Børn med handicap har øget risiko for at skulle skifte fra friskoler til folkeskoler

Børn med handicap, der går på en fri grundskole, har 31 procent øget risiko for at opleve skift til en folkeskole sammenlignet med børn uden handicap. Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som er bekymret over, at børnenes ret til inklusion og støtte kun er meget ringe beskyttet, da en elev kan blive bortvist eller udskrevet af en fri grundskole med kort varsel uden at få en begrundelse eller blive partshørt. ”Afvejningen af hensynet til skolernes frihed til at vælge elever over for beskyttelsen af elevernes grundlæggende rettigheder er ude af balance, ” siger teamleder Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

menneskeret.dk: Fri- og privatskoleelever med et handicap har høj risiko for skoleskift og ringe retssikkerhed