Idræt
8   3

Eliteindrætsklasser indsnævrer elevernes sociale netværk

Når idrætten fylder meget, er der i forvejen ikke overskud til at have særlig varierende sociale relationer. Med eliteklasser risikerer man at forstærke den tendens, advarer professor.

Jo mere skoleelever helliger sig en krævende sportsgren, des mindre omgås de jævnaldrende, der ikke dyrker samme sportsgren. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.

"Vi ved fra forskningen, at dygtige sportsudøvere som regel er populære i skolen. Men alligevel viser vores forskningsprojekt, at unge mennesker får mere og mere ensartede sociale fællesskaber, jo mere sporten fylder enten tidsmæssigt eller fysisk", fortæller professor Annette Quinto Romano fra Aalborg Universitet.

Derfor kigger hun med bekymring på, at der er opstået en række elitesportsklasser i overbygningen, siden ordningen med eliteidrætsklasser med folkeskolereformen blev gjort permanent i 2013.

"Effekten ses, når elitesportudøverne er i normale klasser. Vi har ikke målt specifikt på eliteklasser, men der er grund til at frygte, at effekten her bliver endnu mere udtalt", siger forskeren fra Aalborg Universitet, der har gennemført forskningsprojektet, der bygger på data indsamlet af Aalborg Kommune og DGI Nordjylland.

Artiklen fortsætter under banneret

Opgør med enhedsskolen

Den danske enhedsskole er bygget op omkring det princip, at den ufaglærtes søn går i klasse med professorens datter, og at alle nyder godt af diversiteten, fortæller Annette Quinto Romani.

"Når man pludselig oplever, at der bliver lavet klasser ud fra sportsevner er der altså grund til at råbe vagt i gevær på enhedsskolens vegne, også selv om det sker ud fra et umiddelbart sympatisk ønske om at gøre plads til både elitesport og skolegang i de unge menneskers liv", siger hun og tilføjer:

"Advarselslamperne bør blinke dobbelt så kraftigt, når man kan se, at de unge mennesker, der dyrker elitesport, i forvejen har kraftigt reduceret diversitet i deres sociale relationer i forhold til deres jævnaldrende".

Man siger, at en af sportens styrker er, at den kan samle forskellige mennesker. Selv om alle i en klasse er gode til sport, kan den vel stadig godt bestå af folk fra forskellige baggrunde og med varierende fagligt niveau?

"Vi har faktisk ikke undersøgt det netop i dette projekt, men tidligere forskning peger på, at elitesport bestemt ikke er særlig socioøkonomisk divers. Det er primært for børn fra resursestærke hjem".

To dilemmaer

Annette Quinto Romani peger på to yderligere dilemmaer, der kan opstå, når man deler skoleklasser efter formåen i en idrætsgren i et skolesystem baseret på lighed.

"Det første er, at man udvikler sig meget i den periode, og derfor kan der opstå en situation, hvor man går i en elitesportsklasse men ikke længere er på eliteniveau. Der vil man være enormt socialt sårbar, når fællesskabet er så centreret om sport", siger hun.

Det andet dilemma kan opstå, hvis tonen tages med fra fodboldbanen ind i klasseværelset.

"Hvis man typisk omgås i et stærkt konkurrencepræget miljø, hvor alle er nogenlunde på samme niveau, er det ikke heldigt, hvis man skal samarbejde fagligt, og det samme ikke er tilfældet", lyder det fra Annette Quinto Romani.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.084 andre er allerede tilmeldt