Bachelorprojekt Biologi
0   137

Bachelor: Vær opmærksom på sproget i biologi

BLEV TILDELT FØRSTEPRISEN OG FOLKESKOLENS FORMIDLINGSPRIS 2018 Skellet mellem naturfag og humaniora er uheldigt, for intet er enten-eller. Man må også kunne fortolke sprog og kommunikation, hvis man vil lære om immunsystemet, fotosyntesen eller kvantefysik, siger Camilla Trankjær i sit bachelorprojekt.

Som lærerstuderende med det ene ben i den humanistiske lejr og det andet i naturfaglig videnskab med dansk og biologi som linjefag har Camilla Trankjær ikke kunnet undgå at bemærke skellet mellem de to faggrene.

"Begge fag vil åbne verden for eleverne, men der er langt mellem samspillet og foreneligheden mellem fagene. Hvor danskfagets fokus er på, hvordan tekster kommunikerer, er biologifagets fokus på, hvordan data kommunikeres som grundlag for fortolkning", siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Fra et biologifagligt perspektiv undersøger hun derfor, om man kan og skal skille områderne ad. Og i projektet undersøger hun den biologifaglige kommunikation og formidling gennem analogier og metaforer.

"Har det indhold, vi som lærere kommunikerer, betydning for, hvilken forståelse og erkendelse eleverne har af deres omverden?", spørger Camilla Trankjær i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via UC.

I studietiden har hun studset over tendensen til at personificere og besjæle processer og fænomener i sproget.

"Jeg har undret mig over, om den menneskecentrerede formidling kan have betydning for vores forståelse og erkendelse af omverdenen", siger hun.

Mennesker som centrum for naturen

I en tid, hvor samfundet bliver mere og mere individualiseret, kan naturvidenskaben bidrage til at sætte mennesket og individualismen i perspektiv og fastslå, at verden og naturen har sin enegang med eller uden mennesket. Når sproget centrerer sig om mennesker som centrum for naturen, i stedet for naturen i sig selv, får individualiseringen intet modspil.

"Min tanke og min baggrund for dette bachelorprojekt, handler om, hvorfor og om biologilæreren skal være sproglig bevidst i sin undervisning, og hvilken rolle sproget spiller i forståelsen og erkendelsen af faget", siger hun.

I projektets problemformulering lyder spørgsmålet: "Hvad kendetegner biologifagets sproglige dimension, og hvordan kan sprog og analogier understøtte elevernes abstraktionsniveau gennem undervisningen, så de kan opnå naturvidenskabelig erkendelse?"

Videnskabsbegreberne er konstrueret for at forstå verden, og er ofte antropocentriske. Mennesket opfattes som naturens formål, det abstrakte bliver symboliseret i menneskeskikkelse, og væsner og objekter tillægges menneskelige egenskaber, de er antropomorfiske.

Særpris for naturfagsprojekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist  her

- I 2018 og 2019 uddeles en pris for det gode bachelorprojekt og en pris for det gode diplomprojekt om biologi, fysik/kemi, geografi og/eller natur/teknologi.

Vægten kan ligge på faget eller fagenes dannelsespotentialer, på det fællesfaglige og/eller på koblingen mellem praksisempiri og fagdidaktisk indsigt. Det er ikke afgørende.

- Dommerne vil, som ved de øvrige pristildelinger, lægge vægt på originalitet og se efter, om projekterne kan inspirere andre og være med til at udvikle lærerprofessionen og skolen. Læs mere og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.

- Særprisen sponsoreres af Alinea, GO Forlag og Hans Reitzels Forlag.

"Når naturfagstekster er antropocentriske og antropomorfiske, sættes mennesket i centrum for naturen, og fænomener og naturen selv tillægges menneskelige egenskaber og besjæles".

"På den måde beskrives forklaringerne gennem en finalistisk forståelse, hvilket betyder, at naturens fænomener og processer tillægges formål og hensigt. De antropocentriske og antropomorfiske begreber beskrev oprindeligt menneskelige egenskaber, men bruges i dag som en metode til at gøre kommunikationen relaterbar for mennesket".

