PD-projekt Matematik
0   128

PD: Hvad skal der til for, at matematiklæreren får sit kick?

Arketyper kan bruges til kollegavejledning, og et koncept med tidlig indsats overfor elever i matematikvanskeligheder virker positivt, siger Pernille Sigvardsen i sit diplomprojekt.

Hvordan kan jeg i et komplekst krydsfelt mellem faglige krav og mål udforme min rolle som matematikvejleder, så jeg både tilgodeser enkeltundervisning af elever i matematikvanskeligheder og vejledning af kolleger med individuelle behov og ønsker, spørger Pernille Sigvardsen Lundsgaard i sit pædagogiske diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Konkret har hun undersøgt, i hvilken udstrækning hun kan integrere viden om professionsarketyper i sin kollegavejledning, og i hvilken udstrækning hun kan undervise elever med særlige behov, så undervisningen støtter og udvikler deres matematiske kompetencer gennem brugen af konceptet Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever, TMTM.

Tid er en vigtig faktor

"Jeg har valgt at benytte en webbaseret survey, jeg har gennemført sammen med to vejlederkolleger, hvor vi i vejlederteamet ønskede at undersøge, hvilke forhold der havde haft indflydelse på vores kollegers brug af matematikvejledning, og hvilke behov og forventninger de havde til matematikvejlederen", fortæller hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Spørgeskemaet blev dengang udformet som en tværsnitsundersøgelse, fordi de ønskede at indsamle viden om "brug af og forventninger til matematikvejlederne i den nuværende struktur", som kunne bruges i fremtiden. Da det var væsentligt at afdække både behov og holdninger, var det nødvendigt at arbejde både kvantitativt og kvalitativt, altså i en slags gråzone mellem de to undersøgelsesmetoder. 

Kollegernes svar viste tydeligt, at de ønsker, at vejlederen giver procesvejledning. Men enkelte lærere fortalte, at de ikke henvender sig til en vejleder, da de ikke kan finde tid til flere møder.

"Der er generelt fokus på sparring, udvikling, kompetenceløft, inspiration og hjælp til elever i marginalområdet. Det hænger blandt andet sammen med de særlige behov, der er opstået i kølvandet på den øgede inklusionsprocent. Hjælp til testanalyse og årsplaner er der derimod ingen, der efterlyser", siger Pernille Sigvardsen.

Det kunne være interessant, hvis de i undersøgelsen havde spurgt, hvor meget tid den enkelte lærer ønsker at investere i samarbejdet med en vejleder, mener hun, men konkluderer, "at der er udtrykt ønske om at samarbejde med en vejleder, og at tid i 40 procent af besvarelserne har indflydelse på arbejdet".

I godt hver fjerde besvarelse er motivation en afgørende faktor, og det betyder, at næsten tre ud af fire lærere ikke føler sig motiveret til at udvikle deres professionelle praksis, siger Pernille Sigvardsen. Hun ved dog godt, at den tolkning "er sat på spidsen", da udvikling selvfølgelig også kan ske ad andre veje.

Gode projekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist   her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

Fritekst

 

Som en del af projektet indsamlede hun oplysninger fra sin individuelle undervisning af to elever, hvor hun tog afsæt i bogen Matematikvanskeligheder - tidlig intervention.

Eleverne blev undervist fire gange om ugen i 45 minutter, og hver elev havde cirka 20 minutter per gang. Hun har ført logbog om undervisningen, så arbejdsområder og begrundelser blev noteret. I TMTM-materialet påpeges det, at elever, der skal udtages til supplerende undervisning, skal udpeges af matematiklæreren, men da Pernille Sigvardsens undervisning var en del af et forskningsprojekt på professionshøjskolen om materialet, har lærerne af forskningsmæssige grunde ikke udpeget, hvilke elever der skulle udtages.

Alle elever på 2.årgang blev prætestet, og ud fra den blev der udpeget fire lavtpræsterende elever, som derefter deltog i interventionen, og alle elever skal efter forløbet gennemføre endnu en test. Som en del af projektet har Pernille Sigvardsen desuden gennemført tre supervisionssamtaler med en vejleder-kollega, der underviste de to andre lavtpræsterende elever.

I projektet beskriver og analyserer hun de mange forskellige pres og forventninger, man møder som matematikvejleder; nationale- og kommunale krav, forventninger fra ledelse og kolleger, se krydsfelt-modellen side 9.

Hvordan får læreren sit kick i arbejdet?

