Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler.

Privatskoler erkender: Ja, vi udskriver elever med diagnoser

Privatskoler udskriver i et vist omfang elever på grund af et handicap. Det erkender formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, over for Netavisen Pio, som har sat fokus på emnet. Han mener dog, at omfanget er meget beskedent. ”Naturligvis er der ting, som nogen frie grundskoler har svært ved at rumme, fordi man på en lille enhed ikke har ekspertise i alle mulige diagnoser. Så hvis man skal tage barnets tarv alvorligt – hvis man for eksempel ikke har en lærer med udpræget viden om ADHD-børn - så vil et ADHD-barn ikke kunne få en skolegang, der er optimalt i forhold til dét handicap”, siger Karsten Suhr. I den situation er det ansvarligt åbent og ærligt at sige til forældrene, at de kan få et bedre tilbud til deres søn på en anden skole, mener Karsten Suhr og understreger, at udskrivningen af en handicappet elev fra en privatskole aldrig sker af økonomiske årsager.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Handicaporganisation har også eksempler på frasorterede elever

Forældre: Privatskoler presser elever med diagnoser ud

Børn med handicap har øget risiko for at skulle skifte fra friskoler til folkeskoler

 

Netavisen Pio: Privatskoler bekræfter: Udskriver elever på grund af handicap