"Den kommunikative overlevering af fænomener og processer er altså et naturvidenskabeligt paradoks, da kommunikationen altid vil være kulturelt betinget. Alle fag bruger sproget på forskellige måder, og det betyder, at man må lære sprogets register- og interaktionsformer for at blive fortrolig med et fag", siger Camilla Trankjær i projektet, og redegør for, hvad der kendetegner biologifagets sproglige dimension.

Læs om faget taksonomier, før-faglige-ord, sproglig fortætning, personlige pronomener, sproglige modeller og analogier side 6 til 9.

Tre læremidler fra Clio Online

"Erkendelse udvikles af indholdet, og undervisningens indhold er læremidler, som kan være funktionelle, semantiske og didaktiske. Mange skoler køber abonnement til digitale, didaktiske læremidler, da de opdateres løbende".

"I nutidens skole, hvor forberedelsestiden kan være knap, kan det være en hjælp for læreren at anvende didaktiske læremidler, som er en støtte og vejledning i formidlingen af det faglige indhold", skriver Camilla Trankær, og understreger, "at det er vigtigt at huske, at læremidlerne er didaktiserede af producenten, så spørgsmålet om lærerens professionelle rolle i undervisningen kommer i spil. Læreren må være bevidst om læremidlets læringspotentiale og skal stadig selv iscenesætte indholdet for eleverne, ligesom han må have blik for forskellige muligheder og for elevernes forskellige forudsætninger. Læreren skal fortsat rammesætte et didaktisk design, der tager hensyn til elevernes sociale processer, som er tilpasset målsætningen for undervisningen. Læremidler skal altså vurderes ud fra deres didaktiske intention og deres betydning for læsning af undervisningsopgaven".  

Som indledning til en analyse af digitale læremidler kan et citat være et rammende eksempel på brugen af analogier og antropocentrisme i biologifagets sproglige dimension, siger hun og citerer fra læringsportalen Clio:

"Næste station …

Blodkredsløbet omfatter blodet, blodårerne og hjertet. Man kan sige, at blodet er toget, blodårerne jernbaneskinnerne og hjertet hovedbanegården, hvor alle tog passerer. Døgnet rundt drøner blodet rundt i kroppen med forsyninger til alle cellerne, og kører væk med deres affald"(clio.dk).

Med afsæt i teoriudlægningen om at vores erkendelse af omverden er præget af sproget, når det omdannes til mental model, er det interessant at kigge nærmere på, netop hvordan folkeskolens biologitekster udformer sig, siger Camilla Trankjær. På baggrund af sit fokus på antropocentriske og finalistiske forståelser i naturfag, har hun derfor gennemført en sproglig analyse af tre udvalgte sider fra det digitale læremiddel Biologifaget på læringsplatformen Clio. (Se analysen side 12-15.)

Antropocentrisme og finalisme

De pågældende undersøgelser og valg er truffet ud fra en sproglig interesse og undren over, om antropocentrisme og finalisme kan præge vores naturvidenskabelige erkendelse, konkluderer hun.

"Jeg kan selvfølgelig ikke give en opskrift på, hvordan man som lærer sikrer, at elevernes mentale modeller ikke er antropocentriske og finalistiske eller på, hvordan man sikrer, at eleverne oversætter analogiens semantik til fagbegreber". 

"Hvad, jeg kan konkludere, er, at refleksivitet omkring sproget og reflekteren om, hvordan biologifaglige tekster læses og didaktiseres, har betydning for, hvordan eleverne forstår indholdet. Vores mentale modeller er repræsentationer af vores indre forståelser og viser, hvordan vi erkender, derfor må læreren have kendskab til elevernes mentale modeller for at sikre sig, at elevernes udbytte af teksten ikke er finalistisk og antropocentrisk. Hvis de ikke konfronteres med det antropocentriske, individualiserede omverdenssyn, får menneskecentreringen lov til at leve, og kan dermed være en måde at erkende verden ud fra".

Som afsluttende kommentar slår Camilla Trankjær et slag for,"at skellet mellem naturfag og humaniora kan være uhensigtsmæssig. Intet her i verden er enten-eller, som en kierkegaardsk splittelse. Derfor må man kunne fortolke sprog og kommunikation, hvis man vil lære om immunsystemet, fotosyntesen eller kvantefysik". 

Se hele professionsbachelorprojektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.098 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.369 andre er allerede tilmeldt