I samtalerne med kollegerne brugte hun Helle Heins fire professionsarketyper fra bogen, Primadonnaledelse:

1: Primadonnaen-typen

Primadonnaen skal ikke opfattes i den klassiske forstand, hvor en ledelsesresistent medarbejder ser sig selv som noget særligt ophøjet og lider af primadonnanykker. I denne teori er en primadonna en medarbejder, der er drevet af et kald. Personen vil altid stræbe efter den højeste standard, og det at nå den højeste standard og gøre en forskel er vigtigere end personen selv. Primadonnaen får sit kick, når hun lykkes med at gøre en forskel, refererer Sigvardsen blandt andet.

2: Præstationstripper-typen

Denne arketype kæmper ikke som primadonnaen i en højere sags tjeneste, men for sig selv. Præstationstripperen er drevet af at præstere på det højeste niveau. Der er i teorien to præstationstrippere:

Den introverte, der let kan forveksles med det, man i daglig tale ville kalde en nørd. Denne person motiveres af at "knække en svær nød".  Personen er i konstant konkurrence med sig selv, og det store kick får den introverte af processen, når den svære opgave skal løses.

Den ekstroverte får sit kick af at præstere bedre end andre. Hun er ikke alene motiveret af det gode resultat. Det er vigtigt for den ekstroverte præstationstripper, at omgivelserne lægger mærke til de flotte resultater. Hun har det bedst med at blive rost i fuld offentlighed, og at resultaterne er synlige for alle. Den ekstroverte præstationstripper er i konstant konkurrence med alle andre.

3: Pragmatiker-typen

Pragmatikeren vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Der skal ligge en defineret standard fra ledelsen om, hvad det gode arbejde er. Hun holder af procedurevejledninger, så det står klart, hvornår et godt stykke arbejde er udført korrekt. Pragmatikerne adskiller arbejde og privatliv og tager ikke arbejdet med hjem. Pragmatikeren får sjældent sit kick af en bestemt begivenhed, men over en periode, hvor det føles, at der er styr på det, arbejdsbyrden er tilpas, arbejdet udføres godt og der er ligevægt mellem privatliv og arbejdsliv.

4: Lønmodtager-typen

I Helle Heins empiriske forskning har hun ikke mødt nogen, det reelt tilhører lønmodtagerarketypen, fremhæver Pernille Sigvardsen. Lønmodtageren er en arketype, man regredierer til fra en af de andre typer, når man ikke får sit kick. Lønmodtageren ser arbejdet som den straf, der skal udstås for at få lov til at holde fri. Lønmodtageren befinder sig i en depressiv tilstand, hvor energien bliver brugt på at efterspørge ting, der reelt ikke giver nogen mening i forhold til arbejdet. Lønmodtageren suger energi ud af de andre arketyper. Lønmodtagerens adfærd smitter på arbejdspladsen, og man risikerer en kollektiv lønmodtageradfærd.

Brugen af arketypeklassificeringen var interessant at arbejde med og var i samtalen med den ene matematiklærer-kollega direkte en af årsagerne til refleksion hos vedkommende, fortæller Pernille Sigvardsen.

"I mine samtaler med min vejlederkollega var det derimod hos mig, der opstod refleksion og gav mig nyt perspektiv på sagen. Ergo kan jeg ikke entydigt konkludere, at det i alle tilfælde er optimalt at implementere, men at det er horisontudvidende for supervisoren at have arketyperne in mente og kan være det for supervisanden", skriver hun.

Kun begyndelsen

I konklusionen siger hun blandt andet, at arbejdet med TMTM viste, at det er et materiale, der kan anvendes, så undervisningen lever op til de krav, hun skal agere efter.

"Der er repræsentationer fra et spektrum af de nationale mål. Der kan arbejdes socialkonstruktivistisk med et systemteoretisk syn på eleven i matematikvanskeligheder i en optik, hvor matematikvanskelighederne kan være mange. Desuden er der fokus på elevens inklusion i normalundervisningen og samarbejdet med læreren", skriver hun og understreger, at det kræver "megen tid". Det er vigtigt, at der - ud over tiden til undervisningen - afsættes tid til materialefremstilling og samarbejde.

Men professionsarketyper og TMTM er kun begyndelsen, skriver Pernille Sigvardsen Lundsgaard og opregner tre overordnede emner for den fortsatte udvikling:

- "Udarbejdelse af en procesplan for udvælgelse af optimal vejlederindsats (valget mellem indsatser på og med elever, klasser, lærere, teams, samarbejde osv.)"

- "Videre undersøgelse med henblik på at opnå yderligere viden om, hvor det eksplicit giver mening at have fokus på professionsarketyperne".

- "Udarbejdelse af en tidsplan, der viser, hvor megen tid der kræves til forskellige indsatser".

Se hele det pædagogiske diplomprojekt her:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.226 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.648 andre er allerede tilmeldt