Debat

OK 18 – set fra Forligsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi står i en historisk situation. Fagbevægelsen har fået ny luft, og sammenholdet mellem faggrupperne styrkes dag for dag, uge for uge. Gennem flere år er fagforeningerne blevet underlagt et stadig større pres, fordi besparelser i den offentlige sektor kombineret med mange års skattelettelser skal finansieres af forringelser af overenskomsterne.

Nu er vi igen havnet i Forligsinstitutionen, fordi forhandlingerne låses fast af statens og Moderniseringsstyrelsens helt ufravigelige økonomiske forudsætninger: Overenskomsterne skal betale for en billigere offentlig sektor! I skrivende stund (fredag 20. april) og måske de kommende dage giver vi den en sidste chance - lige nu kender ingen resultatet.

Aftalesystemet betyder, at vi på den ene side er underlagt fredspligten - vi må kun konflikte, når det sker i forbindelse med en overenskomstfornyelse, og når vi har anerkendt ledelsesretten. På den anden side har vi ret til at indgå aftaler, der griber ind i selvsamme ledelsesret. Og så har vi pligt til at holde fred.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er en balance, som parterne hidtil har været opmærksomme på. Men lige nu oplever vi, at adgangen til at indgå aftaler er stærkt begrænset. Statsmagten har sat sig tungt på forhandlingerne. De er ikke længere frie. Spørgsmålet er også, om de nogensinde har været frie på det offentlige område.

Den danske model fungerer kun, hvis parterne vil systemet. Derfor står vi nu i en situation, hvor arbejdsgiverne lukrerer på fredspligten, men ikke bruger energi på at indgå aftaler. Derfor bliver de kommende år en lang kamp om den danske model og medarbejdernes indflydelse på det offentlige arbejdsmarked. Vi får ingenting foræret.

Den danske aftalemodel har vist sin værdi i mange år. Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand har engang kaldt systemet for et »gentlemansystem«. Man skal opføre sig over for systemet, som en gentleman opfører sig. Aftalesystemet forpligter parterne til at forhandle, finde løsninger via dialog og forhandling. Det er ikke bygget op omkring en masse regler og efterfølgende straf, hvis man overtræder reglerne. Medmindre altså at man ikke overholder indgåede aftaler. I Hovedaftalens paragraf fire står der: »Løn- og ansættelsesvilkår bør fastlægges ved kollekti-ve overenskomster«. Den paragraf burde arbejdsgiverne tage alvorligt i stedet for at spille hasard med den danske model.