Matematik overbygning
0   4

Mundtlig gruppeprøve i matematik tester elevernes kompetencer

Den mundtlige prøve i matematik efter 9. klasse blev genindført i 2013 for bedre at kunne evaluere elevernes besiddelse af matematiske kompetencer. Gør den så det? diskuterede lektor, ph.d., Tomas Højgaard Matematikdidaktikkens dag.

I sommeren 2013 bestilte Undervisningsministeriet en evaluering af den genindførte mundtlige matematikprøve hos Danmarks Evalueringsinstitut og Tomas Højgaard. Evalueringen baserede sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de beskikkede censorer samt observation og videofilmning af nogle lærere og elever i selve prøvesituationen. Konklusionen på evalueringen er, at prøveformen giver tid nok til situationshåndtering, den giver plads til dialog og den tilsiger, at det netop er dialog og situationshåndtering, der virker i den mundtlige matematikprøve. Prøveafviklingen handlede især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

Tomas Højgaard vurderer, at den mundtlige prøve i matematik fungerer godt og kan vurdere elevernes matematikkompetencer. I evalueringsrapporten, som han har været med til at udarbejde, vurderer både eksaminatorer og censorer, at prøven fungerer fint. Prøven er indrettet således, at eksaminator kan vælge, i hvor høj grad eleverne skal prøves skarpt på kompetencerne. En målrettet vurdering i matematikkompetencerne kræver, at eleverne er vant til at arbejde på denne måde.

Den mundtlige matematikprøve er en udtræksprøve - det er alså kun et udsnit af hver 9.-klasse-årgang, der kommer til prøven - hvor eleverne arbejder i mindre grupper i to timer. Eksaminator og censor går rundt mellem grupperne og taler med eleverne undervejs. Eleverne vurderes individuelt bagefter. 

Tid til dialog med eleverne

Artiklen fortsætter under banneret

Hvordan kan man indrette undervisning og prøveforløb, så de tilsammen kommer til at understøtte kompetenceorienteret matematikundervisning, lød et af spørgsmålene i Tomas Højgaards oplæg.

"Det er vigtigt, at man har tid til at være i dialog med eleverne. Man har to timer, og det er god tid. Dialogen er vigtig, fordi eleverne ikke nødvendigvis er gode til at skrive dét, de tænker", siger Tomas Højgaard.

Evalueringen viste, at kompetenceorientering ikke er noget, situationen er født med - det skal man skabe. Han viste et videoklip, hvor en gruppe elever var til prøve i modelleringskompetencen. De skulle komme med designovervejelser til en æske til seks tennisbolde. Læreren mente bagefter, at det var gået fint, fordi eleverne gik i gang med at udregne omkreds på en bold, og de talte om arealformler sammen med læreren.

"Hvis de møder en hård censor, ville vedkommende sige, at det var gået fint med symbolbehandlingen, men nu handlede opgaven altså om modelleringskompetencen. Og det var læreren, der var med til under samtalen med eleverne, at få dem til at tale om arealer. Lærerens afsæt var et andet. Det er meget svært, hvis man som lærer ikke er vant til at undervise i modellering", sagde Tomas Højgaard.

Undervejs viste han videoklip af prøven. De må ikke distribueres offentligt men kun bruges i forbindelse med forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. De kan findes på hans hjemmeside au.dk/tomas@edu , men kræver password, som man kan få ved at skrive til Tomas Højgaard på tomas@edu.au.dk og forklare, hvilken interesse man har i adgangen til videoklippene.

Elever skal kende formen

Han fortalte, at en af de observerede lærere havde undervist i modelleringskompetencen, men da han overværede prøven, oplevede han, at hun ikke gik ret meget ind i samtale om modellering med eleverne.

"Hendes forklaring bagefter var, at hun først havde fået eleverne i 9. klasse, og så kunne hun ikke nå at undervise dem godt nok i modellering, og derfor havde hun valgt et andet perspektiv. Og det var helt rigtigt og helt legitimt. Man kan ikke trylle det ind i prøven, hvis det ikke har været indeholdt i undervisningen, og det tager tid for eleverne at komme ordentligt ind i arbejdet for at kunne vise modelleringskompetence", sagde Tomas Højgaard.

Emnet i prøven var modelleringskompetencen, men læreren spørger ikke så eksplicit til modellering, fordi hun jo ved, at eleverne ikke er vant til den arbejdsform. Som et af videoklippene viser, siger hun til to af de fagligt stærke elever, at de kan prøve at lave en model. Fordi hun ved, at det er noget, de to elever kan, forklarer Tomas Højgaard.

Han viste et andet videoeksempel fra udviklings- og forskningsprojektet Kompis, hvor læreren fortæller eleverne, at de skal prøves i modelleringskompetencen.

"De har i udviklingsarbejdet arbejdet målrettet med de forskellige kompetencer, og ved at sige sådan får læreren sendt eleverne i den rigtige retning. Det betyder noget, at det er helt tydeligt for eleverne hvilke kompetencer, de arbejder med, og de så forstår, at her er det kritisk modelleringskompetence, der er i spil", siger Tomas Højgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.902 andre er allerede tilmeldt