Debat Folkeskolereform
1   6

Lad os samarbejde om at løse skolens udfordringer

Regeringsudspillet »Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed« er nu sendt til politisk behandling. Vi har opfordret de politiske partier til, at de denne gang inddrager den professionelle viden, der er blandt folkeskolens lærere og i skoleforskningen. Vi bidrager gerne til, at regeringen opnår de formulerede mål om at styrke naturfag, styrke læseundervisningen, større frihed til skolerne med mere. Vi har imidlertid brug for, at eventuelle lovændringer positivt bidrager til skolernes mulighed for at nå målene.

De store omfattende reformer, der blev vedtaget i 2006 og 2013, blev begge først og fremmest begrundet med, at alt for mange elever forlod skolen med for dårlige læseresultater. I dag kan vi konstatere, at reformerne ikke har haft nogen positiv betydning overhovedet i forhold til den problemstilling. Den positive udvikling, der var op gennem begyndelsen af nullerne, er stoppet, og da Pirls-resultaterne om elevernes læseniveau sidst blev offentliggjort i 2017, kunne forskerne konstatere, at de danske elevers niveau var faldet tilbage til niveauet fra før 2006.

Artiklen fortsætter under banneret

Nationale test, elevplaner, kvalitetsrapporter, læringsmålstyret undervisning, helheds-/heldagsskole - det er væltet ned over skolen med centralt besluttede initiativer, uden at det har haft nogen virkning i forhold til at forbedre elevernes læseresultater. Politikerne og de, der rådgiver politikerne, har tidligere ignoreret helt fundamental viden fra den pædagogiske forskning og lærernes praksiserfaring.

Vi ved, at det er vigtigt at prioritere kvaliteten af undervisningen. Vi ved, at lærernes kvalifikationer er den mest afgørende faktor, når det handler om at forbedre elevernes udbytte af undervisningen. Lærernes relationskompetencer og mulighederne for at etablere gode relationer til eleverne har afgørende betydning for alle elever, men ikke mindst for udsatte elever. Hvis lærerne oplever, at de har evner og muligheder for at lykkes med deres undervisning, og de oplever at have indflydelse på undervisningens og skolens udvikling, kan det aflæses positivt i elevernes resultater.

Vi håber, at politikerne vil inddrage denne helt grundlæggende viden om, hvad der skal til for at understøtte en god skole, når de nu indleder deres politiske forhandlinger. Skal vi styrke naturfagsundervisningen, er det måske ikke bare flere timer, det handler om, men nok så vigtigt bedre timer. Det handler om, at naturfagenes betydning også indgår i andre fag. Ønsker vi at styrke fagligheden, giver det god mening, hvis skolerne får bedre muligheder for at prioritere kvaliteten af undervisningen frem for kvantiteten. Tør politikerne for alvor give skolerne større frirum og udvise respekt for lærernes professionelle råderum?

Lad os samarbejde om at løse skolens udfordringer, og lad os gøre det på et solidt fagligt fundament. Vi er klar.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