, som lige nu er i gang med at forhandle lokale arbejdstidspapirer.

Men ikke alle aftaler er lige gode. En analyse af de lokale arbejdstidsaftaler viste i foråret, at der er meget stor forskel på, hvilke sikringer en lokal arbejdstidsaftale giver lærerne. Nogle steder får lærerne et maksimalt undervisningstimetal, andre steder sikres lærerne noget tid til forberedelse, mens nogle aftaler udelukkende består af enighed om fælles værdier.

Artiklen fortsætter under banneret

Og det er helt efter DLF's politik, forklarede formand for foreningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen:

"Det er ikke foreningens politik, at vi kun kan lave lokale aftaler, når de lever op til nogle bestemte niveauer eller bestemte standarder", slog han fast. "Det, vi har taget udgangspunkt i er, at vi vil samarbejde lokalt om rammer og vilkår, og vi vil bruge aftaleinstrumentet, når vi kan gøre det. Vi har også vedtaget det princip, at en lokal aftale skal være bedre end det, Lov 409 giver os. Det er ikke meget, men det er princippet. Hvis man fraviger Lov 409's bestemmelser, så skal man sætte noget bedre i stedet for".

Udvalgsformanden fortalte også, at selv om kreds og kommune er enige om rammerne, så kan det godt se anderledes ud for lærerne på den enkelte skole.  

"Det er et problem. For vi kan nogle gange have en god aftale, men den er bare ikke rigtig blevet til virkelighed på skolerne. Det betyder også, at en aftale, der er gevinst et sted ikke nødvendigvis er det i en anden kommune".

Forslag: Marker røde, gule og grønne aftaler

Flere delegerede efterlyste en debat om mindstestandarder for lokale arbejdstidsaftaler. En af dem var Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening:

"Jeg har foreslået en model med 'grønne', 'gule' og 'røde aftaler' på vores fine kort på hjemmesiden, og så det måske ikke helt så godt ud, som det gør nu. For de fleste aftaler virker mere som plastre på åbne sår, end det de burde være: En sikring af arbejdstiden".

Også hovedstyrelsesmedlem og formand for Ballerup Lærerforening Morten Refskov mente, at DLF må være klar til at gå nye veje:

"Hvornår er lokalaftaler så gode, at foreningen vil være dem bekendt?", spurgte Morten Refskov. "Bør vi oprette en særlig myndighed eller et udvalg, som skal tage politisk stilling?", spurgte han - og håbede, at den slags spørgsmål vil blive stillet i den kommende tid.

Kasper Rosenborg Mortensen, også fra Ballerup, efterlyste også mindstestandarder for lokalaftaler:

"Der er kolossal forskel på lokalaftalernes kvalitet, hvilket indlysende er et kæmpe problem for vores forening. For er enhver lokal forbedring af Lov 409 nok til, at man kan kalde det en aftale? Burde vi som forening ikke have nogle minimumsstandarder, så der ikke indgås aftaler, der påvirker andre kommuner til at indgå lige så dårlige aftaler?", spurgte han.

Han nævnte, at han har læst Vejles og Horsens' aftaler og - uden at kende til forholdene dér - vurderer, at det ikke ser ret godt ud.

Vejle: Tillid giver lærerne bedre forhold

Det fik formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen på talerstolen og fortælle, at medlemmerne i Vejle er glade for arbejdstidsaftalen.

"Vi har indgået en arbejdstidsaftale, der i høj grad bygger på ordentlighed, tillid og dialog. For mere traditionelt arbejdstidstænkende kan det måske lyde naivt, men vi må acceptere, at vurderingen af, hvad der kan lade sig gøre, må ligge lokalt", sagde hun og tilføjede:  

"Til kritikken af at vores aftale ikke indeholder et maksimalt undervisningstimetal eller andre bestemmelser, vi kan slæbe Vejle Kommune i retten på, kan jeg sige, at vi har ikke indgået en aftale med henblik på at slæbe kommunen i retten. Og jeg kan sige, at vores medlemmer er meget tilfredse med aftalen. Jeg har ikke modtaget en eneste kritisk kommentar fra medlemmer. Kun positive. Ja ligefrem et kollektivt lettelsens suk".

DLF-ledelse vil ikke gå efter minimumsstandarder

Næstformand Dorte Lange opfordrede til, at man løfter næsen lidt ud over ideen om minimumstandarder for lokale arbejdstidsaftaler og i stedet kigge på hele Ny start-samarbejdet mellem kommuner og kredse:

"Jeg er ikke enig i, at det sjove starter, når vi har en arbejdstidsaftale. Hele Ny start-samarbejdet handler om, at vi starter med alle de sjove ting ved at samarbejde om hvad som helst - også selv om vi ikke har en arbejdstidsaftale".

Formand for Overenskomstudvalget Gordon Ørskov mente, der er god grund til at fortsætte som nu: 

"Jeg har endnu ikke set eller hørt eller mødt en kreds, der kun indgår aftaler for aftalernes skyld. Alle kredse og aftaler, der er indgået, der er indgået med henblik på at skabe bedre rammer og vilkår for medlemmerne. Uanset hvordan aftalen ser ud".

Også Anders Bondo understregede, at indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler er en proces. Han fortalte, at han har set en aftale, som udelukkende var fælles hensigtserklæringer, men fra kreds og kommune var opfattelsen, at nu starter et samarbejde.

"Hvis man ikke havde indgået den aftale, så havde man stadig siddet i hver sin skyttegrav og skudt mod hinanden. Stille og roligt får man bygget et tillidsforhold op, der gør, at man har udbygget nogle regler for arbejdets fordeling på skolerne i dag, som er kommet betydeligt videre. Når jeg understreger det, så er det fordi, at hvis vi havde haft minimumsstandarder eller vi skulle hænge den kommune ud med et rødt lys, så var vi aldrig kommet dertil i dag".

DLF sætter i den kommende tid sætter fokus på lærernes arbejdstid, og i løbet af foråret efter debat i overenskomstudvalget, hovedstyrelsen og i  kredsene vil der blive indkaldt til en arbejdstidskonference, fortalte Gordon Ørskov. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